Skip to main content

Dit studievalg

Vælg den uddannelse, du brænder for

Når du vælger uddannelse, er det vigtigt, at du tager dit valg på baggrund af, hvad der interesserer dig, både hvad angår indhold og undervisningsform. Dermed sikrer du dig, at du holdes motiveret gennem hele studiet. Nogle studerende bliver motiveret af at forstå ting i dybden, andre af at anvende viden i praksis eller af udsigten til en bestemt profession.

Undersøg derfor udbuddet af bacheloruddannelser grundigt, inden du foretager dit uddannelsesvalg. På SDU har vi mange spændende samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser at vælge imellem.


Mød SDU

Er du nysgerrig på livet som universitetsstuderende? Så mød os til Åbent Hus eller bliv studerende for en dag. Du kan også møde os på en af de messer, vi deltager i. Måske kommer vi også forbi dit gymnasium. Se mere på Mød SDU
Du kan med fordel læse om at gå fra gymnasieelev til studerende, om studielivet på SDU eller se, hvad de studerende fortæller om studiet.

SDU Esbjerg

Bacheloruddannelsen i HA - Generel erhvervsøkonomi udbydes bl.a. på vores campus i Esbjerg. Esbjerg er en studieby med en række uddannelsesinstitutioner, og godt 1.100 studerende har deres gang på SDU Esbjerg. På SDU Esbjerg er der en tæt kontakt til hver enkelt studerende, og underviserne har i høj grad en åben-dør-politik med god mulighed for at henvende sig til underviseren med spørgsmål.

Esbjerg rummer masser af tilbud, også ift. ungdomsboliger, hvilket gør det let at finde et sted at bo, og du er tæt på det hele – ikke mindst en natur, der byder på unikke oplevelser. Derudover er Esbjerg rig på virksomheder, hvilket betyder, at man som studerende har rigtig god mulighed for at finde et relevant job – både under og efter studiet.

Læs mere om at studere på SDU Esbjerg.

6 gode råd til dit studievalg!

Se dem her

Livet som universitetsstuderende

Læs brochuren

Sidst opdateret: 09.04.2021