Hvad er kandidatstuderende for en dag?
Tilmelding nederst
K
ndidatstuderende for en dag er for dig, der har en bachelor eller en adgangsgivende professionsbacheloruddannelse.
Som kandidatstuderende for en dag kan du opleve hverdagen som studerende på den uddannelse, du gerne vil vide mere om. Du har mulighed for at udforske studiet, at være med til en undervisning, få en fornemmelse af det faglige niveau og bare mærke stemningen inden du træffer dit uddannelsesvalg
Du bliver matchet med en studerende som vil tage godt imod dig, tage dig med til en undervisning,svare på spørgsmål, forklare om forskellen fra en bachelor til en kandidat og vise dig studiemiljøet.
Hvornår kan du blive kandidatstuderende for en dag?
Det er muligt at blive kandidatstuderende for en dag i en af følgende perioder:
Forår: Fra starten af februar til slutningen af maj.
Efterår: Fra starten af september til midten af december
Hvilke uddannelser kan jeg besøge som kandidatstuderende for en dag?
Business School uddannelserne:
- Cand.merc. Forretnings -og markedsudvikling (DK)
- Cand.merc. Styring og ledelse (DK)
- Cand.merc. Business Controlling (DK)
- Cand.merc. Data Driven Business Development (Eng) (profilen optager studerende fra 1.september 2024, men du er velkommen til at besøge campus og høre om profilen)
- Cand.merc.aud. (DK)
Designuddannelsen:
- Designledelse (DK)
IT - og kommunikationsuddannelserne:
- Cand.IT - Webkommunikation (DK)
- Cand. IT- Web Communication Design (Eng)
- Cand IT - Product Design (Eng)
Hvordan tilmelder jeg mig?
Kontakt os med følgende oplysninger:
- Hvilken uddannelse du ønsker at besøge
- Dine kontaktoplysninger (Navn og e-mail)
- Din uddannelsesbaggrund samt uddannelsesinstitution.
Skriv til os på: brobygning-sdukolding@sdu.dk