Skip to main content
DA / EN
Uddannelse

Erhvervskandidat

Med en erhvervskandidatuddannelse kan du tage en kandidat, samtidig med at du arbejder i et relevant job ved siden af studierne.

Lær mere om erhvervskandidat

En erhvervskandidat er en overbygning på en bacheloruddannelse eller professionsbachelor nøjagtig ligesom en 2-årig kandidat. Uddannelsen har samme akademiske niveau og giver samme titel som en almindelig kandidatuddannelse. Forskellen er, at du kombinerer studier på universitetet med relevant arbejde eller iværksætteri.

Der findes flere typer af erhvervskandidatuddannelser på SDU:

  • Erhvervskandidat fleksibel, som læses på deltid under hele forløbet.
  • Erhvervskandidat 1+2 år, som starter med ét års fuldtidsstudie og fortsætter med deltidsstudier kombineret med arbejde.
  • Erhvervskandidat 4 år, som læses på deltid over 4 år.

Alle typer kombinerer akademisk uddannelse med praksiserfaring, men adskiller sig i struktur og varighed.

Med en erhvervskandidat opbygger du relevant erhvervserfaring og netværk under studiet og kan bringe teori og metoder direkte i spil i praksis. Mange fortsætter i samme virksomhed efter endt uddannelse.

Varigheden afhænger af typen af erhvervskandidat og uddannelsens opbygning. Deltidsforløb strækker sig typisk over længere tid end en fuldtidskandidat.

Nej, selve erhvervskandidatuddannelsen er gratis og følger samme regler som øvrige offentlige videregående uddannelser i Danmark.

Nej, arbejdet på en erhvervskandidat er ikke blot et studiejob. Beskæftigelsen skal være relevant for uddannelsen og hænge sammen med det faglige indhold og uddannelsens læringsmål.

Kravet om job afhænger af typen af erhvervskandidat. På deltidsforløb skal du være i relevant beskæftigelse eller være iværksætter under studiet. På erhvervskandidat 1+2 år skal du have relevant beskæftigelse i deltidsdelen af uddannelsen.

Som udgangspunkt kan du ikke få SU på en erhvervskandidat, fordi uddannelsen typisk læses på deltid, og du er i lønnet beskæftigelse. På erhvervskandidat 1+2 år kan du dog søge SU i det første år, hvor uddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsstudie.




Information for virksomheder

Læs om muligheder, vilkår og rammer for at ansætte en erhvervskandidatstuderende.

 


Hvorfor vælge SDU?

Syddansk Universitet bringer nysgerrige, modige og stræbsomme talenter ud i verden, i erhvervslivet, i organisationer eller videre med egen virksomhed.

Når du vælger SDU, vælger du en uddannelse, et studiemiljø og en studieby, der giver dig de bedste forudsætninger for at trives og dygtiggøre dig.