Skip to main content
SDU's profil

Det starter med talenterne

Vi vil skabe værdi for og med samfundet

Syddansk Universitet er til for at løse samfundets store udfordringer. Uanset om vores bidrag er forskningsbaseret viden, innovative løsninger, uddannelse eller læring, skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

Derfor skal vi sikre den højeste internationale kvalitet
Vi skal levere forskning, uddannelser og indgå i samarbejder af højeste internationale kvalitet. Værdiskabelse hænger uløseligt sammen med høj kvalitet. Særlig vigtig er den excellente forskning. Den forskningsbaserede erkendelse er det fundament, universitetets aktiviteter og indsatser hviler på.

Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer
Det er afgørende, at Syddansk Universitet formår at fastholde, udvikle og rekruttere talenter og skabe fremragende miljøer. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – og det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der er fundamentet for vores succes.

Redaktionen afsluttet: 02.11.2023