Om HoW forskningsprogrammet
Data for projektet bygger på oparbejdelse af et unikt nationalt paneldatasæt med en samkøring af regionernes løn/arbejdstidsdata, sundhedsregistre og Danmarks Statistiks sociodemografiske registre.
HoW forskningsprogrammet består af seks arbejdspakker (work packages - WP). De to første arbejdspakker (WP1 og WP2) bidrager med oparbejdelse af en ny central organisatorisk datainfrastruktur og deskriptive analyser af centrale variable, mens WP3-6 adresserer huller i den internationale forskningslitteratur, hvor projektet kan bidrage med internationalt set unik forskning på området.
Figur 1. Illustration af de 6 work packages (WP) i HoW forskningsprogrammet.
Noter: Alle nævnte faktorer er defineret ved variable, der kan identificeres i registre. Helbred defineres ved et compound mål for mental helbred (indløsning af recept på psykofarmaka, psykologbehandling, psykiatrisk kontakt, samtaleterapi ved praktiserende læge). Arbejdsforhold defineres som arbejdstid, dag/nat arbejde, varslet overarbejde, uvarslet overarbejde, patient/personale ratio, personalesammensætning (sygeplejersker, SOSU, læger mv), patient crowding, turnover rate mv. Produktivitet defineres ved aktivitetsvariable fra LPR som f.eks. antal indlæggelsesdage, antal udskrevne, antal ambulante besøg, DRG vægtet produktion Behandlingskvalitet defineres ved genindlæggelser, mortalitet, utilsigtede hændelser, kvalitetsmål fra kliniske databaser (RKKP) etc.
WP1: Hospitalsansattes helbred
WP1 fokuserer på hospitalsansattes mentale helbred og langtidssygefravær. Studiet bidrager med nationale analyser af udviklingen i hospitalsansattes mentale helbred over tid sammenlignet med en matchet kontrolpopulation fra baggrundsbefolkningen. Projektet baseres på unikke nationale datakilder og tilvejebringer viden, der ikke er frembragt på nationalt niveau før. Ydermere vil studiet bidrage med variation mellem specialer på hospitalsniveau.
WP2: Hospitalsansattes arbejdsforhold
Formålet med WP2 er at kortlægge en række registerbaserede arbejdsforhold for hospitalsansatte. De registerbaserede arbejdsforhold baseres på samkørsel af DAD og LPR og defineres som arbejdstid i timer, dag/nat arbejde, deltid/fuldtidsbeskæftigelse, varslet overarbejde, uvarslet overarbejde, patient/personale ratio, personalesammensætning (sygeplejersker, SOSU, læger mv), patient crowding, turnover rate m.v. WP2 vil bidrage med viden om forklarende faktorer for variation i arbejdsforhold på tværs af hospitaler, specialer og hospitalsafdelinger og herudover bruges i de efterfølgende arbejdspakker om sammenhæng mellem arbejdsforhold, helbred og produktivitet.
WP3: Overarbejde og hospitalsansattes helbred
WP3 vil fokusere på et af de videnshuller, vi har identificeret i litteraturen: Helbredseffekter af varslet og uvarslet overarbejde i hospitalssektoren, som en proxy for arbejdspres.
En af de største udfordringer, når man skal analysere helbredseffekter af arbejdspres, er at definere et godt mål for arbejdspres. Ofte benyttede variable er personale/patient ratioen eller patient crowding. Begge variable siger noget om sandsynligheden for arbejdspres, men er ofte kritiseret for såkaldte endogenitetsproblemer, som opstår, fordi vi ikke ved, om personale/patient rationen er lav, fordi de aktuelle patienters behov er lavt eller udtrykker en reel mangel på arbejdskraft. Uvarslet overarbejde er i den sammenhæng særligt interessant at benytte i studier af helbredseffekter af arbejdspres, da der er stor sandsynlighed for at en afdeling, der benytter uvarslet overarbejde, oplever et akut pres. Et udsving i balancen mellem patientbehov og personaleressourcer, der ikke kan håndteres at den aktuelt tilgængelige bemanding. Der findes, så vidt vi ved, ingen studier af uvarslet overarbejde baseret på nationale data. WP3 vil således bidrage med helt unik viden på området både i forhold til ovararbejde og arbejdspres. WP3 udgør et ph.d.-projekt, der bygger på de data, der er oparbejdet i WP1 og WP2.
WP4: Bemanding, arbejdsforhold og produktivitet
Produktivitetsstudier bør ifølge økonomisk teori baseres på estimering af produktionsfunktioner, hvor arbejdskraft og kapital defineres som inputs, der bestemmer produktionen. Paradoksalt nok findes der, så vidt vi ved, ikke studier om hospitalsproduktivitet, baseret på data om antal af personale. I stedet anvendes samlede driftsomkostninger oftest som en proxy. Men denne proxy tillader ikke analyser af betydningen af personalesammensætningen, eller om karakteristika af den enkelte personaleressource påvirker produktiviteten (f.eks. anciennitet, arbejdstid, overarbejde). Sådanne studier har været gennemført for udbydere af mindre komplekse sundhedsydelser – f.eks. praktiserende læger. Her har man, på data fra 2006, fundet at stordriftsfordele, allerede udtømmes ved en praksisstørrelse på to fuldtidslæger og at praksissygeplejersker ikke substituerer (aflaster) lægen, men bidrager med øget produktion. Formålet med WP4 er at gennemføre analyser af, hvordan personalesammensætning og arbejdsforhold påvirker produktiviteten i hospitalssektoren. En udfordring i studier af produktivitet er, at man bør betinge på den leverede kvalitet. Derfor tænkes arbejdet med WP4 sammen med WP5.
WP5: Bemanding, arbejdsforhold og behandlingskvalitet
Der er en stor litteratur om sammenhængen mellem bemanding på hospitaler og patientoutcomes fx risiko for genindlæggelse, dødelighed, infektioner, patienttilfredshed og processkvalitet. Langt de fleste studier fokuserer på sygeplejerskebemanding og benytter patient/sygeplejerskeraten som primært eksponeringsmål. Litteraturen har været kritiseret for hovedsagelig at basere sig på mindre tværsnitsdata, for ikke i tilstrækkelig grad at tage højde for, at antallet af sygeplejersker er associeret med antallet af andet personale, og at patient/sygeplejerskeraten er endogen bestemt i forhold til patienternes behov. Med det oparbejdede (longitudinelle) datasæt er vi i stand til at bidrage med ny viden om, i hvilket omfang arbejdspres og andre arbejdsforhold (se WP2) har betydning for patient outcomes og hermed også bringe de enestående registre der findes i Danmark til måling af kvalitet i spil.
WP6: Ledelsesspænd, -kvalitet og ændringer i ledelsesstruktur
Formålet med WP6 er at undersøge betydningen af ledelsesadfærd, ledelsesspænd og ledelseskvalitet for sammenhængen mellem arbejdsforhold, travlhed, arbejdsplanlægning og medarbejdernes trivsel. Studier peger på, at eksponering for risikofaktorer, som negativt kan påvirke medarbejdernes trivsel eller helbred, kan modereres eller medieres af ledelsesmæssige forhold og det psykosociale arbejdsmiljø. Studier peger også på betydningen af ledelsesmæssige adfærd og ledelsesspænd. Ved at kombinerer data fra øvrige arbejdsparker om arbejdsforhold og arbejdsplanlægning med data fra medarbejdertilfredshedsundersøgelser, vil det være muligt at undersøge hvilke særlige ledelsesmæssige forhold, såsom ledelsesspænd, ledelsesadfærd og social kapital, der har størst betydning for medarbejdernes velbefindende. Undersøgelserne vil på den måde pege på de afgørende ledelsesmæssige faktorer, som kan følges i de løbende medarbejdertilfredshedsundersøgelse samt potentielt kan påvirkes i kompetenceudviklingsprogrammer.
Denne arbejdspakke gennemføres i et samarbejde med Institut for Statskundskab, SDU.
Funding
HoW-projektet er støttet af
Jordemoderforeningen
Helsefonden
SDU Fakultetsstipendium
Lån og Spar