Skip to main content
Menu

Designledelse – brobygning mellem design, kultur og forretning

Designledelse handler om at arbejde på tværs af traditionelle skel mellem design, kommunikation, kultur og erhvervsøkonomi for at skabe sammenhængende løsninger – fra idé til kommercialisering.

Tværfaglig undervisning

I undervisningen lærer du at bygge bro mellem forskellige fagligheder:

  • praktisk design
  • humanistisk kulturforståelse
  • forretningsudvikling og strategi

Det gør dig i stand til at håndtere kreative, kommunikative, økonomiske og organisatoriske aspekter af designudvikling i både private og offentlige organisationer.

SDU og Designskolen

Kandidatuddannelsen i Designledelse er udviklet og gennemføres i samarbejde mellem Syddansk Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (Samfundsvidenskab), Institut for Design og Kommunikation (Humaniora) og Designskolen i Kolding, som er en selvstændig uddannelsesinstitution.

Derfor skal du læse Designledelse

  • Du opnår en bred viden og kompetenceprofil inden for design, kommunikation, kultur og erhvervsøkonomi.
  • Du bliver en del af et aktivt og internationalt forskningsmiljø inden for designstudier, designledelse og designforskning.
  • Du får kompetencer til at arbejde med mange forskellige jobfunktioner i både private og offentlige virksomheder og organisationer.

Hør om uddannelsen

Astrid, studerende på kandidatuddannelsen i Designledelse, fortæller om studiet.