Naturlig størrelse. Ny Carlsberg Glyptotek, København, nr. IN 1443
Som ganske ung blev Octavian adopteret af sin grandonkel Cæsar. Da Cæsar blev myrdet i 44 f.Kr., trådte den unge Octavian i karakter som hans politiske arvtager, men måtte dele magten med Marcus Antonius. Først efter fjorten års kampe og flere skiftende alliancer lykkedes det ham med sejren over Antonius og Kleopatra i 30 f.Kr. at gøre sig til Middelhavsområdets enehersker.
I Rom antog han titlen princeps senatus, ”senatets førstemand” og navnet Augustus, ”den ophøjede”. På den ene side foregav han således at genindføre republikken med senatet som Roms øverste myndighed, men på den anden blev det snart tydeligt, at Rom skulle være et monarki efter hellenistisk mønster. Portrættet af kejseren som en ung mand har da også tydelige mindelser om tidligere hellenistiske herskerportrætter og navnlig om forbilledet for dem alle, Alexander den Store.
Augustus’ sidste regeringsår blev overskygget af den militære katastrofe i Nordtyskland i 9. e.Kr., hvor hen ved 20.000 romerske soldater blev udslettet af germanske tropper. På sit dødsleje skal Augustus have pålagt efterfølgeren Tiberius, at der ikke måtte ske yderligere udvidelser af Romerriget. Senere kejsere genoptog dog erobringspolitikken, og først under Trajan (96-117 e.Kr.) ophørte den ekspansion, der havde været kendetegnende for Rom gennem mere end 600 år.
Se også Gemma Augustea.