Baggrunden for SDU’s klimaregnskab
Siden Paris-aftalen fra 2015, er alle lande forpligtet til at reducere drivhusgasemissionerne for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celcius samt tilstræbe at holde den under 1,5 grader celcius. Dette er for at undgå de værst tænkelige konsekvenser af klimaforandringerne.
Udarbejdelse af SDU’s Klimaregnskab
For at holde øje med universitetets udledning af drivhusgasemissioner, bliver der hvert år udarbejdet et klimaregnskab. SDU’s klimaregnskab er udarbejdet med afsæt i GHG-protokollen.
GHG-protokollen opstod ud fra behovet om at hjælpe lande, virksomheder og offentlige institutioner med at redegøre for, rapportere og nedbringe drivhusgasser. Man har nemlig selvsagt bedst mulighed for at nedbringe drivhusgasser, hvis man er bevidst om, hvor den største udledning af drivhusgasser, kommer fra.
GHG-protokollen er i dag en global anvendt og anerkendt metode, der anvender tre scopes, som også bruges af andre universiteter i Danmark og verden over.
I forhold til GHG-protokollen, er det et krav, at virksomheder og organisationer rapporterer på Scope 1 og Scope 2. Det er derimod frivilligt afrapportere på Scope 3.
Scope 3 indeholder 15 kategorier af emissioner, som virksomheden kan rapportere på, hvis muligt.
SDU vil løbende udvide antallet af kategorier i Scope 3, i det omfang, der er tilgængelig date på området og kan indarbejdes i klimaregnskabet.
Scope 3 omfatter på nuværende tidspunkt, affald, vand og arbejdsrelaterede flyrejser, togrejser og taxikørsel herunder brændstof- og el-relaterede aktiviteter.
I takt med, at universitetet får bedre indsigt i klimaaftrykke fra forskellige kilder i Scope 3, kan der være behov for også at definere mål og indsatser for øvrige områder i Scope 3.
SDU deltager i et tværsektorielt arbejde med de øvrige danske universiteter med fokus på at udvikle en fælles ramme for klimaregnskaber for universiteter.