Det Naturvidenskabelige Fakultet

Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO2

Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof

Derfor lever kvinder længere end mænd – og derfor vil de blive ved med det

Forskere har undersøgt levealderen hos 1.176 dyrearter. Blandt pattedyrene lever hunnerne oftest længst - også blandt mennesker - og det mønster vil fortsætte, vurderer forskerne.

Villum Experiment-bevillinger til to NAT-forskere

Musik og fysik har meget til fælles

Fysiker Francesco Sannino arbejder næsten altid til klassisk musik, og det må gerne være Bach, Mozart, Haydn, Rachmaninov og Sjostakovitsj. Musikkens struktur og rytme hjælper ham med at tænke.

Sandbund kan være overset kilde til drivhusgas

Nyt studie afslører, at der kan dannes metan i de øverste dele af sandbund, og det overrasker forskere. Særlige mikroorganismer er på spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.

Det, der bliver matematisk bevist i dag, er præcis lige så sandt om 100 år

Som barn drømte professor David Kyed om at blive arkæolog, men matematikken vandt, da han skulle vælge studie. I dag forsker han i matematik og er optaget af fagets teoretiske udvikling.

Jeg er optaget af universets helt grundlæggende spørgsmål

Der er noget, der ikke stemmer i vores forståelse af universets udvidelse. Det er fysikere enige om, men hvad er det i vores forståelse, som mangler? Martin S. Sloth mener, at løsningen skal findes i en ny fase af mørk energi.

ERC Starting Grant på 11 mio. kr. til datalog Lars Rohwedder

Med bevillingen fra European Research Council kan Lars Rohwedder nu starte sin egen forskningsgruppe

Sådan fik arkæologer naturvidenskabelig hjælp til at kønsbestemme børn fra Middelalderen

Over en periode fra år 1150 til 1450 blev mere end 100 børn begravet på en kirkegård ved Silkeborg. Bare en lille rest tandemalje fra dem er nok til at bestemme deres køn, og det har SDU-forskere nu gjort.

Helt nyt økosystem fundet på 9,5 km dybde

Da et forskerhold nåede ned til bunden af en dybhavsgrav, så de sig pludselig omgivet af tusindvis af mærkelige dyr, der trivedes i det kolde og mørke dyb.

Efter 50 ekspeditioner: Ronnie N. Glud har vendt op og ned på vores forståelse af dybhavet

Professor, dybhavsforsker og opdagelsesrejsende i mørke: Ronnie N. Glud har udforsket nogle af de fjerneste og dybeste havområder på kloden. Han ved nu, at det mørke dyb slet ikke er så øde og afkoblet fra resten af verden, som man ellers troede.

Danmarks søer er ødelagt af fosfor – kan søbotter og hamp hjælpe?

Næsten ingen af Danmarks søer er i god tilstand. Det vil biolog Kasper Reitzel gøre noget ved. Han foreslår at suge søbundens fosforholdige sediment op med søbotter, lade hampeplanter rense det og genanvende det som gødning på markerne.

Flyver op til 1000 km: Natsværmere bruger nattehimlens stjernekompas

Nyt studie afslører, at den australske bogong-natsværmer bruger stjerner, Mælkevejen og Jordens magnetfelt til at finde vej. Den bliver dermed det første kendte, hvirvelløse dyr, der bruger stjernekompas til at tilbagelægge store afstande.

Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?

Langs vores kyster lever der en masse mikrober i havbundens sediment. De bliver bogstaveligt talt oversvømmet med spildevand, der indeholder fx medicin-og sæberester, og det kan få mikroberne til at producere drivhusgassen metan, frygter miljøkemiker Tetyana Gilevska.

Kunstig intelligens og kemi finder førsteudgaver af Biblen

Forskere har brugt kunstig intelligens, kulstof-14 og kemisk snilde til at datere verdens ældste bibelske manuskripter: Dødehavsrullerne

Havbundens åndedrag kan lære os om fremtidens klima

På bunden af verdens dybhave ånder sedimenterne – en stille, men vital proces, der påvirker alt fra klima til biodiversitet. Forskeren Wenjie Xiao ønsker at forstå, hvordan det former vores planet – og hvad det kan fortælle os om fremtidens klima.

På sporet af en kur mod sjældne sygdomme

Blindhed, fedme, infertilitet, ekstra fingre, nyreproblemer og meget andet: De sjældne såkaldte ciliopatiske sygdomme er alvorlige. Forskerne kender til ca. 35 af dem, men der findes endnu ingen kur. Det vil SDU-forsker Narcis-Adrian Petriman lave om på, og Novo Nordisk Fonden støtter med 11,4 mio. kr.

Direktøren for Danish Advanced Research Academy fundet

Philip Hallenborg var en del af teamet bag fondsansøgningen. Nu skal han stå i spidsen for det nationale ph.d.-akademi, Novo Nordisk Fonden har finansieret for at samle universiteterne om udvikling af danske forskningstalenter.

Symmetri i kvanteverdenen – hvor matematik og fysik mødes

Hvordan skaber kvantepartikler orden i kaos – og hvordan kan avanceret matematik afsløre mønstre i naturens dybeste lag? Apoorv Tiwari udforsker det usynlige og naturens mest komplekse strukturer.

Passion for kaotiske proteiner

Mange svære sygdomme skyldes koks i kroppens proteiner. Neurologiske sygdomme kan fx opstå, hvis proteiner begynder at klumpe sig sammen. Cagla Sahin er optaget af at forstå, hvad der sker i stadierne, før klumperne dannes – så kan vi måske helt afværge sygdommene.

Den stille revolution i moderne medicin: computational science

Algoritmer og computerkraft står i dag bag alle medicinske gennembrud. Tag med SDUs ekspert i bioinformatik, Veit Schwämmle, ind i en verden, hvor big data og bioinformatik stille og usynligt er i gang med at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Det skal være nemmere at programmere kvantecomputere

Engang var programmering af computere forbeholdt nogle få specialister, men i dag kan alle hurtigt lære det. Sådan må det også gerne blive med kvantecomputere, og det vil Robin Kaarsgaard bidrage til.

Bedre hjerner til fremtidens robotter

Store robotter, små robotter, husholdningsrobotter, operationsrobotter: Størrelse og funktion er underordnet – for Melih Kandemir handler det om at udvikle algoritmer, der kan gøre robotterne mere præcise og sikre, end de er i dag.

Molekylære maskiner: Er det fremtidens teknologi?

Jan Oskar Jeppesen bygger maskiner af molekyler. Hans vision er, at de en dag kan bruges i teknologier, som vi i dag kun kan drømme om – fx bittesmå computere med enorm lagringskapacitet eller som små nanomotorer.

Følelsen, når man endelig løser et problem, er fantastisk

Datalogen Lars Rohwedder var som nyuddannet bachelor fascineret af livet som programmør i Silicon Valley, men endte med at vælge en akademisk karriere i Europa. Hans håb er, at hans forskning kan bidrage til at forbedre de algoritmer, som vi alle sammen lever med.

Jeg elskede at komme på uni og blive fagligt udfordret

I gymnasiet var Nanna ofte alene om at synes, at kemi var sjovt. Det ændrede sig på uni, hvor det pludselig var alle, der syntes, at kemi var fedt. Det gav nogle spændende studieår og en studiegruppe, der stadig er bedste venner i dag.

Vær åben for de muligheder, der viser sig

Du behøver ikke gå den direkte vej, og du behøver ikke være 100 pct. sikker på dit studievalg, mener Mathias, der tog et sabbatår i Australien, inden han startede på Matematik-økonomi. I dag er han seniorkonsulent i Deloitte.

Forskere opdager hidtil ukendt proces, der danner lattergas

Lattergas er en potent drivhusgas, og koncentrationen i atmosfæren er stigende. Nu afslører et nyt studie en hidtil ukendt proces, der danner lattergas i både have og ferskvandsmiljøer.

Laboratorie-dyrket nervevæv skal hjælpe med at forstå Parkinsons sygdom

Der findes ingen kur mod Parkinsons, og forskerne er stadig langt fra at forstå alle de faktorer, der kan udløse sygdommen. Helle Bogetofte Barnkobs ambition er at lære mere om sygdommen ved at dyrke og studere nervevæv i laboratoriet.

Nyt musestudie: Sådan kan man snyde kroppens stofskifte

SDU-forskere har fundet en helt ny måde, hvorpå man kan regulere leverens forbrænding af sukker og fedt. Det kan måske øge effektiviteten af vægttabsmedicin.

Jeg er nysgerrig på, hvordan mennesket virker

Mette var i tvivl om hvad hun skulle læse. Biologi, farmaci eller biomedicin? Erhvervsjura, litteraturhistorie og dansk lød faktisk også spændende! Det blev til biomedicin, og i dag arbejder Mette i Miljøstyrelsen.

Fysikerens mission: At finde mørkt stof i universitetets kælder

Manuel Meyer er optaget af at forstå universets mystiske mørke stof. For ham er jagten på mørkt stof jagten på altings helt grundlæggende bestanddele.

Danske og schweiziske forskere opnår gennembrud inden for lynhurtig holografisk 3D-fabrikation

Biofabrikation er en vigtig del af vores fremtid. 3D-printet væv kan bruges til alt fra medicin-test, organ-dyrkning til T-bone steaks til middagsbordet. Nu har Jesper Glückstad og Andreas Gejl Madsen fra SDU Centre for Photonics Engineering i tæt samarbejde med schweiziske forskere opnået et forskningsmæssigt gennembrud inden for bioprintningens hastighed og præcision.

Kemiker med en mission: Kemikalie-industrien skal være meget mere bæredygtig

Den kemiske industri kan ikke blive ved med at masseforbruge energi og producere forurenende affald, mener Changzhu Wu, der har viet sin forskerkarriere til at udvikle mere bæredygtig kemi. Det vil han gøre ved at bruge enzymer og hele celler til at producere kemikalier.

Jeg gik efter det der interesserede mig

Mens Hjalte studerede, fordybede han sig i matematikken. Først da han var ved at være færdig, begyndte han at tænke på karriere og jobmuligheder. ”Jeg fik job ret hurtigt så det gik jo meget godt,” konkluderer han i dag.

Fråser du i chatbot-energi uden at tænke over det?

Chatbots forbruger enorme mængder energi, når de bliver udviklet, og når vi brugere søger i dem. Forskere vil nu lave mere bæredygtige chatbots, så vi kan søge med lidt bedre samvittighed.

Hvordan fungerer leverceller?

Leverceller ser fuldstændigt ens ud, og de ligger tæt op og ned ad hinanden i leveren – men de har vidt forskellige funktioner. Det fascinerer Nicolaj Ibsgaard Toft, der i sin Ph.d. afhandling har set nærmere på, hvad der får tilsyneladende ens leverceller til at udføre forskellige opgaver.

Nyt nationalt ph.d.-akademi er en investering i fremtidens forskningstalenter

Syddansk Universitet (SDU) har fået en bevilling på 500 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at etablere et nationalt ph.d.-akademi med fokus på talentudvikling og forskeruddannelse. Akademiet kommer til at ligge på SDU, og aktiviteterne er for ph.d.-studerende bredt i den danske universitetssektor.

Nyt EU-projekt vil undersøge, hvordan støj og ultrafine partikler påvirker vores helbred

Støj kan gøre os syge, og det samme kan ultrafine forureningspartikler i luften. Men hvad sker der, når vi udsættes for begge dele på en gang? Bl.a. det skal et nyt internationalt projekt nu dykke ned i.

Nyt projekt skal øge de studerendes trivsel, læring og gennemførsel

6,2 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal sikre, at alle NAT-studerende får en digital kompetenceportfolio og dermed bliver mere bevidste om egen kompetenceudvikling.

Kan gulerødder bruges til behandling af diabetes?

Aktuel forskning fra Syddansk Universitet viser, at gulerødder kan regulere blodsukkeret og styrke tarmfloraen – en kombination, der potentielt kan gavne personer med type 2-diabetes.

Otte NAT-forskere har fået støtte fra Carlsbergfondet

Ca. 20 mio. kr. er landet på Det Naturvidenskabelige Fakultet, efter at Carlsbergfondet har bevilget støtte til otte forskellige projekter. Iblandt dem er to Semper Ardens: Accelerate bevillinger på hver 7 mio. kr.

Plan B viste sig at være den bedste plan

Dean kom ikke ind på sin første prioritet – og det er han glad for i dag, hvor han ser tilbage på BMB-studiet som nogle af de bedste år i hans liv.

Bakterier i supermandsdragt giver mere bæredygtig kemi

Industrien – især lægemiddelindustrien – er dybt afhængig af bakterier og deres arbejdsindsats. Nu præsenterer forskere en ”supermandsdragt” til bakterier, så skal bruge mindre energi og færre opløsningsmidler, når de arbejder.

Nye stenrev i Odense Fjord skal hjælpe biodiversiteten på vej

Stenrev er en vigtig naturtype, som bidrager til, at vandets smådyr kan trives. Nu kommer der to nye i Odense Fjord, og partnerne bag håber på en forbedret biodiversitet.

Jeg gik efter en lidt blødere start på arbejdslivet

En god overgang fra studie til job var vigtig for Kamilla, og det fik hun i virksomheden BEC Financial Technologies, som tilbyder nyuddannede et graduateprogram af et års varighed. ”Det var spændende at en virksomhed ville investere i mig”.

Fra molekyle til helbred: Jagten på fedtets gåder

Lipider er fedtmolekyler, og i vores krop findes tusindvis af forskellige lipider. Nogle er nødvendige for at kroppen kan fungere, andre er skadelige. Nils J. Færgeman forsøger at forstå, hvordan lipiderne fungerer på et molekylært og cellulært niveau, så vi kan blive bedre til at behandle sygdomme som diabetes og hjerte/kar-sygdomme.

Uglegylp og bidemærker i nødder: Gå en tur i skoven og hjælp forskerne med at kigge efter hasselmus

Hasselmusen er sjælden. Den findes forskellige steder på Fyn og Sjælland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hjælp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidemærker i nødder.

Det er altid okay at spørge om hjælp

At deltage i alt det sociale på uni er en god investering, lyder det fra Cathrine Simone Kahya, der har taget en kandidat i Farmaci: Det gør det nemmere og sjovere at studere. I dag arbejder hun som faglig leder på et apotek.

Hun vil udforske potentialet i at bruge hyppigt forekommende metal

Med en bevilling på 16,5 mio. kr. skal kemiker Christina Wegeberg udforske det hyppigt forekommende metal mangans potentiale til at høste solens lys. Lykkes det hende at tæmme mangan, kan det måske afløse nogle af de sjældne og dyre ædelmetaller, som bruges i dag.

På jagt efter højværdistoffer i bioaffald

Hvert år smider EU-landene 118-138 mio. tons bioaffald ud – det er fx haveaffald, madaffald og affald fra fødevareproduktion. Ud med affaldet smider vi værdifulde stoffer, som kan udvindes og genbruges af bl.a. medicinalfirmaer og fødevareproducenter til nye produkter.

73 mio. kr. til bedre forståelse af kvælstofkredsløbet og dets betydning for klimaet

Professor Bo Thamdrup fra BIOLOGI er med i nyt, internationalt forsker-samarbejde, der har modtaget ca. 73 mio. kr. fra EU til at undersøge, hvordan store mængder kvælstof forsvinder fra særlige iltfattige dele af havene.

Jeg ville bare ikke være gymnasielærer

Hvad gør man når man gerne vil læse matematik, men virkelig ikke har lyst til at blive gymnasielærer bagefter? Ninas gymnasielærer pegede hende i retning af Anvendt matematik, og i dag arbejder hun som data engineer på TV 2.

Der er flere muligheder end man lige tror

Hans Letort har næsten ikke været i lab siden studietiden. Nu arbejder han med kvalitetssikring i medicinalvirksomheden Orifarm. Det foregår ved en computer, og det passer ham fortrinligt.

DFF-bevillinger booster 11 forskningsprojekter på Det Naturvidenskabelige Fakultet

Ti forskere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet modtager støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til 11 projekter.

Mikrober spiser jernrør: Nu afslører forskere hvordan

Olie- og gasindustrien frygter den lille mikrobe Methanococcus maripaludis, fordi den kan nedbryde underjordiske rørledninger og andre skjulte jern-konstruktioner til pulver. SDU-forskere giver os nu et hint om, hvordan vi kan stoppe mikroberne.

Jeg kan godt lide at gøre data spiselige

Med en kandidat i data science har David fået job i et stort firma, hvor han blandt andet skal sørge for at få forskellige typer data til at spille sammen. ”En fed opgave,” siger han.

Hvad er det, der foregår, når vi får type 2-diabetes?

I sit ph.d.-projekt har Isabell Victoria Strandby Ernst zoomet ind på beta-cellerne, som er ansvarlige for at producere insulin

Planter kan fjerne mikro- og nanoplastik fra miljøet

Det har længe vakt bekymring, at planter kan optage mikro- og nanoplastik fra naturen. Men hvorfor ikke betragte det som en fordel, spørger forskere nu og foreslår at dyrke planter, der kun har til formål at fjerne plastikpartikler fra miljøet.

Jeg havde aldrig prøvet at kode før jeg startede på Datalogi

Kærligheden til matematik og lysten til at bruge den til noget kreativt trak Anne ind på Datalogi-studiet. I dag arbejder hun som softwareudvikler for Danmarks største streamingtjeneste, TV 2 Play.

Hvis du klør på, kan du mere end du tror

Isa drømte om at blive biolog, men havde kun matematik på B-niveau og var i øvrigt fuldstændigt flad efter gymnasiet. I dag har hun sit drømmejob som biologisk formidler på Kattegatcentret.

Bølledelfiner angriber marsvin i danske farvande

Brækkede knogler og punkterede organer: Det går hidsigt for sig, når delfiner angriber og dræber marsvin i Danmark. SDU’s biologer holder øje med, om marsvinene risikerer at blive fortrængt af aggressive delfiner.

Danmarks nye kvantesikre netværk er startet i en skov

Forskere og teknikere er ved at lægge en hjørnesten, der skal sikre Danmarks førerposition inden for kvantekommunikation og samtidig udgøre et værn mod den trussel, kvantecomputere kan udgøre i de forkerte hænder.

Kemiske analyser afslører stoffer fra Tycho Brahes mystiske laboratorium

Forskere forplumrer resistent bakteries strategi

Bakterier er eksperter i at udvikle antibiotika-resistens. En af deres strategier er at dække deres cellevæg med klæbrig og sej biofilm, som antibiotika ikke kan trænge igennem. En ny opdagelse kan nu sætte en stopper for denne strategi.

Sapere Aude bevilling til Konstantin Wernli

Konstantin Wernli fra Centre for Quantum Mathematics på IMADA har modtaget knap 6,2 mio. fra Danmarks Frie Forskningsfond kr. til at starte sin egen forskningsgruppe.

Urtidens have og atmosfære pulsede i takt i 200 mio. år

Forskere har kortlagt, hvornår Jordens have gik fra at være iltfri til at være iltholdige. Det skete over mange millioner år, hvor havenes iltindhold steg og faldt mange gange – altid synkront med atmosfærens indhold af ilt.

Forskere finder ilt i havområder, hvor ingen andre har fundet ilt før

Ilt er vitalt for langt de fleste livsformer. Derfor vækker det opsigt, at en ny teknik, udviklet på bl.a. SDU, har fundet småbitte koncentrationer af ilt i det sydøstlige Stillehav, hvor man aldrig tidligere har fundet ilt.

10 mio. kr. til forskning i zombie celler

Panos Galanos har fået støtte til at etablere sin egen forskningsgruppe på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Den skal forske i de bizarre zombie-celler, der på den ene side kan hæmme delingen af kræftceller og på den anden side fremme den.

Vi er på vej til at tabe kampen mod resistente bakterier

Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop udsendt en opdateret liste over verdens farligste bakterier. Ikke overraskende toppes listen igen af antibiotika-resistente bakterier. Som mikrobiolog og leder af Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU er jeg bekymret for, om vi er på vej til at miste kontrollen over de resistente bakterier, så de nu udgør en potentiel trussel mod alle befolkningsgrupper.

Lancering af Translational Cancer Hub

Translational Cancer Hub (TCH) i Odense er et banebrydende initiativ, der vil skubbe til grænserne inden for både klinisk forskning og grundforskning i kræft.

Datamangel gør det svært at identificere hormonforstyrrende stoffer

Mangel på data fra kemikalieindustrien i EU gør det umuligt at afgøre, om stoffer, der bl.a. anvendes i forbrugerprodukter, er hormonforstyrrende. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og SDU anbefaler, at informationskravene i EU-lovgivningen opdateres og peger samtidig på metoder til at vurdere kemiske stoffer, så tilgængelig information udnyttes bedst muligt.

Kan det brune fedt hjælpe os i kampen mod fedme?

I modsætning til kroppens hvide fedt er det brune fedt sundt, for det hjælper os med at forbrænde kalorier. Forskningsinteressen i brunt fedt er derfor stor, og nu melder et dansk-tysk forskerhold om en ny opdagelse.

Sex er evolutionens største succes

Evnen til forplantning anses af forskere som evolutionens største succes. Men hvorfor skal det være så kompliceret, udmattende og nogle gange endda også livsfarligt at formere sig? Og findes jomfrufødsler i virkeligheden?

Global opvarmning: Dyr parrer sig oftere, når det er varmt

Gør klimaforandringer det lettere eller sværere for dyr og planter at formere sig? Det findes der ikke noget enkelt svar på. Flere studier peger dog på, at dyr parrer sig oftere, når vejret bliver varmere. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de får flere unger, eller at ungernes chancer for at overleve er gode. Hvordan hænger det sammen?

Ny viden: Sådan holder proteinerne styr på gener, så vores celler ikke fejludvikler sig

Hvis vores celler formåede at kopiere sig 100 pct. korrekt, når de skal udskiftes, ville vi undgå en lang række sygdomme. Men det gør de ikke; tværtimod kan det gå galt under kopieringen, og så kan vi blive syge. Nyt studie tager os med helt ind i cellens maskinrum, hvor generne i vores DNA reguleres.

Ny indsigt i kræftcellers vækst og spredning

I de fleste kræftpatienter er der en overaktivitet af proteinet MYC i kræftcellerne. Nu har et dansk forskerhold opdaget en hidtil ubemærket funktion af MYC, som potentielt kan hæmmes, så kræftcellerne svækkes.

Mere havbund i Arktiske Hav kan nu få sollys

De fleste af solens stråler, der falder på Arktiske Hav, reflekteres af havisen, så økosystemerne under isen ikke får sollys. Men i takt med, at isen smelter, bliver større områder af hav og havbund udsat for sollys i længere perioder, og det kan sætte gang i fotosyntese og gøre Arktiske Hav mere produktivt. Det sker dog ikke alle steder, viser nyt studie.

Fedme – hvad er sandt og falskt?

Jan-Wilhelm Kornfeld er professor og forsker i fedmens molekylærbiologi. Her svarer han på fem påstande om fedme

Forskere flytter fedme op i hjernen

Mens verden bliver federe og federe, peger forskning i stigende grad på, at fedme kan skyldes aktivering af hjernens belønningscentre, så man får tilfredsstillelse ved at spise, selvom kroppen ikke mangler næring. Det er de samme belønningscentre som de, der aktiveres af f.eks. kokain- og amfetamin

EliteForsk-pris til SDU-forsker med hang til mikrober

Amelia-Elena Rotaru, professor ved Biologisk Institut på SDU, er en af fem yngre forskere i international særklasse, som i dag modtager den prestigefyldte EliteForsk-pris fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Nu ved vi, hvordan bardehvaler synger – og at menneskestøj forstyrrer deres kommunikation

Nyt studie viser, at de ikoniske bardehvaler, f.eks. blåhvalen og pukkelhvalen, har udviklet nogle særlige strukturer i deres strubehoved, som gør dem i stand til at producere deres omfattende repertoire af undervandssang.

Overraskende adfærd hos et af de pattedyr i verden, vi ved mindst om

Næbhvaler er nogle af de mindst studerede pattedyr i verden. Nu afslører nyt studie overraskende nyt om arten Bairds næbhval.

Samarbejde om Odense Fjord og Fyn skal inspirere andre EU-lande

Flere forskere fra SDU er med i nyt EU-projekt, der skal finde gode løsninger på bedre vandmiljø og klimatilpasning til hele Europa.

Hun dykker ned i fedtvævets maskinrum

Med dygtighed og godt hjulpet af nysgerrighed, stædighed og arbejdsdisciplin har professor og centerleder Susanne Mandrup afdækket ny viden om regulering af fedtcellernes gener og funktioner. Viden, som kan få betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme. Derfor modtager hun Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2024 på 5 mio. kr.

Nyt billede af sort hul begejstrer astrofysikere

I 2019 så verden det første billede nogensinde af et sort hul. Nu kommer forskerne med et nyt billede af det samme sorte hul, og de er begejstrede for at se, at billederne ligner hinanden.

Trods intensive videnskabelige analyser er dette hoved stadig et mysterium

I næsten 200 år har arkæologer undret sig over en mystisk brunfarvning på det oldgræske Parthenon-tempel i Grækenland. Nu har SDU-forskere foretaget nye videnskabelige analyser, og deres dom er klar: Mysteriet består.

Jagten på et godt match

Nye lægemidler er ligesom gode partnerskaber: De bygger på et godt match. At finde et godt match mellem kemiske stoffer og deres såkaldte targets er derfor et typisk udgangspunkt i arbejdet med at udvikle nye lægemidler. Den udvikling vil Stefan Vogel sætte turbo på med en NERD-bevilling på 14 mio. fra Novo Nordisk Fonden.

Fastekure i sig selv får ikke de ekstra kilo til at forsvinde

Fastekure er populære, og der er mange helbredsfordele ved dem. Men at man kan spise, hvad man vil og stadig tabe sig, skal man ikke regne med, siger forsker, der har gransket den videnskabelige litteratur.