Skip to main content

Forskningslegat til Søren Thorgaard Skou

Professor Søren Thorgaard Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik har modtaget Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning 2023 ved et arrangement på SDU Campus Odense

Søren Thorgaard Skou fik tildelt hæderen som belønning for en fremragende indsats som forsker indenfor områder som kronisk sygdom og multisygdom og gives som en støtte til fremtidig forskning.

Legatet er på 300.000 kr. øremærket forskning og 50.000 kr. som en personlig hæderspris og hædersbevisningen blev overrakt af Hans Erik Bøtker og Tine Rask Licht fra fondens ledelse.



- Legatet skal gå til yderligere forskning inden for træning som forebyggelse og behandling med henblik på at forbedre livet for de mange mennesker i Danmark og på verdensplan, der lider af kronisk sygdom, fortæller Søren Thorgaard Skou.

Læs mere om Søren Thorgaard Skous forskning i multisygdom

Redaktionen afsluttet: 27.03.2023