Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet

Forskningsgruppen Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet er dedikeret til forskning, der fremmer det sunde arbejdsliv, herunder også situationer hvor man har behov for at genetablere sit arbejdsliv. FAS anvender derfor både mono- og tværfaglige forskningstilgange, som kan give viden om komplekse situationer i arbejdslivet.

Forskningsgruppen har et særligt fokus på, hvordan fysisk aktivitet kan påvirke arbejdslivet, hvad enten den fysiske aktivitet laves på arbejdspladsen eller i fritiden.

FAS rummer samlet set en bred erfaring med forskellige typer af undersøgelser af mennesker i forskellige situationer. Nogle af de specifikke erhvervsgrupper, som forskningsgruppen har beskæftiget sig med er social- og sundhedsmedarbejdere, kirurger, musikere, kontoransatte samt borgere der er sygemeldte.

FAS’ mål er at skabe viden til gavn for sunde arbejdsforhold gennem hele livet. Eksempler er:

  • Monitorering og kortlægning af arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær inden for en lang række erhvervsgrupper
  • Afdækning af mekanismer der kan forårsage muskelsmerte og nedsat funktion
    Udvikling af skræddersyede sundhedstjek
  • Udvikling og evaluering af målrettede indsatser i relation til det sunde arbejdsliv
  • Velfærdsteknologiske sundhedsfremmende løsninger
  • Forståelse af menneskers oplevelse af svære situationer i arbejdslivet fx sygemelding eller syg på job
  • Organisatoriske forhold der kan påvirke mennesker i risiko for sygemelding

Forskningsgruppen ledes af Professor Karen Søgaard

 

Billedet er fra ColourBox.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies