Skip to main content

Mindre skærmtid er godt for sundheden i de danske børnefamilier

Begrænsning af skærmtid fører til øget fysisk aktivitet blandt børn og bedre mental sundhed blandt voksne. Det viser en ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet (SDU). Studiet beskriver omfanget af danske børns skærmvaner, og hvilke effekter det har at begrænse skærmtid i fritiden.

Vi har fået flere skærme, og vi bruger dem mere. Samtidig er der sket en stigning i udbuddet af streamingtjenester, spil og apps – og flere undersøgelser har indikeret, at brug af skærmmedier kan påvirke menneskers sundhed negativt.

Men der har længe været usikkerhed omkring skærmmediers indvirkning på sundhed i børnefamilier. Derfor har Jesper Schmidt-Persson, postdoc og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, nu undersøgt danske børns skærmvaner.

I sin ph.d.-afhandling har han set nærmere på de faktorer, der er bestemmende for især børns brug af skærmmedier – og på hvordan reducering af skærmtid i danske børnefamilier kan påvirke fysisk aktivitet, søvn og mental sundhed.

Skærmtid forskellig på tværs af køn og alder

- Analyser af over 5.000 spørgeskemabesvarelser viste, at 6-10-årige børns fritidsbaserede skærmtid og -indhold er forskelligt på tværs af biologisk køn og alder, og at børn bruger markant længere tid på skærmmedier på weekenddage sammenlignet med hverdage.

Drenge bruger mere af deres af fritid foran skærmene end piger. Fx bruger halvdelen af 10-årige drenge bruger i weekenden mere end fire timer om dagen på skærmmedier – for pigerne er tallet cirka en tredjedel, fortæller Jesper Schmidt-Persson.

De to mest populære typer af skærmindhold er videofilm/fjernsyn og spil; både på hverdage og weekenddage.

Forældres uddannelsesniveau og regler for skærmbrug i hjemmet har betydning

Analyserne viste en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og problematiske skærmvaner blandt børn.
Mere specifikt viste analyserne, at børn af forældre med kortere uddannelser oftere bruger skærmmedier inden sengetid, i de tidlige morgentimer og de har oftere mere end 4 timers skærmtid per dag.

- Vi kan også se, at der er en klar sammenhæng mellem regler i hjemmet for brug af skærmmedier og børnenes skærmtid. Dette gælder på tværs af forældrenes uddannelsesniveau. I hjem med regler for brug af skærmmedier er børns brug af skærmmedier i gennemsnit cirka en time lavere end i hjem uden skærmregler, forklarer Jesper Schmidt-Persson.

Mindre skærmtid giver glade voksne og mere fysisk aktive børn

Et skærmbegrænsningseksperiment blandt 89 børnefamilier var også en del af ph.d.-afhandlingen. Her viste resultaterne, at børnene der blev bedt om at bruge mindre tid på skærmmedier, bevægede sig 45 minutter mere om dagen i gennemsnit sammenlignet med kontrolgruppen.
Skærmreduktionen havde ingen tydelig effekt på børns søvn, men skærmbegrænsningsindsatsen var heller ikke direkte designet til at påvirke søvnadfærd.

Resultaterne fra eksperimentet viste også, at de voksne deltagere i gruppen med begrænsning på skærmbrug rapporterede markant bedre mental sundhed sammenlignet med kontrolgruppen.

Skærmbegrænsningen førte ikke til målbare ændringer i fysisk aktivitet og søvn blandt de voksne.

Kalder på udvikling af indsatser til forældre

Samlet set kalder resultaterne i afhandlingen på øget opmærksomhed på de positive effekter, som begrænsning af skærmtid i fritiden kan føre med sig.

- Set i et større perspektiv kan reducering af skærmbrug i fritiden muligvis være med til at forebygge fysiske og mentale sygdomme ved at reducere fysisk inaktivitet blandt børn og skabe øget mental sundhed blandt voksne, siger Jesper Schmidt-Persson.

Ifølge Jesper Schmidt-Persson bør fremtidige undersøgelser se nærmere på, om effekterne af begrænset skærmbrug også findes på længere sigt.
Desuden bør der udvikles indsatser for at hjælpe forældre med at sætte rammer for deres børns skærmvaner og fremme en sund balance mellem skærmbrug og andre aktiviteter i børns hverdag, mener han.  

Fakta: Sådan blev skærmbegrænsningseksperimentet gennemført

  • 89 familier med børn i alderen 4-14 år tilfældigt blev fordelt i to grupper.
  • 45 familier kom i ’skærmbegrænsningsgruppen’ og skulle aflevere deres smartphones og tablets i to uger.
  • De resterende 44 familier kom i en ’kontrolgruppe’, der fortsatte med deres normale skærmvaner.
  • I to uger blev deltagerne i skærmbegrænsningsgruppen bedt om at reducere deres skærmforbrug, så det ikke oversteg tre timer om ugen. Inden forsøget brugte de i gennemsnit 23 timer om ugen på skærmtid.
  • Data om de 45 familier, der nedsatte deres brug af skærmmedier blev derefter sammenlignet med kontrolgruppen.

Fakta: Hvad viste undersøgelsen?

  • Begrænsning af skærmtid øger fysisk aktivet blandt børn.
  • Voksne, der reducerer deres skærmtid, oplever forbedret mental sundhed og humør.
  • Skærmregler virker! Det gælder på tværs af uddannelsesniveau, at der er mindre skærmbrug i hjem, hvor familien har klare regler for skærmbrug.

Læs mere

I alt indgår der tre videnskabelige artikler i Jesper Schmidt-Perssons ph.d.-afhandling.

Læs afhandlingen her.


Læs de videnskabelige artikler her:


Recreational screen media use in Danish school-aged children and the role of parental education, family structures, and household screen media rules

Effects of Limiting Recreational Screen Media Use on Physical Activity and Sleep in Families With Children

Effects of limiting digital screen use on well-being, mood, and biomarkers of stress in adults

Foto: Colourbox


Kontakt

Jesper Schmidt-Persson

E-mail: jespedersen@health.sdu.dk

Tlf.: 65502054

Mød forskeren

Jesper Schmidt-Persson er postdoc og ph.d. i sundhedsvidenskab ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Han forsker blandt andet i skærmes påvirkning af fysisk og mental sundhed hos børn og voksne.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 16.03.2023