Skip to main content

Cand.it. - Webkommunikation er en it-uddannelse, som ligger under It-vest - Samarbejdende Universiteter. Uddannelsen er en flerfaglig, erhvervsrettet kandidatuddannelse, der kombinerer it, kommunikation og organisation.

Vi lægger vægt på samspillet mellem menneske og informationsteknologi, og på uddannelsen vil du blive præsenteret for forskningsbaseret viden kombineret med praktiske problemstillinger fra virkelighedens verden.

Uddannelsens overordnede fokus er de muligheder og udfordringer, der ligger i arbejdet med webbet i forhold til videnshåndtering og kommunikation. Det betyder, at du vil lære at vurdere og anvende teorier, principper og metoder inden for kommunikation, interaktion og it i forbindelse med planlægning og gennemførsel af webbaseret kommunikation og formidling. Du vil også komme til at arbejde med design og udvikling af digitale applikationer og informationsprodukter med særlig relevans for webbaseret kommunikation og formidling samt stifte bekendtskab med design og gennemførsel af tests i forhold til webapplikationers brugervenlighed. Du vil på studiet også komme til at beskæftige dig med de mere it-tekniske aspekter af design og udvikling af digitale applikationer og informationsprodukter. Har du ikke allerede kendskab til kodesprogene HTML5 og CSS, forventer vi, at du inden studiestart gennemgår disse tutorials. Disse giver dig god grundlæggende forståelse for kodesprogene og det it-tekniske.

Specialisering
På uddannelsen vælger du at specialisere dig inden for én af disse tre retninger:

  • Interaktionsdesign, hvor fokus er på udvikling og design af multimodale it–applikationer og grænseflader.
  • Web Data Science, hvor fokus er på opbygning og strukturering af indhold og viden i it-systemer og webapplikationer.
  • Webformidling, hvor fokus er på anvendelse af samt kommunikation om og med informationsteknologi. Denne specialisering udbydes  både på dansk og engelsk.
 

Derfor skal du læse...

  • Du får alsidige kompetencer indenfor både it, kommunikation og organisation.  
  • Du får mulighed for at specialisere dig indenfor netop det område, som du finder interessant.   
  • Du har mulighed for at tage i praktik hos en virksomhed, og skabe erhvervserfaring til fremtidige jobs. 

 

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram