Skip to main content
Astrofysik

Kan Jorden blive slugt af et sort hul?

Sorte huller kan være svære at finde, fordi de ikke udsender lys, så fysiker Roman Gold forstår godt, at man kan blive bekymret for uopdagede sorte huller i nærheden af Jorden.

Af Birgitte Svennevig, , 09-07-2021

Kan Jorden blive slugt af et sort hul?

Det kræver, at et sort hul kommer meget, meget tæt på Jorden. Og det er ekstremt usandsynligt. Hverken observationer eller teorier øjner et sort hul i nærheden af os. 

Kunne der ikke være huller, som vi ikke har opdaget?

Jorden ligger i udkanten af Mælkevejen (vores galakse), hvor der er langt mellem stjerner, sorte huller og lignende. Det nærmeste sorte hul, vi kender til, ligger mere end tusind lysår væk. Det er den afstand, som det tager lys tusind år at tilbagelægge. Og intet er hurtigere end lys; heller ikke sorte huller.

Sorte huller er på en måde svære at finde, fordi de ikke udsender lys, så jeg forstår godt, at man kan blive bekymret for uopdagede sorte huller. Men så skal man huske på, at vi kan ”se” dem på anden vis: De tiltrækker stof, som bliver komprimeret og varmt. Varmt materiale lyser op - og det lys kan vi se.

Hvordan er det at blive spist af et sort hul?

Vi er i problemer allerede, inden vi falder i et sort hul: Det materiale, der befinder sig omkring det sorte hul, udsender stråling, som ikke er godt for os: UV, røntgen, gamma etc.

Men lad os nu sige, at vi formår at ankomme i hel tilstand: Vores skæbne vil afhænge af det sorte huls masse og størrelse. Hvis det er et kæmpe sort hul som i galaksen M87, venter der en behagelig overraskelse! Forstået på den måde, at vi ikke rigtigt vil mærke noget til en start. Det eneste mærkelige vil være det, vi ser: Det lys, der kommer ind i vores øjne, vil være ekstremt påvirket af det sorte hul, så alt vil se deformt og fordrejet ud.

Efterhånden opstår der dog en krise, for man kan aldrig komme ud af et sort hul. Vi vil uundgåeligt blive trukket længere og længere ind – det er lige så uundgåeligt, som at tiden kun går en vej: Fremad. På et tidspunkt når vi den såkaldte singularitet; altså det punkt, hvor det sorte huls masse opnår næsten uendelig høj tæthed. Her venter samme skæbne, som hvis vi var faldet i et lille, sort hul.

Hvis vi havde besluttet os for at dykke ned i et lille sort hul, ville der ske følgende: Længe før, vi når kanten, vil vi opdage, at der sker noget med vores krop. De kropsdele, der vender mod det sorte hul, vil blive trukket længere end de andre. Lad os sige, at vi har besluttet at hoppe i med fødderne først, så vil fødderne opleve tyngdekraften stærkere end hovedet. (Det samme sker også, når vi står på Jorden eller sidder i et fly, men effekten nær et sort hul kan være ekstrem!).

Trækket vil blive så slemt, at vi på et tidspunkt bliver strukket så langt, at det ikke ender godt for os. Forskerne kalder det meget malende spaghettificering…

Mød forskeren

Roman Gold er fysiker og optaget af de mest kompakte objekter, vi kender til: sorte huller og neutronstjerner. Ved siden af sin forskning og undervisning på SDU er han medlem af det internationale samarbejde Event Horizon Telescope, der arbejder på at analysere og tage billeder af sorte huller.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 09.07.2021