Skip to main content

Uddannelsen kan føre mange steder hen

Som humanist er mulighederne mange, og du er så privilegeret at kunne få job i mange forskellige brancher. Det kan være både private virksomheder, offentlige institutioner, organisationer m.fl. Stillingsbetegnelserne på det humanistiske arbejdsmarked er ofte brede som fx projektleder, analysemedarbejder og konsulent mv. Jobtitlen afspejler altså typisk ikke lige præcis din uddannelse, selvom du selvfølgelig bruger den i jobbet. Overordnet set kan du altså få job i alle typer af virksomheder, organisationer og brancher – det handler blot om, at der er behov for en medarbejder med dine kompetencer.

Typiske karriereveje

Uddannelsen i engelsk og digital markedskommunikation giver jobmuligheder i både private virksomheder men også offentlige organisationer, hvor der arbejdes med digital kommunikation på dansk og engelsk.


Kompetencer

Kompetencer beskriver dine evner og færdigheder til at arbejde med konkrete opgaver. Med denne uddannelse vil du typisk komme til at arbejde med at:

  • Bruge din viden og færdigheder i digital kommunikation, marketing og engelsk til at løse kommunikations- og markedsføringsopgaver på dansk og engelsk.
  • Bygge bro mellem virksomheden og omverden ved hjælp af kommunikation.
  • Sørge for at virksomheden vedligeholder sin profil på sociale medier med nyheder, videoer og historier, der øger synligheden.
  • Løse en bred vifte af kommunikationsopgaver, både på dansk og på engelsk, og samtidig være ansvarlig for oprettelse og vedligeholdelse af virksomhedens hjemmeside og øvrige digitale medier.

Jobmuligheder

Med denne uddannelse vil du bl.a. kunne varetage jobs som:

  • Marketingassistent
  • Juniorrådgiver
  • Digital konsulent
  • Teamleder
  • SEO specialist