Menu

Vedtægt for SDU 2016

Indhold

I henhold til § 13, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende:

§ 1. Syddansk Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Hjemsted og værneting er Odense Kommune. Universitetet driver sin virksomhed med campusser i Esbjerg, Kolding, Odense, København, Slagelse og Sønderborg. Virksomhedens geografiske placering kan efter bestyrelsens beslutning ændres.

Stk. 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil det højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme indsigt, vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Som central viden- og kulturbærende institution skal universitetet udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.

Stk. 5. Universitetet varetager forskningsbaseret myndighedsbetjening på folkesundhedsområdet, og universitetets virksomhed på dette område har status som et nationalt institut for folkesundhed. Instituttet har til formål at være et nationalt kraftcenter på forebyggelsesområdet, der skal spille en central rolle i rådgivningen af staten, regionerne og kommunerne.

Stk. 6. Universitetet driver et offentligt tilgængeligt universitetsbibliotek. Bibliotekets primære opgave er at understøtte universitetets forskning og undervisning ved at stille relevant information og dokumentation til rådighed for universitetets ansatte og studerende. 

§ 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken.

Stk. 2. Universitetets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet i medfør af gældende regler. ^

Bestyrelsen

§ 3. Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 3. Bestyrelsen varetager opgaver, der vedrører universitetet som institution, herunder:

  1. Godkendelse af forslag til budget efter indstilling fra rektor, herunder fordelingen af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskrivelse af regnskabet.
  2. Godkendelse af de overordnede rammer for universitetets organisation.
  3. Udarbejder på baggrund af forslag fra rektor universitetets vedtægt og ændringer heri efter høring i relevante universitære organer. Vedtægten skal indeholde de i universitetslovens
    § 13, stk. 2 nævnte forhold.
  4. Godkendelse af en standardforretningsorden for de kollegiale organer.
  5. Indgåelse af udviklingskontrakt med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser om universitetets virksomhed og en rammeaftale med ministeren for sundhed og forebyggelse om forskningsbaseret myndighedsbetjening på folkesundheds-området.
  6. Fastsættelse af nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evaluering og opfølgning heraf.
  7. Sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.

§ 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor den øvrige øverste ledelse.

Stk. 2.  Ansættelse af rektor skal ske på følgende måde med henblik på at sikre rektors faglige og ledelsesmæssige legitimitet:

  1. Bestyrelsen nedsætter et udvalg bestående af bestyrelsesformanden eller en af denne bemyndiget person som formand samt repræsentanter for de udefrakommende og de internt valgte medlemmer af bestyrelsen. Der skal i udvalget være repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, det teknisk-administrative personale og de studerende.
    Bestyrelsen kan eventuelt udpege yderligere personer til udvalget.
  2. Udvalget skal sikre kravene til rektors faglige kvalifikationer og ledelsesmæssige kompetencer, jf. universitetslovens § 14, stk. 2. Ved vurdering af, hvorvidt en ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution, jf. § 2, stk. 1 i lov om forskningsrådgivning. Hvis en potentiel kandidat ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter bestyrelsen et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis bestyrelsen selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg kan bestyrelsen dog selv foretage bedømmelsen.
  3. Stillingen opslås efter de gældende regler om stillingsopslag i staten.
  4. Efter ansøgningsfristens udløb gennemgår udvalget de indkomne ansøgninger og udvælger et antal personer til samtale.
  5. På baggrund af ansættelsessamtalerne afgiver udvalget en redegørelse til bestyrelsen om hvilke ansøgere, der blandt de kvalificerede forskere opfylder universitetslovens krav i § 14, stk. 2, og hvilke ansøgere, der ikke opfylder disse krav.
  6. Bestyrelsen ansætter rektor på baggrund af udvalgets redegørelse. Bestyrelsen kan afholde samtaler med en eller flere af ansøgerne samt indhente yderligere oplysninger om de pågældende. Bestyrelsen kan anmode udvalget om et genopslag, hvis bestyrelsen ikke ønsker at foretage en ansættelse på baggrund af den forelagte redegørelse.

Stk. 3. Bestyrelsen kan anvende ekstern bistand i forbindelse med ansættelsen.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bringe rektors ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter prorektor og en universitetsdirektør efter indstilling fra rektor. Stillingen opslås efter de gældende regler om stillingsopslag i staten. Rektor nedsætter et udvalg til at gennemgå ansøgningerne og til at vurdere, hvilke ansøgere der er kvalificerede, og hvilke ansøgere der ikke er kvalificerede. Udvalget kan afholde samtaler med ansøgerne. Udvalget skal, foruden rektor, bestå af repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, de teknisk-administrative medarbejdere og de studerende udpeget af de respektive gruppers repræsentanter i universitetsrådet samt evt. andre udpeget af rektor. Udvalget skal sikre, at prorektors faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer svarer til universitetslovens § 14, stk. 2. Ved vurdering af, hvorvidt en ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet eller en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på et tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution, jf. § 2, stk. 1 i lov om forskningsrådgivning. Hvis en potentiel ansøger ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter rektor et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis ovennævnte udvalg selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg, kan dette udvalg dog selv foretage bedømmelsen. 

Stk. 6. På baggrund af udvalgets gennemgang af ansøgningerne udarbejder rektor en indstilling til bestyrelsen, der for prorektorstillingens vedkommende skal oplyse om hvilke ansøgere, der blandt de kvalificerede forskere opfylder universitetslovens krav i § 14, stk. 2, og hvilke ansøgere, der ikke opfylder disse krav. 

Stk. 7. Bestyrelsen ansætter prorektor og en universitetsdirektør på baggrund af indstillingen fra rektor. Bestyrelsen kan afholde samtaler med en eller flere af ansøgerne samt indhente yderligere oplysninger om de pågældende. Bestyrelsen kan anmode rektor om et genopslag, hvis bestyrelsen ikke ønsker at foretage en ansættelse på baggrund af rektors indstilling.
 
Stk. 8. Bestyrelsen kan bringe prorektors eller universitetsdirektørens ansættelsesforhold til ophør efter indstilling fra rektor i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29.

§ 5. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, alle personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontrakt-forhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, skal dog behandles for lukkede døre. Sager kan i øvrigt behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.

Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal – under iagttagelse af gældende retsregler – gøres offentligt tilgængeligt.

Stk. 3. Sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt i forvaltningen, må ikke offentliggøres. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er undergivet tavshedspligt, skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, såfremt dokumentet eller oplysningen ikke i sig selv er tavshedsbelagt.

Stk. 4. Personsager og sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Et dokument eller en oplysning, der er en del af en sag, der er omfattet af 1. pkt., skal dog gøres offentligt tilgængelig i overensstemmelse med stk. 1, medmindre offentliggørelsen vil stride afgørende mod de forudsætninger, som en manglende offentliggørelse efter 1. pkt. tilsiger.

Stk. 5. Sager, herunder dokumenter og oplysninger til disse, der behandles for lukkede døre, jf. stk. 1, kan undtages fra kravet om, at bestyrelsens mødemateriale skal gøres offentligt tilgængeligt, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes absolut nødvendigt.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden. I forretningsordenen kan bestyrelsen fastsætte en procedure for tilrettelæggelse af bestyrelsens møder. Bestyrelsen skal i forretningsordenen fastsætte regler om qourom. Rektor, prorektor og universitetsdirektøren deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 7. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for bestyrelsen.

§ 6. Bestyrelsen skal bestå af ni medlemmer og sammensættes på følgende måde:

  1. Fem udefrakommende medlemmer.
  2. Et medlem valgt af og blandt universitetets videnskabelige medarbejdere og lærere, herunder ansatte ph.d.-studerende (valggruppe I).
  3. Et medlem valgt af og blandt universitetets teknisk-administrative medarbejdere (valggruppe II).
  4. To medlemmer valgt af og blandt universitetets studerende (valggruppe III).

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt de udefrakommende medlemmer.

§ 7. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling samt universitetets opgaveområder efter universitetslovens § 2, stk. 4, ligesom medlemmerne skal medvirke til at styrke kvalitet og relevans i varetagelsen af universitetets kerneopgaver, jf. universitetslovens § 12, stk. 2.

Stk. 2. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal fungere som brobyggere og ambassadører for universitetet med henblik på at styrke universitetets samfundsmæssige legitimitet og opbakning. De skal endvidere have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber, jf. universitetslovens § 12, stk. 3.

§ 8. De udefrakommende medlemmer af bestyrelsen udpeges af repræsentantskabet på følgende måde:

Formand og næstformand fra repræsentantskabet sammen med formand og næstformand fra  bestyrelsen udgør et fællesudvalg, der har til opgave at udarbejde en indstilling om udpegning af de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen til repræsentantskabets godkendelse, jf. § 10, stk. 2, og i overensstemmelse med universitetslovens § 12, stk. 2 og 3. Det sikres, at der er åbenhed om procedure, profil og kvalifikationer for de søgte nye medlemmer, så alle får mulighed for over for fællesudvalget at indstille kandidater.

Stk. 2. De udefrakommende medlemmer udpeges for en periode på fire år.  Et udefrakommende medlem kan højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på to eller flere udpegningsperioder. Udpegningsperioderne skal ikke nødvendigvis følge hinanden. Ved et medlems varige forfald inden periodens udløb kan et nyt medlem udpeges for den resterende periode.

§ 9. Funktionsperioden for medlemmerne valgt blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere (valggruppe I) og blandt de teknisk – administrative medarbejdere (valggruppe II), jf. § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, er på fire år. Genvalg kan finde sted. Ved et medlems varige forfald inden periodens udløb kan der foranstaltes suppleringsvalg for den resterende periode.

Stk. 2. Funktionsperioden for medlemmerne valgt blandt de studerende (valggruppe III), jf. § 6, stk. 1, nr. 4, er på to år. Genvalg kan finde sted. Ved et medlems varige forfald inden periodens udløb kan der, hvis der ikke er udpeget en suppleant, foranstaltes suppleringsvalg for den resterende periode.

Stk. 3. Valg efter stk. 1 og 2 finder sted i overensstemmelse med reglerne fastsat af bestyrelsen,
jf. § 43. ^

Repræsentantskabet

§ 10. Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til ledelsen og til bestyrelsen.

Stk. 2. Repræsentantskabet udpeger de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra fællesudvalget, jf. stk. 3.

Stk. 3. Repræsentantskabets formand og næstformand er medlemmer af fællesudvalget, jf. § 8. Fællesudvalget varetager opgaverne om indstilling, jf. universitetslovens § 12, stk. 4.

Stk. 4. Repræsentantskabet skal desuden være bindeled til universitetets samarbejdspartnere, erhvervslivet, den offentlige sektor og kulturlivet – regionalt såvel som nationalt og internationalt. Repræsentantskabet skal følge universitetets virksomhed og udvikling og skal holdes orienteret om forhold af betydning for universitetet.

Stk. 5. Repræsentantskabet har ret til at udtale sig til ledelsen og til bestyrelsen om alle spørgsmål vedrørende universitetets virksomhed.

§ 11. Repræsentantskabet består af 40 medlemmer, der udpeges på følgende måde:

  1. En repræsentant udpeges af Region Syddanmark, og en repræsentant udpeges af Region Sjælland.
  2. Borgmestrene i henholdsvis Sønderborg, Esbjerg, Kolding, Slagelse og Odense Kommuner udpeges som repræsentanter.
  3. 33 repræsentanter udpeges af repræsentantskabet. Der skal herved sikres alsidig repræsentation for erhvervsliv, kulturliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder, herunder fra den syddanske region. Sammensætningen skal afspejle, at universitetet er regionalt forankret og internationalt orienteret.

Stk. 2. Medlemmerne af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. 

Stk. 3. Repræsentantskabet vælger af sin midte en formand og en næstformand.

Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen, medlemmerne af direktionen, formandskabet i universitetsrådet og studentermedlemmer i universitetsrådet deltager i repræsentantskabets møder som observatører.

Stk. 5. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for repræsentantskabet.

Stk. 6. Repræsentantskabet udarbejder til rektors godkendelse en forretningsorden inden for rammerne af standardforretningsordenen. ^

Lederne

Rektor

§ 12. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastlagt, jf. universitetslovens § 14, stk. 1. Den øvrige øverste ledelse samt dekaner, institutledere, ph.d.-skoleledere og studieledere varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, som nævnt i universitetslovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Rektor tegner universitetet udadtil med undtagelse af dispositioner over fast ejendom,
jf. universitetslovens § 14, stk. 10.

Stk. 3. Rektor udnævner adjungerede professorer og tildeler æresdoktorgrader.

Stk. 4. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 5.  Rektor skal orientere bestyrelsen og universitetets medarbejdere og studerende om vigtige anliggender og beslutninger af principiel karakter.

Stk. 6. Rektor udarbejder forslag til en standardforretningsorden til bestyrelsens godkendelse, og rektor godkender forretningsordenen for de kollegiale organer.

Stk. 7. Rektor udarbejder forslag til bestyrelsen om:

  1. Universitetets strategi og mål. Når bestyrelsen har fastlagt sådanne retningslinjer, leder rektor universitetet inden for disse rammer.
  2. Universitetets vedtægt og ændringer heri, jf. § 3, stk. 3, nr. 3.

Stk. 8. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet,
jf. universitetslovens § 14, stk. 11.

Stk. 8. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver årsrapporten, jf. universitetslovens § 14, stk. 8.

Stk. 9. Rektor fastlægger universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastlagt, jf. universitetslovens § 14, stk. 7.

Stk. 10. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse til bestyrelsen,
jf. universitetslovens § 14, stk. 3.

Stk. 11. Rektor kan i særlige tilfælde opløse kollegiale organer og i særlige tilfælde overtage disses opgaver som nævnt i universitetslovens § 14, stk. 12.

§ 13. Rektor nedsætter efter indstilling fra dekanen et eller flere aftagerpaneler på hvert fakultet.  Aftagerpanelet sammensættes af udefrakommende medlemmer, f.eks. fra private og offentlige virksomheder, relevante organisationer og institutioner samt dimittender fra den eller de relevante uddannelser. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Den konkrete sammensætning kan variere fra fakultet til fakultet.

Stk. 2. Universitetet skal sikre dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Stk. 3. Aftagerpanelet kan herudover afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4. Der kan nedsættes aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.

§ 14. Rektor har personaleledelsen for samtlige medarbejdere på universitetet, herunder kompetencen til at ansætte og afskedige disse, jf. dog § 4, stk. 5.
 
Stk. 2. Rektor ansætter dekanerne.

Stk. 3. Til brug for ansættelse af dekaner nedsætter rektor et udvalg med repræsentation fra det pågældende hovedområde. Rektor er formand for udvalget. Det skal sikres, at der i udvalget er repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere, det teknisk-administrative personale og for de studerende udpeget af de respektive gruppers repræsentanter i akademisk råd samt eventuelt andre udpeget af rektor.

Stk. 4. Udvalget skal udarbejde stillingsopslag til rektors godkendelse. Udvalget skal sikre de faglige kvalifikationer og ledelsesmæssige kompetencer som beskrevet i universitetslovens § 14, stk. 4. Ved en vurdering af, hvorvidt en ansøger er anerkendt forskere, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution, jf. § 2, stk. 1 i lov om forskningsrådgivning. Hvis en potentiel kandidat ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter rektor et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis udvalget nævnt i stk. 3 selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg, kan dette udvalg dog selv foretage bedømmelsen.

Stk. 5. Stillingen som dekan opslås efter de gældende regler om stillingsopslag i staten. Efter ansøgningsfristens udløb gennemgår udvalget de indkomne ansøgninger og udvælger et antal personer til samtale. På baggrund heraf afgiver udvalget en redegørelse til rektor om, hvilke ansøgere der blandt de kvalificerede forskere opfylder universitetslovens krav i § 14, stk.4, og hvilke ansøgere der ikke opfylder disse krav.

Stk. 6. Rektor ansætter dekanerne på baggrund af redegørelsen fra udvalget. Rektor kan afholde samtaler med en eller flere af ansøgerne inden ansættelsen og kan indhente yderligere oplysninger om ansøgerne. Rektor kan anmode udvalget om et genopslag, hvis rektor ikke ønsker at foretage en ansættelse på baggrund af den forelagte redegørelse.

Stk. 7. Rektor kan bringe dekanens ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte regler, jf. universitetslovens § 29. ^

Prorektor

§ 15. Prorektor bistår rektor i den daglige ledelse efter aftale med rektor.

Stk. 2. Prorektor er rektors stedfortræder ved længerevarende forfald. Varetagelse af rektors beføjelser indskrænker sig ved rektors forfald til beslutninger, der er nødvendige for universitetets drift.

Stk. 3. Prorektor ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. § 4, stk. 5. ^

Universitetsdirektøren

§ 16. Universitetsdirektøren er efter bemyndigelse fra rektor leder af universitetets administration og fører legalitetskontrol.

Stk. 2. Universitetsdirektøren ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor,
jf. § 4, stk. 5. ^

Dekan

§ 17. Fakultetets ledelse varetages af en dekan, der ansættes af rektor, jf. § 14, stk. 2. Dekanens varetagelse af opgaverne nævnt i §§ 17 – 20 og § 37 hviler på en delegationsskrivelse fra rektor. Dekanen skal være anerkendt forsker inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse og ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund. Dekanen repræsenterer fakultetet indadtil over for andre universitetsmyndigheder og repræsenterer fakultetet udadtil.

Stk. 2. Dekanen har ansvar for fakultetets forskning og undervisning. Dekanen skal i samarbejde med institutledere og studieledere sikre sammenhængen mellem hovedområdets forskning og uddannelse, kvaliteten af uddannelse og undervisning samt den tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning samt af opgaver om forskningsbaseret myndigheds-betjening.

Stk. 3. Dekanen sikrer en løbende og systematisk dialog med og kontakt til aftagere og færdige kandidater om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans. Dekanen sikrer et forpligtende samarbejde med andre universiteter om uddannelse.

Stk. 4. Inden for rammerne af det godkendte samlede universitetsbudget udarbejder dekanen et budget og en bevillingsfordeling for fakultetet. Dekanen er ansvarlig for, at de bevillinger, der stilles til rådighed for fakultetet, anvendes i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne.

Stk. 5. Dekanen godkender studieordninger efter indstilling fra studienævn og efter relevant høring.

Stk. 6. Dekanen skal sikre, at fakultetets medarbejdere og studerende orienteres om vigtige anliggender og beslutninger om forhold, der er vigtige i relation til fakultetets udvikling og drift, jf. § 32, stk. 3.

§ 18. Dekanen har personaleledelsen af fakultetets medarbejdere og kan ansætte og afskedige disse efter rektors nærmere bestemmelse, jf. § 14, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 18, stk. 7.

Stk. 2. Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut, jf. § 45, stk. 1.

Stk. 3. Til brug for ansættelse af institutledere nedsætter dekanen et udvalg med repræsentation fra det pågældende institut. Dekanen er formand for udvalget. Det skal sikres, at der i udvalget er repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere, for det teknisk- administrative personale og for de studerende ved instituttet udpeget af de respektive gruppers repræsentanter i institutudvalget samt eventuelt andre udpeget af dekanen.

Stk. 4. Udvalget skal udarbejde et stillingsopslag, der godkendes af dekanen. Udvalget skal sikre institutlederens faglige kvalifikationer og ledelsesmæssige kompetencer som beskrevet i universitetslovens § 14, stk. 4. Ved vurdering af, hvorvidt en ansøger opfylder kravet om at være anerkendt forsker, lægges det til grund, at ansøgeren dels skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække og dels skal være bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet eller en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution, jf. § 2, stk. 1 i lov om forskningsrådgivning. Hvis en potentiel kandidat ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter dekanen et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan kvalificere ansøgeren som anerkendt forsker. Hvis udvalget i stk. 3 selv besidder samme kompetence, som forudsat af et bedømmelsesudvalg, kan dette udvalg dog selv foretage bedømmelsen.

Stk. 5. Stillingen opslås efter de gældende regler om stillingsopslag i staten, og efter ansøgnings-fristens udløb gennemgår udvalget de indkomne ansøgninger og udvælger et antal personer til samtale. På baggrund heraf afgiver udvalget en redegørelse til dekanen om, hvilke ansøgere der blandt de kvalificerede ansøgere opfylder kravene, og hvilke ansøgere der ikke opfylder disse krav, jf. universitetslovens § 14, stk. 4.

Stk. 6. Dekanen ansætter institutlederen på baggrund af redegørelsen fra udvalget. Dekanen kan indhente yderligere oplysninger om ansøgerne, herunder indkalde de pågældende til samtale. Hvis dekanen ikke ønsker at ansætte ud fra udvalgets redegørelse, kan dekanen anmode udvalget om et genopslag.

Stk. 7. Dekanen kan bringe en institutleders ansættelsesforhold til ophør i overensstemmelse med de af Finansministeriet aftalte og fastsatte vilkår, jf. universitetslovens § 29.

Stk. 8. Institutledere med ansvar for opgaver vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening,
jf. universitetslovens § 2, stk. 4, skal, som de øvrige ledere af videnskabelige enheder, være anerkendte forskere, og skal desuden have erfaring med og indsigt i løsning af opgaver efter universitetslovens § 2, stk. 4 om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Disse institutledere repræsenterer den faglige enhed udadtil og varetager efter bemyndigelse fra rektor den faglige enheds daglige ledelse.

§ 19. Dekanen opretter og nedlægger ph.d. – skoler. Dekanen udpeger og afsætter en ph.d. - skoleleder for hver ph.d. - skole. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker, jf. § 2, stk. 1 i lov om forskningsrådgivning, og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse. Udpegningsproceduren skal sikre, at ph.d. - skolelederen har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

§ 20. Dekanen opretter og nedlægger studienævn efter høring i de relevante fagmiljøer, og fastsætter disses medlemstal, jf. § 42, og godkender formænd og næstformænd for studienævn,
 jf. § 41, stk. 1. Der kan oprettes studienævn for bestemte uddannelser eller uddannelsesretninger. 

Stk. 2. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de pågældende studienævn. Dekanen skal påse, at de foreslåede kandidater har de faglige kvalifikationer og de ledelsesmæssige kompetencer, som er nødvendige for at udfylde hvervet som studieleder.

Stk. 3. Hvis dekanen ikke kan godkende studienævns indstilling om udpegning af en studieleder, skal dekanen afgive en begrundelse herfor til studienævn og anmode studienævn om at fremkomme med en ny indstilling.

Stk. 4. Dekanen fastlægger studieledernes ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen. ^

Institutleder

§ 21. Institutlederen har den daglige ledelse af instituttet. Institutlederens varetagelse af opgaverne nævnt i §§ 21 og 22 beror på en delegationsskrivelse fra dekanen. Institutlederen skal, inden for et af instituttets fagområder, være anerkendt forsker og i relevant omfang have erfaring med uddannelse, jf. universitetslovens § 14, stk. 4 og have undervisningserfaring. Institutlederens arbejde omfatter bl.a. planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne blandt instituttets medarbejdere.

Stk. 2. Institutlederen fastlægger inden for de givne rammer instituttets forskningsstrategier og  evaluering af forskningen. Institutlederen skal endvidere tilstræbe et produktivt og stimulerende forskningsmiljø på instituttet og skal inden for universitetslovens rammer sikre forskerne fri forskning, således at instituttets, fakultetets og universitetets grundlag for at formulere forskningsstrategier i henhold til universitetsloven effektivt sikres, jf. universitetslovens § 14, stk. 6.

Stk. 3. Institutlederen skal sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning.

Stk. 4. Institutlederen er ansvarlig for instituttets undervisning og skal sikre, at der leveres relevant og kvalificeret undervisning. Institutlederen skal sikre, at undervisningen fra instituttet formidles på bedst mulig måde fagligt, pædagogisk og didaktisk. Dette skal ske med inddragelse af studielederne og studienævnene. 

§ 22. Institutlederen har personaleledelsen af instituttets medarbejdere efter bemyndigelse. Institutlederen kan pålægge medarbejderne at løse bestemte opgaver, herunder at bestemme ved hvilke uddannelser, fag og kurser, den pågældende medarbejder skal undervise, jf. dog universitetslovens § 14, stk. 6.

Stk. 2. Inden for rammerne af hovedområdets budget udarbejder institutlederen et budget og en
bevillingsfordeling for instituttet. Institutlederen kan disponere over instituttets ressourcer inden for disse rammer.

Stk. 3. Institutlederen skal orienteres om medarbejdernes bijob i overensstemmelse med universitetets regler herom. Institutlederen skal være orienteret om og skal godkende medarbejdernes varetagelse af eksternt finansierede forskningsprojekter.

Stk. 4. Institutlederen kan udpege viceinstitutledere, forskningsledere og andre personer, der varetager ledelsesopgaver, forskningsopgaver eller andre særlige funktioner. ^

Studieleder

§ 23. Studielederen har til opgave sammen med studienævnet eller -nævnene at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Stk. 2. Studielederen skal rekvirere undervisning hos relevante institutter i henhold til studienævnets beslutning.

Stk. 3. Studielederen skal sammen med studienævn og i samarbejde med relevante institutledere følge op på evaluering af uddannelse og undervisning. Studielederen skal endvidere sammen med studienævn og under relevante institutlederes ansvar sikre en løbende evaluering af undervisningen.

Stk. 4. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør. ^

Direktionen

§ 24. Rektor, prorektor, universitetsdirektør, dekaner og evt. andre ledelsesrepræsentanter, udpeget efter rektors nærmere bestemmelse, udgør Syddansk Universitets direktion, hvor rektor er ordførende.

Stk. 2. Direktionen skal inden for de retningslinjer, der er udstukket af bestyrelsen, og efter rektors nærmere bestemmelse, udmønte universitetets strategi og mål. ^

Generelt om de kollegiale organer

§ 25. Ved kollegiale organer forstås i denne vedtægt Universitetsråd, akademisk råd, institutråd, ph.d.-udvalg og studienævn.

Stk. 2. Det er en tjenestepligt for universitetets medarbejdere at indtræde i de her omtalte kollegiale organer, såfremt medarbejderne vælges eller udpeges hertil. Det er endvidere en tjenestepligt at modtage valg til posten som formand for studienævnet, at blive udpeget som studieleder, jf. § 20, stk. 1 og 2, og at blive udpeget som ph.d.-skoleleder og som formand for ph.d.-udvalg,
 jf. § 37.

Stk. 3. Medlemmerne af de kollegiale organer har pligt til at deltage i disses møder.

§ 26. Når et medlem af et kollegialt organ mister sin valgbarhed eller afgår i løbet af valgperioden eller erklæres inhabil, eller når et medlem ved fravær på grund af studierejse, sygdom eller lignende er ude af stand til at deltage i arbejdet under et kollegialt organ, indkalder dette en suppleant til at indtræde. Det kollegiale organ træffer selv beslutning om, hvorvidt betingelserne for suppleantens indtræden er til stede.

Stk. 2. Såfremt der ikke er valgt eller udpeget en suppleant for det pågældende medlem, foranstaltes der suppleringsvalg i overensstemmelse med reglerne herfor.

Stk. 3. Rektor kan i ganske særlige tilfælde udpege et medlem eller en suppleant for den resterende valgperiode efter indstilling fra repræsentanterne for den pågældende valggruppe i det kollegiale organ.

§ 27. Et medlem af et kollegialt organ er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger i sager, hvori den pågældende har en personlig interesse. Medlemmerne skal underrette det kollegiale organ, hvis der foreligger forhold, der bevirker inhabilitet, eller som kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet. Det kollegiale organ afgør herefter, hvorvidt det pågældende medlem skal vige sædet under sagens behandling, og suppleanten indkaldes.

§ 28. De kollegiale organer udøver deres virksomhed i møder. Dersom alle medlemmerne er enige herom, kan sager dog afgøres ved skriftlig behandling.

Stk. 2. De kollegiale organer er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende, dog ikke i studienævn, hvor et forslag som udgangspunkt bortfalder ved stemmelighed, medmindre forslaget af hensyn til undervisningen er nødvendigt for universitetets virksomhed. Et sådant forslag går da til dekanens afgørelse.

Stk. 3. De kollegiale organers møder er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt, at behandlingen foregår for lukkede døre.

§ 29. Medlemmerne af de kollegiale organer har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de i kraft af deres medlemskab bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten ophører ikke med udtræden af det pågældende organ.

Stk. 2. Rektor og de øvrige ledere er undergivet de samme regler om inhabilitet som medlemmerne af de kollegiale organer, jf. forvaltningslovens § 3.

Stk. 3. Reglerne gældende for den offentlige forvaltning er i øvrigt gældende for både ansatte og udpegede ledere og for medlemmerne af bestyrelsen og for medlemmerne af de kollegiale organer, jf. universitetslovens § 1, stk. 2. ^

Kollegiale organer

Universitetsråd

§ 30. Der oprettes et Universitetsråd med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger vedrørende den daglige ledelse.

Stk. 2. Universitetsråd har til opgave at drøfte og rådgive direktionen vedrørende universitetspolitiske forhold herunder:

  1. Universitetets udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
  2. Universitetets udviklingskontrakt.
  3. Universitetets organisering i relation til forskning og uddannelser.
  4. Universitetets kvalitetssikring.
  5. Økonomi og budget, herunder eksterne midler m.m.
  6. Ansættelsespolitik.
  7. Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.
  8. Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald og projekter til fremme af de studerendes forhold.
  9. Ledelsesbeslutninger.

§ 31. Universitetsrådet mødes mindst to gange i semesteret, og der kan indkaldes til ekstraordinære møder.

Stk. 2. Universitetsrådet består af 12 medlemmer, der vælger en formand blandt de videnskabelige medlemmer. Formanden skal være anerkendt forsker. Næstformanden skal være en studerende.

Stk. 3. Fødte medlemmer er formændene for de fem akademiske råd og rektor.

Stk. 4. Der vælges tre medlemmer blandt de teknisk-administrative medarbejdere og tre medlemmer blandt de studerende.

Stk. 5. Funktionsperioden er fire år for medarbejderne og to år for de studerende. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Den øvrige del af direktionen deltager i møderne.

Stk. 7. Rektor stiller administrativ bistand til rådighed for Universitetsrådet, der inden for standardforretningsordenen udarbejder en forretningsorden til rektors godkendelse. ^

Akademisk råd

§ 32. Der oprettes et akademisk råd på hvert fakultet til at behandle de i universitetslovens § 15 anførte opgaver og med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger på fakultetsniveau.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

  1. At tildele ph.d.- og doktorgrader.
  2. At indstille til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
  3. At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om den interne fordeling af bevillinger.
  4. At udtale sig til rektor eller den, han bemyndiger hertil, om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
  5. At udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed, og akademisk råd har en pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 3. Akademisk råd har herudover til opgave at drøfte og rådgive fakultetets ledelse om forhold af relevans for fakultetets udvikling, organisering og økonomi herunder:

  1. Fakultetets udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
  2. Fakultetets bidrag til universitetets udviklingskontrakt.
  3. Fakultetets organisering.
  4. Fakultetets kvalitetssikring.
  5. Økonomi og budget.
  6. Ansættelsespolitik i relation til uddannelse og forskning.
  7. Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.
  8. Studentermiljø og -trivsel, herunder frafald.
  9. Ledelsesbeslutninger.

Stk. 4. Akademisk råd mødes mindst to gange i semesteret.

§ 33. Akademisk råd består af 5 videnskabelige medarbejdere, 3 studerende og dekanen. Derudover deltager 3 teknisk-administrative medarbejdere i de dele af rådets møder, der ikke vedrører akademiske forhold, som efter universitetsloven er tillagt akademisk råd. Under behandlingen af de i § 32, stk. 2, nævnte opgaver deltager de teknisk-administrative medarbejdere derfor som observatører.

Stk. 2. De fem videnskabelige medarbejdere vælges blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere, mindst tre af de videnskabelige medarbejdere skal være anerkendte forskere. Akademisk råd vælger en formand blandt de anerkendte forskere.

Stk. 3. De tre teknisk-administrative medarbejdere vælges af og blandt fakultetets teknisk-administrative medarbejdere. De tre repræsentanter for de studerende vælges blandt fakultetets studerende.

Stk. 4. En repræsentant for fakultetets studieledere udpeges efter indstilling fra studielederne af dekanen til at deltage i møderne som observatør.

Stk. 5. Funktionsperioden er fire år for medarbejderne og to år for de studerende. Genvalg kan finde sted.

Stk. 6. Dekanen stiller administrativ bistand til rådighed for akademisk råd, der udarbejder en forretningsorden til rektors godkendelse inden for rammerne af standardforretningsordenen. ^

Institutråd

§ 34. Der oprettes et institutråd på hvert institut med henblik på at inddrage medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger på institutniveau.

Stk. 2. Institutrådet har til opgave at drøfte og rådgive instituttets ledelse om forhold af relevans for instituttets udvikling, organisering og økonomi, herunder:

  1. Instituttets faglige udviklingsarbejde og strategi på forskning, uddannelse og videnudveksling.
  2. Instituttets bidrag til fakultetets strategi- og udviklingsarbejde.
  3. Instituttets organisering i relation til forskning og fakultetets uddannelser.
  4. Instituttets kvalitetssikring.
  5. Økonomi og budget, herunder eksterne midler m.m.
  6. Ansættelsespolitik i relation til forskning og fakultetets uddannelser.
  7. Fysiske og sociale rammer for medarbejdere og studerende.
  8. Studentermiljø og -trivsel.
  9. Ledelsesbeslutninger.

Stk. 3. Institutrådet mødes mindst to gange i semesteret.

§ 35. Institutrådet består af 12 medlemmer, hvor institutlederen er født medlem.

Stk. 2. Der vælges fem medlemmer af og blandt instituttets videnskabelige medarbejdere, og mindst tre af medlemmerne skal være anerkendte forskere. Institutlederen er formand for institutrådet, og blandt udvalgets anerkendte forskere vælges en næstformand. Sammen udgør de et formandskab, der har ansvaret for dagsorden, referat og opfølgning.

Stk. 3. Der vælges tre medlemmer blandt instituttets teknisk-administrative medarbejdere og tre studerende.

Stk. 4. Funktionsperioden er fire år for medarbejderne og to år for de studerende. Genvalg kan finde sted.

Stk. 5. Rektor kan i særlige tilfælde for den pågældende valgperiode dispensere fra stk. 1 - 3 efter drøftelse i akademisk råd.

Stk. 6. Institutlederen stiller administrativ bistand til rådighed for institutrådet, der udarbejder en forretningsorden til rektors godkendelse inden for rammerne af standardforretningsordenen. ^

Ph.d.-udvalg

§ 36. Ph.d.-udvalget har følgende opgaver:

  1. At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen.
  2. At indstille sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen.
  3. At godkende ph.d.-kurser.
  4. At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.- skolelederen.
  5. At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen.
  6. At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation.
  7. At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som dekanen forelægger.
     

§ 37. Ph.d.-udvalget består af et lige stort antal medlemmer valgt af og blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere (valggruppe I) og valgt af og blandt de ph.d.-studerende (valggruppe III),
i alt mindst 6 og højst 12 medlemmer. Antallet af medlemmer fastsættes af dekanen.

Stk. 2. Højst 6 medlemmer vælges som repræsentanter for de ph.d.-studerende. Hvis lærerrepræsentationen er mindre end 6, vælges et tilsvarende mindre antal ph.d.-studerende.
Stk. 3. Funktionsperioden er fire år for medlemmerne valgt i valggruppe I og et år for medlemmerne valgt i valggruppe III. ^

Studienævn

§ 38. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning.

Stk. 2. Studienævnet udarbejder forslag til studieordninger og ændringer heri og videresender dem til dekanens godkendelse efter høring på det eller de berørte institutter, jf. § 46.

Stk. 3. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til ændring af bestående og til nye uddannelsesbekendtgørelser. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om forslag til generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisning og merit samt om alle sager af betydning for uddannelse og undervisning. Desuden skal nævnet drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 4. Studienævnet skal godkende studielederens plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

§ 39. Studienævnet skal påse, at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, således at enkelte fag eller discipliner ikke ændres i urimeligt omfang. Nævnet skal ligeledes påse, at den undervisning, der gives, og de eksamenskrav, der stilles, svarer til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer.

Stk. 2. Studienævnet skal kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder  inddrages i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse, at der sker en opfølgning af disse evalueringer.

§ 40. Studienævnet godkender ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og kan inden for de generelle retningslinjer dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen efter regler fastsat heri og fra studieordningens bestemmelser inden for bekendtgørelsens rammer.

§ 41. Studienævnet vælger af sin midte en formand og en næstformand fra henholdsvis valggruppe I og valggruppe III. Næstformanden deltager i tilrettelæggelsen af studienævnets arbejde. Valget af formand og næstformand skal godkendes af dekanen, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 2. Inden for rammerne af standardforretningsordenen fastsætter studienævnet selv sin forretningsorden. Forretningsordenen godkendes af rektor.

§ 42. Studienævnet består af et lige stort antal medlemmer valgt blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere (valggruppe I) og valgt blandt de studerende (valggruppe III), i alt mindst fire og højst 10, der vælges af og blandt henholdsvis valggruppe I og valggruppe III, jf. § 20,stk. 1.

Stk. 2. Højst fem medlemmer vælges blandt de videnskabelige medarbejdere og lærere, der underviser inden for det pågældende studienævns område, og heraf må højst en være valgt uden for gruppen af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.

Stk. 3. Højst fem medlemmer vælges som repræsentanter for de studerende. Hvis lærerrepræsentationen er mindre end fem, vælges et tilsvarende mindre antal studerende.

Stk. 4. For medlemmerne valgt i valggruppe I er funktionsperioden fire år og for medlemmerne valgt i valggruppe III et år.

Stk. 5. Valg foregår i overensstemmelse med reglerne fastsat af bestyrelsen i henhold til § 44. ^

Valg

§ 43. Regler om udøvelse af valgret og om afholdelse af valg vedtages af bestyrelsen. Det skal i valgreglerne sikres, at medarbejderne, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende ved universitetets forskellige campusser, bliver valgberettigede til de respektive valg til de kollegiale organer og til bestyrelsen i overensstemmelse med universitetslovens regler. For at være valgbare og valgberettigede skal medarbejderne i valggruppe I og II fortsat være heltidsansatte efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Rektor nedsætter et valgudvalg med repræsentanter for de videnskabelige medarbejdere og lærere, det teknisk-administrative personale og de studerende.

Stk. 3. Valgudvalget forestår tilrettelæggelse og afholdelse af valg og påser, at reglerne herfor overholdes. ^

Økonomiske forhold

§ 44. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter en resultatopgørelse, en balance og en anlægsoversigt. Regnskabet underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Stk. 2. Regnskabet revideres af rigsrevisor i henhold til gældende lovgivning, jf. universitetslovens § 28. ^

Instituttet og særlige institutter

Instituttet

§ 45. Forskning foregår normalt ved et eller flere institutter. Institutterne leverer undervisning efter studieledernes rekvisitioner.

Stk. 2. Ved hvert institut ansætter dekanen en institutleder, jf. § 21.

Særlige institutter

§ 46. Retsmedicinsk Institut reguleres efter bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter, men er omfattet af nærværende vedtægt i det omfang, bekendtgørelsen ikke fraviger denne.

§ 47. Center for Landdistriktsforskning er et center under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Centerets virksomhed reguleres af en særlig vedtægt, hvorefter der nedsættes en centerbestyrelse, som bl.a. har til opgave at afgive en indstilling om ansættelse af en centerleder, forhandle resultatkontrakter og samarbejdsaftaler samt godkende arbejdsprogrammer, budget og årsrapport.

Ikrafttræden

§ 48. Denne vedtægt træder i kraft ved ministerens godkendelse.
I medfør af § 36 i universitetsloven er der fastsat følgende dispensationsbestemmelse for Syddansk Universitet:

Rektor tillægges den i § 26, stk. 3 nævnte kompetence til i ganske særlige tilfælde at foretage den nævnte udpegning.

Bestyrelsen har den 31. januar 2012 godkendt nærværende vedtægt, der er godkendt af uddannel-sesministeren den 20. juni 2012. Bestyrelsen har den 29. januar 2013 godkendt en ændring af § 4, der er godkendt af uddannelsesministeren den 28. april 2013.
 
Bestyrelsen har den 29. april 2013 vedtaget at slette den særlige styrelsesordning for Statens Institut for Folkesundhed, der er godkendt af uddannelsesministeren den 7. november 2013.

Bestyrelsen har den 15. december 2015 vedtaget at slette den særlige styrelsesordning for Institut for Grænseregionsforskning.

 

Odense, den 16. marts 2016
Lars Nørby Johansen
Formand for bestyrelsen

København, den 22. juni 2016
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og forskningsminister

Vedtægt med underskrift

Her kan du se vedtægten med bestyrelsesformandens og videnskabsministerens underskrift.

Vedtægt i PDF-udgave

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies