Introduktion til uddannelsen

  • Denne uddannelse kan læses i Sønderborg
  • Denne uddannelse foregår på engelsk

Eksempler på mekatroniske produkter er industrirobotter, abs-bremsere, servostyring, elektroniske symaskiner og hverdagsprodukter som dvd-optager og autofokus på dit kamera.

I løbet af studiet arbejder du med projekter, hvor du i praksis designer og udvikler forskellige former for mekatroniske produkter. Du lærer mekanisk design, materiale og processer samt indlejrede systemer og tilknyttet fysik og matematik. 
Uddannelsen giver dig en bred ingeniørfaglig viden inden for matematik, fysik, mekanik, elektronik, programmering, effekteletronik og termodynamik. Du får også et indblik i menneskelige aspekter såvel som marketing, design og produktion.

I løbet af uddannelsen har du mulighed for at fordybe dig i en af følgende fagområder:

Læs mere om uddannelsens opbygning

Praktik og afgangsprojekt

På 6. semester er du i et halvt års ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Her arbejder du side om side med uddannede ingeniører og løser opgaver selvstændigt eller i samarbejde med dem. Du får mulighed for at prøve teorierne af i praksis og få en forsmag på karrieren i erhvervslivet. 
På det afsluttende semester udarbejder du et afgangsprojekt - ofte i samarbejde med en virksomhed.

Ophold i udlandet

Undervejs i studiet har du også mulighed for at tage et praktikophold eller læse et semester i udlandet. Det giver dig mulighed for at udbygge din faglighed, styrke dine sprogkundskaber og få et internationalt netværk samtidig med, at du får kendskab til fremmede kulturer.

Karrieremuligheder

Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du kan fx arbejde som applikationsingeniør, salgssupporter, teknisk konsulent, rådgivende ingeniør eller projektleder på udvikling og design af produkter, hvori der både indgår mekanik og elektronik. 
Du kan også læse videre til civilingeniør i Mekatronik eller Elektronik. Læs mere om karrieremuligheder.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies