Fokus
Skærm, skærm, skærm
Vi diskuterer dem og forbruger dem hele tiden: skærme. Engang var de et møbel i stuen, nu er de i alles lommer og overalt i det offentlige rum. I fremtiden kan de sågar fungere som en art usynlighedskappe. Men hvad er skærmens historie? Hvordan ser fremtiden ud, og hvordan skal vi forholde os til dem i det daglige? Dét og meget mere kan du læse mere om i denne fokus-serie.
-
Film
3 råd til, hvordan du forvandler "skærmtid" til kvalitetstid
Drop fordomme og skam og dyrk nysgerrigheden og dialogen. Sådan siger lektor og forsker i børn og unges brug af digitale medier Thomas Enemark Lundtofte blandt andet, når han i denne video kommer med 3 gode råd til, hvordan man forvandler skærmtid til kvalitetstid.
Hvorfor bureaukrati i virkeligheden er en god ting
Bureaukrati og afbureaukratisering er nok ikke det mest sexede emne, men det er noget, vi alle er berørt af, og de fleste af os har også en klar holdning til det.
Det beskyldes ofte for at være negativt, besværligt og ikke mindst dyrt. Men ifølge professor Kurt Klaudi Klausen fra SDU er bureaukrati faktisk en god ting. Vi har inviteret ham i studiet for at uddybe.
Spørg eksperten
Hvad gør vi ved multisygdom?
Antallet af mennesker med mere end én kronisk sygdom er kraftigt stigende, og udgør den største sundhedsudfordring i vores tid. Vi har talt med professor MSO Søren Thorgaard Skou om, hvad multisygdom er og hvad man kan gøre ved det.
Fokus
Ny FN-beskyttelse af verdenshavene
Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav, en ny historisk FN-aftale skal gøre det muligt at beskytte det. Bliv klogere på verdenshavene her:
Seneste nyheder
Er vi tættere end nogensinde på dommedag?
Som følge af Ruslands atomtrusler blev klodens officielle Dommedags-ur i år stillet ti sekunder frem - til 90 sekunder i »midnat«. Det er det tætteste nogensinde på den globale totalkatastrofe. Vi har bedt militæranalytiker Peter Viggo Jakobsen og koldkrigshistoriker Casper Sylvest om at vurdere situationen.
På jagt efter nye fortællinger om grænser og Europa
Grænser præger vores syn på Europa og kan både forene og adskille os europæere. Et nyt EU-projekt med SDU i spidsen skal udforske, hvilke fortællinger vi som europæere konstruerer og bærer rundt på.
Psykologen guider: Vær opmærksom på dit barns skærmtid
Psykolog og forsker i børn og skærme, Aida Bikic fra Syddansk Universitet, råder forældre til at sætte grænser for skærmtid – for barnets skyld.
Hvad gør vi ved multisygdom?
Antallet af mennesker med mere end én kronisk sygdom er kraftigt stigende, og udgør den største sundhedsudfordring i vores tid. Vi har talt med professor MSO Søren Thorgaard Skou om, hvad multisygdom er og hvad man kan gøre ved det.
Skærme åbner døre til uforpligtende pusterum
Skærmtid bliver ofte anset som tidsspilde. Men vi har brug for de pusterum, som en tur på sociale medier kan give, og samtidig indgår vi i uforpligtende fællesskaber, som giver energi, fortæller professor i medievidenskab.
Hvad kan vi bruge den nye rapport fra FN's klimapanel til?
FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som – igen - beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad kan vi bruge den til? Vi har spurgt klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport.
Hvordan ser det ud i Irak i dag, 20 år efter krigen?
Det er 20 år siden, Irak blev invaderet, og vesten trak sig ud i 2011, men hvordan er situationen i landet i dag, både politisk og blandt civilbefolkningen? Vi har spurgt lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på SDU Helle Lykke Nielsen.
Mindre skærmtid er godt for sundheden i de danske børnefamilier
Begrænsning af skærmtid fører til øget fysisk aktivitet blandt børn og bedre mental sundhed blandt voksne. Det viser en ph.d.-afhandling fra SDU. Studiet beskriver omfanget af danske børns skærmvaner, og hvilke effekter mindre skærmtid i fritiden har.
Hvad gør skærme ved kommunikationen mellem læge og patient?
Patienter bruger e-mailkonsultationer ved lægen til mange typer og ofte kompleks kommunikation. Lektor Anette Grønning fortæller om, hvad der sker, når læge og patient kommunikerer via skærm.
Skærme har altid skabt moralsk panik
Engang var skærmen et elegant udformet møbel midt i stuen. I dag går vi alle sammen rundt med dem i lommen, og i fremtiden kommer skærmene måske til at være tynde og fleksible som stof og kunne fungere som usynlighedskapper. Her er fem nedslag i skærmteknologiens historie.
Har dyr en fornemmelse af tid?
Videnskabens erkendelse af, at dyr kan have kognitive evner og dermed ikke bare er biologiske maskiner, der drives af instinkter, er voksende. Nu er biologer fra SDU i gang med at undersøge delfiners og marsvins forståelse af tid.
Nyt studie vil gøre op med tabu om åndelighed
SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.
Potentialet for kunstig intelligens er enormt
Kunstig intelligens er på alles læber, men hvad er det egentlig, og hvilken betydning kan teknologien få for vores samfund? Vi har spurgt forsker i kunstig intelligens på SDU Luís Cruz-Filipe.
Litteraturforskerens guide til 5 værker om nutidens kvindeliv
Litteraturen genforhandler i disse år indgroede forestillinger om kvindeliv. Litteraturforsker på SDU Camilla Schwartz guider her til fem værker, der alle tager et opgør med nutidens normer.
Hvad kan nutidens litteratur fortælle os om kvindeliv anno 2020’erne?
Et væld af forfattere forsøger i disse år at skrive nutidens kvindelivserfaringer ind i litteraturhistorien. Men hvad fortæller værkerne os om det at være kvinde i dag, og hvorfor alle disse udgivelser netop nu? Vi har spurgt litteraturforsker på SDU Camilla Schwartz.
Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?
FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.
Tandhvaler knirker, når de jager
Når tandhvaler, for eksempel delfiner, spækhuggere og kaskelothvaler, skal kommunikere med hinanden og ekkolokalisere byttedyr, er lyde deres allervigtigste værktøj. Nu har forskere fundet ud af, hvordan de laver lyd.
Særlov fik minimal betydning for ukrainske flygtningebørn
Skoler mangler beredskab for, hvordan de tager imod flygtningebørn, når store strømme af flygtninge kommer til Danmark. Det viser foreløbige resultater fra et stort forskningsprojekt fra Center for Grundskoleforskning.
Naturen kan hjælpe os, når vi rammes af ekstremt vejr
Oversvømmelser, hedebølger, storme og tørker bliver mere almindelige i takt med, at temperaturerne stiger, så vi er nødt til at finde nye måder at beskytte vores byer og samfund på. Naturen selv byder på mange løsninger, og det skal vi lære at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning på SDU.
Livet i et voldeligt land kan være flere år kortere og meget mindre forudsigeligt
Folks levealder i voldelige lande er mindre forudsigelig, og yngre menneskers forventede levetid kan være helt op til 14 år kortere sammenlignet med fredelige lande, viser en ny international undersøgelse ledet af Syddansk Universitet og University of Oxford.
Forskning i kvantemekanik er som en opdagelsesrejse ind i en foranderlig fremtid
Nye kvanteteknologier har potentiale til at omforme hele vores samfund. På grundforskningscenteret POLIMA er forskerne særligt nysgerrige på vekselvirkninger mellem lys og stof, da disse potentielt kan danne hele grundlaget for fremtidens kvanteteknologier.
Nyopdaget virus i Odense Å kan dræbe resistente bakterier
Odense Å og Lindved Å har overrasket forskere og studerende på SDU ved at indeholde hidtil ukendte virus-arter.
Dyreriget bliver mere rodet
Globalisering er ikke kun for mennesker: Dyrearter, der hidtil har levet isoleret fra hinanden, begynder i stigende grad at parre sig med hinanden, og nye krydsninger opstår. Hvad betyder det for biodiversiteten?
Studentersatellitter kan bidrage med vigtig viden i klimakampen
En gruppe studerende fra SDU er i samarbejde med studerende fra flere andre danske universiteter i gang med at udvikle to satellitter, som skal bidrage til vores forståelse af klimaforandringerne. Inden længe sender de den første satellit ud i rummet.
Forskere finder sammenhæng mellem trafikstøj og tinnitus
SDU-forskere har fundet en sammenhæng mellem trafikstøj og risikoen for at få tinnitus. De peger på at årsagen muligvis kan findes i en ond cirkel bestående af stressreaktioner og forstyrret søvn.
Det boblende univers
Hvad skete der, kort efter universet blev født i Big Bang og begyndte at udvide sig? Det begyndte pludselig at boble og undergå en hidtil ukendt faseovergang, mener partikelfysikere fra SDU og Nordita i Stockholm.
Kan gulerødder forebygge tarmkræft?
Vi har bedt lektor Morten Kobæk Larsen forklare, hvad det er ved gulerødderne, der er så fantastisk i forbindelse med lige præcis tarmkræft.
Sådan får du dine nytårsforsætter til at holde
Mål og motivation er blandt de vigtige faktorer, når du skal gennemføre dét, du sætter dig for.
Kulstof, sod og partikler fra forbrænding ender i dybhavsgravene
Ny forskning viser, at der samler sig uforholdsmæssigt store mængder kulstof på bunden af dybhavsgravene. De spiller muligvis en vigtig rolle for lagring af organisk materiale i dybhavet – og dermed for Co2-balancen i atmosfæren.
Ny robot firdobler næsten antallet af afsprittede hænder
En ny modulær robot til sygehuse udviklet på SDU har vist sig at være rigtig god til at få folk til at spritte deres hænder. Derudover kan den potentielt set også bruges som vejviser, rengøringsassistent og informationsstander.
Danske børn og unge får mere medicin mod psykiske lidelser efter COVID-19 pandemien
Forbruget af psykofarmaka og psykiatriske diagnoser blandt danske børn og unge er steget i tiden efter COVID-19-pandemien, sammenlignet med tiden op til den første nationale nedlukning. Det viser stort dansk studie blandt børn og unge i alderen 5-24 år i Danmark frem til juni 2022.
Risiko for nerveskader efter kemo kan forudsiges i en blodprøve
Forskere har opdaget en ny biomarkør, som kan vise, om en patient risikerer at få alvorlige bivirkninger på grund af nerveskader efter behandling med kemoterapi. Forskningen er udført af forskere fra Syddansk Universitet og Sygehus Lillebælt og er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Nye muligheder for hjælp til familier med autistiske børn
Familier med børn, der får diagnosen autisme, får ofte ikke megen hjælp til at håndtere den nye virkelighed. En ny behandling skal med den største bevilling nogensinde til børne- og ungepsykiatrien nu afprøves i Danmark.
Få minutters intensiv aktivitet i dagligdagen kan forlænge dit liv
Forskere fra Australien med SDU-forsker på holdet har målt fordelene ved kortvarig intens fysisk aktivitet som en del af dagligdagen.
Nyt liv, når isen smelter i Det Arktiske Ocean
Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer SDU's havbiolog Karl Attard.
Flagermus growler som dødsmetal-sangere og mongolske strubesangere
Flagermus kan frembringe et ekstremt spænd af lydfrekvenser, der langt overstiger menneskets evner. Nu har forskere for første gang direkte filmet, hvad der foregår i strubehovedet, mens det sker.
Fremtidens landbrug styres af AI og robotter
Behovet for at kunne dyrke landbrugsjord langt mere præcist vil kun blive større og større i fremtiden. Både af hensyn til miljøet og landmandens økonomi. Men hvordan gør man det? Det har forskningsprojekt Square Meter Farm søgt svar på. Og resultaterne er lovende.
Ultratynd teknologi skal sætte skub i den grønne omstilling
Tyndfilmsteknologi er en vigtig brik i den grønne omstilling, og på SDU i Sønderborg er de verdensførende inden for forskning i organiske solceller. Forskerne arbejder på at gøre ultratynde, fleksible og gennemsigtige solceller til en integreret del af vores hverdag. Den viden kan også bruges til forskning og udvikling af teknologier til energilagring og grøn brint.
VM i Qatar er eksempel på en ny (u)orden
Få indblik i det beskidte idrætspolitiske spil, som har ført til, at VM i fodbold i år afholdes i Qatar. Jørn Hansen, professor emeritus i idrætshistorie på SDU forklarer her, hvad der foregår bag kulisserne i international fodbold.
Klar til VM med mentaltræneren
Lige om lidt er der fodbold-VM i Qatar. Men hvordan forbereder landsholdsspillerne sig mentalt på at træde ind i en turnering, der har været udsat for så massiv kritik, og hvor forberedelserne har kostet tusindvis af menneskeliv?
6 ting du skal vide om Qatar inden VM
Det kan virke uforståeligt, at Qatar - et af verdens rigeste lande - byder på så elendige forhold for migrantarbejdere, at det koster dem livet. Mellemøst-forsker Martin Hvidt fra SDU giver dig her indblik i ørkenstaten, der er den mest udskældte vært for VM i fodbold i årevis.
Forskere forvandler CO2 til grøn energi
Elpriserne stiger med samme hast som gletsjerne på Antarktis smelter, men forskere på SDU har udviklet en løsning, som forvandler CO2 til biogas. Anlægget forventes at stå klar og kunne tages i brug inden udgangen af 2022.
Her er nobelpris-kemien i mere bæredygtig udgave
Årets nobelpris i kemi gik til opdagerne af klikkemi – en opfindelse, der hver dag bruges af kemikere over hele verden. Nu kan teknikken udføres mere bæredygtigt, melder SDU-forsker.
Disse 10 spørgsmål fyldte mest i valgkampen
Grøn omstilling, sundhedsøkonomi og mistrivsel. De temaer fik flest læsere til tasterne i de fire uger SDU’s valgpanel har givet facts og klare svar på jeres spørgsmål i valgkampen. Læs 10 udvalgte spørgsmål og svar her.
Bliver denne gærsvamp verdens næste store sundhedsproblem?
I et kapløb med tiden forsøger SDU-forskere at forstå, hvordan man kan bekæmpe den frygtede gærsvamp Candida auris. Gærsvampen har voldt store problemer på alverdens sygehuse, siden den flød ud af et øre i Japan i 2009.
Litteraturen skildrer et omsorgsfattigt velfærdssamfund
Den nyere litteratur skildrer ofte et velfærdssystem, der efterlader den enkelte i en søgen efter omsorg. Værkerne er vigtig læsning, for ifølge litteraturprofessor Anne Marie Mai er litteraturen en seismograf over vores samfund, som kan føre til både ny forståelse og politiske forandringer.
Covid-19 har påvirket den forventede levealder mindst i Norden
Covid-19-pandemien har de seneste to år medført en nedgang i den forventede levealder i Europa og globalt, men ikke i Danmark og hos vores nordiske naboer.
Er Danmark ved at falde fra hinanden?
Med klimakrise, krig i Europa og et presset sundhedsvæsen er der komplicerede problemer at tage fat på i dansk politik. Alligevel ender både vælgere og politikere med at tale mere om mink-skandale, Søren Papes eks-mand og salonerne i København. SDU-professor David Hopmann gør dig klogere på fragmenteringens mange ansigter, inden du sætter krydset.
Vi køber elbiler - hvis altså det kan betale sig for os
En ny undersøgelse viser, at danske forbrugeres motiv for at købe elbiler overvejende er drevet af ydre motivationsfaktorer. Det kan være skidt nyt for målet om at elektrificere bilindustrien, siger professor i forbrugeradfærd.
Følg den digitale valgkamp live
Kampen om vælgerne udkæmpes i disse dage på de sociale medier, hvor partier og kandidater målretter deres annoncer og budskaber mod bestemte målgrupper. Et nyt SDU-projekt gør det muligt dagligt at følge udviklingen og dykker ned i de mange forskellige data.
Ny, blå fisk fundet i dybhavet
Ringbugen er en af de fiskearter, som lever på havets største dybder. Nu har en ekspedition fundet en ny art af den; den er lille, blå og ligner alt andet end et dybhavsmonster.
Klimaforandringer skal på skoleskemaet
Der er blevet opfordret til, at elever i grundskolen lærer om den grønne omstilling. Det er Center for Grundskoleforskning på SDU nu i gang med at undersøge, hvordan man gør bedst, men det er et dilemmafyldt forehavende, viser tidlige fund.
Medicinstuderende får empati på recept
Nyt studie fra SDU viser, modsat lignende undersøgelser i udlandet, at empatien hos landets kommende læger ikke falder i løbet af studietiden. Til gengæld er der forskel på det empatiske niveau, alt efter om man læser til psykiater, almen praktiserende læge eller kirurg.
Ny kunstig blodåre skal forhindre tillukning og betændelse
Forskere fra SDU og Odense Universitetshospital vil udvikle en revolutionerende kunstig blodåre. EU støtter projektet, der har et samlet budget på 40 mio. kr.
Kunstig intelligens kan spare gartnerier 20 procent af elregningen
Gas- og elpriserne er eksploderet, og det har store konsekvenser for gartnerierne i Danmark, som enten må fyre folk eller dreje nøglen om. Nu har forskere på SDU udviklet et system, der optimerer lysstyring på gartnerier i forhold til elpriser, det sparer en femtedel på elregningen.
Kvantecomputere kan give hackere adgang til alle dine følsomme oplysninger
Kvantecomputerne kommer, og de vil gavne samfundet. Men der er også en ulempe: Deres overlegne computerkraft kan bryde nutidens beskyttelse af følsomme elektroniske oplysninger på konventionelle computere. Hjælpen er dog heldigvis på vej.
Hjertekar-screening nedsætter markant risikoen for død
En omfattende screeningsundersøgelse af hjertekarsygdom udført af forskere fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet viser blandt andet, at screening nedsætter risikoen for død med 11% hos 65-69-årige mænd.
Vi kan bruge litteraturen til at forstå klimaforandringerne
I en ny bog viser litteraturprofessor Søren Frank fra SDU, hvordan menneskets forhold til havet har ændret sig gennem historien. Kortlægningen kan hjælpe os til bedre at forstå og handle på klimaforandringerne, mener han.
Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?
Nyt studie har undersøgt, hvordan forskellige pattedyr reagerer på klimaforandringerne. Dyr, der lever længe og får få unger - fx bjørn og bison - er mere modstandsdygtige end små dyr, der har et kort liv – fx mus og lemminger.
Nu kommer der detaljer fra det sorte huls baghave
Detaljer begynder at dukke op i takt med, at forskere arbejder sig gennem billeddata fra det sorte hul M87, som skrev verdenshistorie i 2019: Nu kan man se en skarp ring af lys, skabt af lyspartikler, der pisker rundt på bagsiden af det supermassive sorte hul.
Her er hemmeligheden bag menneskets evne til at tale klart
Ingen andre dyr kan tale og synge som mennesket, og det er der særligt én grund til, kan forskere nu konstatere: Evolutionen har forenklet vores strubehoved.
Ny teknologi bringer forskere helt tæt på antikkens mennesker
Digitalisering og ny teknologi giver nu forskere mulighed for at få adgang til de skjulte lag i antikke tekster, så man faktisk kan fornemme forfatternes følelser, og hvad de tænkte.
Vi skal (også) lære at læse langsomt
Danske børn og unge læser mindre og mindre. De har sværere ved at læse længere og holde fokus. Ifølge SDU-forsker er der et for ensidigt fokus på korrekt og hurtig læsning i folkeskolen, hvilket minimerer de fantaserende, fordybende og forstående elementer ved læsningen. Og det skal der fokus på, hvis de kommende generationer skal besidde kritisk og kreativ tænkning, lyder det fra Sarah Bro Trasmundi.
Patienter med kræftdiagnoser har god gavn af vacciner mod COVID-19
Det fjerde stik har stor effekt blandt kræftpatienter, viser nyt studie fra SDU og Odense Universitetshospital.
Matematik skal afsløre, hvad der foregår i overvægtiges tarmsystem
Fedme er blevet en global epidemi, og der findes endnu ikke nogen effektiv kur. Noget tyder på, at tarmsystemets bakterie-sammensætning spiller en rolle. Den rolle vil et nyt forskningsprojekt nu forsøge at afdække, og det kræver matematisk indsigt på højt niveau.
Græsk rigmand brugte genbrugsglas i sin villa
Mosaikgulvene var mange og udsøgte i denne luksusvilla, som lå ved middelhavskysten i det nuværende Tyrkiet; det var allerede tydeligt, da den blev udgravet i 1856. Men nu viser nye kemiske analyser, at mosaikgulvene blev lagt med bl.a. genbrugsglas.
Den konstruerede kvindekrop er blevet mainstream
I år er det 60 år siden, den første kvinde lagde sig på operationsbordet for at få lavet større bryster. Ifølge kulturforsker Karen Hvidtfeldt har silikonebryster banet vejen for et utal af behandlinger, der i dag af mange opleves lige så naturlige som at gå til frisøren.
Hvordan kommer vi kollektivt videre efter Fields-skyderiet?
Den lyse sommer med Tour de France, landsstævne og festival blev på et splitsekund mørk, da en ung mand begyndte at skyde omkring sig i shopping-centret Fields. Men hvad kan vi gøre for at bearbejde traumet? Det svarer Ask Elklit, SDU’s ekspert i krisepsykologi, på her.
5 akt. Storhed og fald
Tour de France er storhed og fald. Det er kampen mellem æstetikken og etikken. Det er historien om Olympens guder, der afslører deres menneskelighed. Læs hvorfor i 5.akt: afslutningen.
4. akt. Gudernes hvisken
Col du Tourmalet. Mont Ventoux. L’Alpe d’Huez, bjergenes dronning. En bestigning, der kan give øjeblikkelig heltestatus. Det er overvindelse af lidelse på vejen mod en lydløs bjergtop, hvor kun guderne hvisker. Det er 4. akt: Vendepunktet.
3. akt. Ofre til den onde gud
Landskabet rejser sig, bjergtinder tårner sig monstrøst som mytiske prøvelser. Helte- og skurkebilleder tegner sig. Det er rytternes kamp mellem det ydre og indre. Mellem krop og ånd. Det er 3. akt: Konfliktoptrapningen.
2. akt. Det hele handler om helte
Coppi. Merckx. Riis. Det er helte skrevet med stort. En odysse på cykel gennem Frankrig. Publikum som råber juhu, buhh og strør glasskår på ruten for at hjælpe deres helte. Læs hvordan Tour de France er blevet til et moderne heltekvad i 2. akt.
1. akt. Et åbent teater
Når starten går til dette års Tour de France på Nørre Farimagsgade i København, ruller rytterne samtidig ind på scenen i et mere end hundrede år gammelt episk drama. Det handler om lidelse, overmenneskelige bedrifter, djævelske fælder og fald fra tinderne. Læs hvorfor i 1. akt af Ny Videns Tour de France-føljeton med medieforsker på SDU Bo Kampmann Walther.
Er Danmark virkelig en cykelnation?
Vi er stolte af vores status som cykelnation, men faktisk er antallet af cykelture blandt danskerne faldet de seneste 10 år. Formentlig fordi flere får bil og pendler længere. Men hvordan kan udviklingen vendes? Det har vi spurgt active living-professor Jasper Schipperijn om.
Mennesker kan ikke, men skildpadder kan…
Mindske svækkelse med alderen. Evolutionsteorier om aldring forudsiger ellers, at alle levende organismer svækkes og forringes med alderen for til sidst at dø. Nu viser nyt studie, at skildpadder udviser langsommere aldring, når deres levevilkår forbedres – nogle gange udviser de endda slet ingen alderdomstegn.
Kan vi redde flere liv ved at lade resistente bakterier leve?
Hver dag dør mennesker af simple betændelser, fordi bakterier ikke længere kan slås ihjel med antibiotika. Så hvad gør vi? Måske vi skulle bruge mindre energi på at slå dem ihjel og mere på ”kun” at gøre dem harmløse, mens de er i kroppen, mener forskere.
Bakterier får beskyttelsesdragt på
Bakterier kan bidrage til mere bæredygtighed i den kemiske industri, så det gælder om at give dem så gode arbejdsforhold som muligt. Nu har forskere fra SDU udviklet en beskyttelsesdragt, som hver enkelt bakteriecelle kan få på for at overleve de barske betingelser, de arbejder under i industrien.
Hypermobile kan godt træne tungt
Tung styrketræning til patienter med hypermobile led og skulderproblemer lyder kontroversielt, men kan være fremtidens behandling. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, der også har specialudviklet 3D-printede håndvægte.
Når kriser bliver hverdag
Kriser er ikke bare en trussel, men en anledning til at ryste posen og afsøge nye muligheder. Og det har mange virksomheder fået mod på i løbet af coronakrisen. Det forklarer ny bog fra to SDU-eksperter, der forsker i kriser i virksomheder.
Kreativiteten stiger, når fjenden angriber
Krige påvirker kunstneres kreativitet forskelligt alt efter typen af krig. De kunstneriske aktiviteter øges i defensive krige, men falder markant på den modsatte side af frontlinjen i det land, der fører offensiv krig. Et studie fra SDU har set nærmere på klassiske komponisters aktiviteter under forskellige krige.
Hvem hører bedst under vand - mennesket eller sælen?
Det er ikke helt enkelt at svare på, for frekvensen af en lyd har stor indflydelse på, om mennesket eller sælen hører den bedst. Men nu viser et nyt studie, at vi mennesker faktisk har bedre undervandshørelse end hidtil troet – ved visse frekvenser hører vi lige så godt som sælen.
Studerende fra SDU vil sende raket ud i rummet
En gruppe ingeniørstuderende fra SDU i Sønderborg har ambitioner om at sende en raket i rummet. Målet er at deltage i internationale konkurrencer.
Nye, sunde søer i Danmarks natur
Der etableres mange nye søer i Danmark i disse år, og med det følger selvfølgelig et ønske om, at de skal være sunde og have en god vandkvalitet. SDU-biologer har fundet opskriften.
Her er første billede nogensinde af det sorte hul i hjertet af vores galakse
Astronomer har netop præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Resultatet er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan disse giganter, som menes at befinde sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.
Hvorfor går du ikke til lægen?
I disse dage modtager 150.000 danskere spørgsmål om symptomer, hvordan de går til læge og om deres erfaringer med sundhedsvæsenet.
Antibiotika svækker immunforsvar i generationer
Nyt studie viser, at zebrafisk kan få svækket deres immunforsvar, hvis en af deres forældre har været eksponeret for antibiotika. Et eksempel på, at antibiotika kan have uønskede effekter i flere generationer.
Bliv klog på forsvarsforbeholdet inden 1. juni
Hvorfor har Danmark et forsvarsforbehold, hvad handler EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik om, og hvordan forholder EU sig til den nye sikkerhedssituation i Europa efter krigen i Ukraine? Det hjælper SDU-ekspert Anne Ingemann Johansen med svar på her.
Hvad Covid-19 har lært os om forældres tillid
Det er nu to år siden, at hverdagen så småt vendte tilbage efter første corona-nedlukning. Nyt studie viser, at relationen til skoler og lærere påvirkede forældres tillid og adfærd under Covid-19. Det rummer læring, som kan være værdifuld i fremtiden.
Danske børn og unge har lav risiko for senfølger
Danske børn og unge smittet med coronavirus har haft meget lav risiko for indlæggelse på sygehuset, alvorlige komplikationer og for alvorlige senfølger. Det viser stort dansk studie med smittede danske børn og unge frem til efteråret 2021.
”Jeg er skuffet over den lille rolle, forskningen fik lov at spille”
I denne interviewserie taler vi med nogle af SDU’s fremtrædende covid-19-eksperter om, hvad de seneste to års sundhedskrise har betydet og forandret. Denne gang interviewer vi Christine Stabell Benn om vaccinedebatten.
Kunstig intelligens kan afsløre livsfarlig leversygdom
Forskere fra SDU og OUH står bag ny og banebrydende metode, som ved hjælp af kunstig intelligens kan afsløre leverfibrose. I Danmark levere 300.000 mennesker med sygdommen, som ofte først opdages, når det er for sent.
Kan varemærkning af journalistik øge tilliden til information?
Forskere fra SDU skal udvikle et værktøj, der kan bruges til at identificere troværdig journalistik på sociale medier.
Danmarks søer trues af stigende temperaturer
Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger forsker.
Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år
Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.
Hvad har du lært af covid-19?
I denne interviewserie taler vi med nogle af SDU’s fremtrædende covid-19-eksperter om, hvad de seneste to års sundhedskrise har betydet og forandret. Denne gang retter vi fokus mod landets skoler.
Mænds brug af diabetesmedicin kan give misdannelser hos børn
Diabetespræparatet metformin kan være forbundet med risiko for misdannelser, hvis det indtages mens sædcellerne til en graviditet dannes.
Hvad har du lært af covid-19?
I denne interviewserie taler vi med nogle af SDU’s fremtrædende covid-19-eksperter om, hvad de seneste to års sundhedskrise har betydet og forandret.
Endelig breder ålegræsset sig
Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.
Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?
På grund af både tilfældigheder og højpolitiske omstændigheder endte en kasse med fund fra en hule på vestbredden af Det Døde Hav i en museumskælder, hvor den blev glemt i 40 år. Nu giver nye videnskabelige analyser indblik i de 5.000 år, hulen har været brugt af mennesker.
Hvad læste kvinder i 1600-tallet?
Meget tyder på, at 1600-tallets bedst stillede kvinder var aktive i intellektuelle debatter og læste vældig varieret, selvom latinskoler og dannelsesrejser var lukket land for dem. SDU-forsker får nu unik adgang til fynske Karen Brahes enestående bibliotek for at finde fyldige svar på, hvad kvinder læste og skrev dengang.
Krigen i Ukraine peger mod ny sikkerhedspolitisk kurs
Med Ruslands invasion af Ukraine står vi over for en ny kontinental orden præget af rå magtpolitik, der skaber momentum for europæisk oprustning og en ny arbejdsdeling i NATO. Professor Sten Rynning udlægger situationen.
Cyber-ekspert: Hackere kan øge russernes opmærksomhed om krigen i Ukraine
Den russiske hær i Ukraine er et vanskeligt mål for hackere, vurderer Jacopo Mauro, der er ekspert i cyber-sikkerhed efter Ukraines opfordring til hjælp fra hackere i hele verden. Hacking af systemer, der påvirker almindelige russere, kan have større effekt.
Historien former stadig vores holdning til atomteknologier
Krigen i Ukraine og klimadebatten er i fuld gang med at sætte vores holdninger til atomkraft på prøve. Danskerne har altid haft et lidt anderledes forhold til atomenergi og atomvåben end flere lande omkring os, forklarer SDU-forsker Casper Sylvest. Men hvor kommer frygten fra? Det dykker vi ned i her.
”Ingen har rigtigt interesseret sig for alle de døde”
Overalt i oceanerne flyder små døde dyr og vandmænd rundt. Men bliv ikke bekymret, uden alle disse flydende kadavere ville planeten ikke være et særlig rart sted at leve, er forskere begyndt at opdage. For de ser ud til at spille en vigtig rolle for transport og genanvendelse af kulstof og kvælstof på vores planet.
Gekko-inspireret robot gør forelæsningen mere levende
Firben som gekkoer og agamer har inspireret forskere til at udvikle et nyt robotstyret kamera, der kan gøre streamede forelæsninger mere levende.
Træning og operation kan give samme effekt hos unge med meniskskader
Træning og patientuddannelse giver lige så gode resultater som kirurgi hos unge med meniskskader. Det viser det første studie i verden, der sammenligner kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling af meniskskader hos unge.
Flokke af robotter skal hjælpe landmænd og redningsarbejdere
Droner og landbrugsrobotter i flok kan gøre en forskel både ved redningsaktioner og på marken. En gruppe forskere med SDU-professor i spidsen samt to private robotvirksomheder står bag projekt, der udvikler teknologier som vil lære robotter og droner til at samarbejde intelligent.
Bedre mental sundhed i en mørk corona-tid
Det er mørkt, og covid-19 præger stadig hverdagen. Vi har spurgt to SDU-eksperter i mental sundhed om, hvordan man løfter trivslen i en vanskelig tid. Her er deres anbefalinger.
SDU-professor: En lille fabrik kan levere grønt brændstof til alle danske indenrigsfly i 2025
Statsministeren lovede i sin nytårstale grøn dansk flytrafik i 2030. Det er realistisk, siger professor Henrik Wenzel. Allerede i 2019 stod han bag rapport, som fastslog, at vi har teknologien, og at det var på tide at komme i gang. En teknologi som også vil vise vejen til et cirkulært plastsystem.
Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben
SDU-forskere har skabt et kunstigt molekyle med superkræfter. Det har potentialet til at revolutionere nanoteknologien - og det kan forklare en af naturens fascinerende gåder; hvorfor har vi en højre hånd og en venstre hånd?
Mikrober producerer ilt i mørket
Der ville ikke være ilt på Jorden, hvis solen ikke skinnede; sollys er et afgørende element i fotosyntesen. Men nu har forskere gjort den overraskende opdagelse, at ilt også bliver produceret uden sollys, og at det foregår i dybhavet. Og måske også i Mariager Fjord.
Nu får kantinemedarbejderen sin egen robothjælper
Gentagen afrydning og aftørring af borde giver ømhed i nakke og skuldre, men nu er der en robothjælper på vej til landets kantinemedarbejdere. Forskningsprojektet Facility Cobot skal udvikle robotter med sensorteknologi og kunstig intelligens, der kan aflaste rengøringsmedarbejderen.
Bæredygtighed fra mark til middagstallerken
Kolding bliver fra 2021 et levende laboratorium for, hvordan man skaber et mere bæredygtigt fødevaresystem. SDU og Kolding Kommune har netop fået en EU-bevilling på 8,2 mio. kr. til projektet Food2030 in Kolding.
Fedmeforskning udvides med nyt forskningscenter
Professor Susanne Mandrup modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Challenge Program til opbygning af nyt forskningscenter, som blandt andet skal undersøge forskellen på fedme hos mænd og kvinder.
Mød forskeren
Connie Svabo er professor og leder af Forskningscenter for Naturvidenskabelig Uddannelse og Formidling, hvor uddannelses- og medieforskere samarbejder med matematikere, fysikere, kemikere, biologer, dataloger og andre videnskabsfolk om at skabe inspirerende uddannelse.
Fokus
Rusland-Ukraine
For 1 år siden invaderede Rusland Ukraine og hele verden blev forandret. Vi sætter fokus på krigen, dens udvikling, og de forandringerne den medfører for det globale samfund og for fremtiden.
