Nyhedsbrev December 2023: TAL2023 - Gruppearbejde i undervisning

1. Gruppearbejde skal faciliteres

Hovedbudskabet i Ib Ravns keynote – og forskning – er, at gruppearbejde skal faciliteres. Der er store gevinster at hente for læring, opgaveløsning og trivsel ved at oplære studie-og arbejdsgrupper til altid at vælge en facilitator blandt gruppens medlemmer til at styre arbejdsprocessen i gruppen.

En facilitator er et gruppemedlem, der deltager i gruppearbejdet på linje med resten af gruppen, men som har fået et mandat fra de andre i gruppen til at påtage sig et særligt ansvar for gruppens arbejdsproces. Facilitatoren har ansvar for processen, men ikke indholdet, idet facilitatoren ikke har rollen som ekspert. Facilitatoren strukturerer hvert møde og fungerer som mødeleder med den opgave at holde fokus på emnet. Facilitatoren har mandat til eksempelvis at afbryde samtalerne, hvis de styrer væk fra emnet. Det er også facilitators opgave at sikre, at alle bidrager til samtalen, f.eks. ved brug af break-out rooms og andre ordstyrerteknikker. Endelig hører det til facilitatoropgaven at uddelegere arbejdsopgaver og følge op på fremdriften i opgaveløsningen på det følgende møde.

Facilitatorrollen kan gå på skift blandt gruppens medlemmer, og de forskellige uddannelsesprogrammer kan med fordel investere nogle (få) ressourcer i – ved studiestart eller i løbet af første semester - at uddanne deres studerende i med mellemrum at kunne påtage sig facilitatorrollen. 

I det danske uddannelsessystem tillægges gruppearbejde generelt – og af gode grunde - høj værdi, men vores danske egalitære kultur både skaber og gør os også blinde over for en række udfordringer ved gruppearbejde. Facilitator-rollen skal bl.a. (i) modvirke intimitetskultur, hvor hovedfokus bliver ’hygge’, ’at have det godt’, og at ’få venner’; (ii) modvirke overdreven demokratikultur, hvor ’alle skal have lige meget taletid’ og hvor ’alle bidrag er lige gode’; (iii) modvirke ’den onde diktator’, hvor en selvbestaltet leder overtager; og (iv) modvirke, at nogle gruppemedlemmer bliver marginaliseret og evt. stigmatiseret (’den dovne hund’) og ’free rider’ problemer, hvor gruppemedlemmer reelt ikke bidrager til gruppens arbejde. 

De studerende kan have en stærk interesse i facilitering. Nogle studerende har opbygget en vis aversion imod gruppearbejde, netop fordi gruppearbejde sagtens kan køre af sporet. Gruppearbejde kan ikke passe sig selv, og der er meget gode grunde til at ’professionalisere’ gruppearbejdet i de videregående uddannelser.

Også undervisere kan have en stærk interesse i facilitering: Facilitering er et stærkt kort i undervisning, men det er også et stærkt kort for underviserne i arbejdet i egne forsknings- og professionelle grupper samt i rollen som mødeleder.

Se Værktøjer til facilitering af grupper, hvor der findes (i) nogle helt praktiske værktøjer til facilitering af møder, – herunder Ib Ravns instruktion til faciliteret gruppearbejde på TAL konferencen, lige til at kopiere til næste undervisningsgang eller næste møde i kollegagruppen, og (ii) en artikel om effekten af facilitering.

2. Gruppearbejde har mange ansigter

De mange konferencebidrag viste, at grupper og gruppearbejde i undervisningssammenhænge er mange forskellige ting. Der er en enorm variation både på de enkelte uddannelser og uddannelserne imellem.

Grupper etableres med helt forskelligt tidsperspektiv for øje – fra 3 år til tre minutter: Der dannes læsegrupper med henblik på at være den faglige og sociale basis i alle fag gennem et treårigt bachelorforløb; arbejdsgrupper for et eller flere fag i hvert semester; eksamenslæsningsgrupper; projekt- og opgavegrupper for en del af et semester; arbejdsgrupper for en enkelt lektion; summegruppe i et par minutter i en enkelt forelæsning, - for blot at nævne nogle formater.

Formål og indhold i gruppearbejdet varierer ligeledes overordentlig meget: Indholdet kan være at gennemføre et stort semesterlangt projekt for en ekstern rekvirent eller med henblik på eksamen; at producere afleveringsopgaver; at producere skriftlige og/eller mundtlige oplæg; at producere laboratorieresultater; at producere (peer) feedback på opgaver; at diskutere tekster, spørgsmål og dilemmaer; mv. 

Grupperne kan være kommet i stand på de forskelligste måder som også afspejler forskellige afvejninger af, hvor meget grupperne skal dække faglige behov, og hvor meget de (også) skal dække sociale behov.

Og grupperne knytter sig til de forskelligste undervisningsformater – online, blended, flipped, f2f – og undervisningsformer som eksempelvis forelæsninger, problem-based learning, projektundervisning, case undervisning, laboratorieundervisning mv.

Men man kan måske også på tværs af alle forskelle drage nogle fælles konklusioner vedrørende gruppearbejde:

1. Der må ske en vis koordination på uddannelsesniveau af, hvilke former for grupper man hovedsageligt ønsker at satse på. Grupperne skal understøtte undervisningen, og undervisningen skal understøtte grupperne. Og det kan blive både forvirrende og et logistisk mareridt for de studerende, hvis alle undervisere/fag kører deres helt eget løb mht. gruppeformater.

2. Alt gruppearbejde kræver systematik og omhyggelig (skriftlig) instruktion med hensyn til opgave, formål, produkt, varighed og forberedelse for at fungere godt. ”I kan lige reflektere over dette her i grupper” er no go som instruktion.

3. Alt gruppearbejde vil vinde ved, at gruppemedlemmerne har facilitatorkompetencer og altid giver et gruppemedlem mandat som facilitator.

4. Studerende har blandede erfaringer med gruppearbejde i bagagen, og gruppearbejde er ikke nødvendigvis populært. Man kan sagtens blandt studenterevalueringer finde udsagn som at gruppearbejdet var ”fyldt med problemer”, ”det værste”, ”trist og dræbende for glæden”. Som ovenfor nævnt: Gruppe arbejde kan ikke passe sig selv. Det kræver en venlig, redigerende hånd og oplæring

5. Måske skal man ofte slet ikke tale om ’gruppearbejde’ i undervisningen, men bare give instruktionerne.

Se Det tænkende klasserum ved Henrik Skov Midtiby for et eksempel på aktiverende gruppeundervisning med et klart rationale, gennemført i et klasserum med 90 deltagere.

3. Gruppearbejde kan være besværligt men er uundværligt

I det danske uddannelsessystem tillægges grupper stor betydning. Men hvorfor egentlig? Hvorfor er undervisning og læring ikke ’bare’ et anliggende mellem underviseren/læreren og den enkelte studerende? Hvorfor skal peers/medstuderende blandes ind i ligningen? Her er nogle svar, som blev rigt illustreret på TAL konferencen gennem de mange oplæg (og som også illustreres i Det lærende klasserum omtalt ovenfor):

Læring. Veltilrettelagt undervisning involverer de studerende i i hvert fald seks forskellige læringsprocesser: (i) at tilegne sig nyt stof og begreber ved at lytte og læse og (ii) undersøge nye emner og begreber ved at udforske, sammenligne og kritisere i forhold til allerede erhvervet viden; (iii) producere noter, sammenfatninger og modeller med egne ord til eget brug og (iv) praktisere det nye stof ved at lave øvelser, regne opgaver og få feedback. Endelig (v) diskutere og dermed artikulere egne faglige ideer og spørgsmål og udfordre og respondere på andres ideer og (mod)spørgsmål) og (vi) samarbejde med andre om at producere ny viden ved at diskutere, praktisere og producere. Pointen her er, at de første tre processer kan den enkelte studerende klare selv (er nødt til at gøre selv) under kyndig vejledning af en underviser. Men de næste tre processer, som er afgørende for dybdelæring, kræver involvering af medstuderende. Så samarbejde med peers – arbejde i grupper - og aktiv læring befordrer hinanden.

Samarbejde med medstuderende er også afgørende for mængden af feedback, som de studerende modtager gennem deres studieforløb. De studerende får langt mere feedback fra peers gennem uformelle og formelle faglige diskussioner og samarbejder, end de får fra undervisere. Og det er gennem praktisk samarbejde i arbejdsgrupper, at de studerende lærer, ja, samarbejde som en selvstændig kompetence. 

Endelig oparbejdes tillid til egen formåen/self efficacy og følelse af tilhør/sense of belonging i afgørende grad i samværet og samarbejdet med - og spejlingen i – medstuderende, hvilket alt sammen har stor betydning for at producere den vedholdenhed, der er så afgørende for gennemførelse af studierne.

Så alle – studerende, undervisere, studieledere, administration – har en meget stor interesse i at de studerende oplever velfungerende studiegrupper og i det hele taget har en velfungerende social og faglig infrastruktur i og mellem timerne.

Studiegrupper kan være besværlige, men de er helt uundværlige.

Litteratur:

Om facilitering:

• Ravn, I. (2023). Den faciliterende underviser (1. udgave ed.). Hans Reitzel.
• Rask, L., Hansen, M. B., Ravn, I., & Rask, A. K. (2018). Studiegrupper: Samarbejde og facilitering. (1. ed.) Hans Reitzels Forlag.

Om kursusdesign og læring:

• Laurillard, D. (2009). The pedagogical challenges to collaborative technologies. International Journal of Computer-Supported Collaborative Learning, 4(1), 5-20. https://doi.org/10.1007/s11412-008-9056-2.

Om feedback:

• Jensen, L. X., Bearman, M., & Boud, D. (2023). Feedback encounters: Towards a framework for analysing and understanding feedback processes. Assessment and Evaluation in Higher Education, 48(1), 121-134. https://doi.org/10.1080/02602938.2022.2059446

Om frafald:

• Tinto, V. (2017). Through the eyes of students. Journal of College Student Retention : Research, Theory & Practice, 19(3), 254-269. https://doi.org/10.1177/1521025115621917.