Nyhedsbrev Maj 2022: Undervisningsporteføljer

I den gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale på universiteterne hedder det blandt andet, at:

1. ”Universitetet har ansvaret for, at videnskabeligt personale, der varetager undervisning, har de fornødne pædagogisk-didaktiske kompetencer til at løfte deres konkrete undervisningsopgaver.”
2. ”Ansatte i hovedstillinger (adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor) og i øvrige stillinger med undervisningsforpligtelse skal løbende vedligeholde og udvikle deres opnåede pædagogisk-didaktiske kompetencer. Universitetet skal have en plan for, hvordan hhv. vedligeholdelsen og kompetenceudviklingen skal foregå. For alle ansatte med undervisningsforpligtelse gælder, at den ansatte og vedkommendes chef løbende skal drøfte, hvorledes de pædagogisk-didaktiske kompetencer bedst muligt kan vedligeholdes og/eller udvikles i perioden frem mod næste drøftelse.”

I tillæg skal alle, der underviser - ifølge stillingsstrukturen - udarbejde og løbende vedligeholde en undervisningsportfolio. 
En undervisningsportefølje kan understøtte både det summative krav (1.) og det mere formative krav (2.) i stillingsstrukturen.

Porteføljer som evalueringsinstrument

Alle fakulteter på SDU har beskrevet det indhold de forventer i undervisningsporteføljerne. Forskningen har imidlertid vist, at når porteføljerne skal bedømmes, fx i forbindelse med stillingsansøgninger, kan det være forbundet med udfordringer for bedømmerne. 

Et dansk studie beskrev hvordan medlemmer af bedømmelsesudvalg ofte var ubekendt med de bedømmelseskriterier, der eksisterede i konteksten. Den situation afstedkom vurderinger, som var normbaserede fremfor kriteriebaserede. Normerne var fx initiativ, interesse, visioner og ledelseserfaring i forhold til undervisningen. De bedømmere, som var bekendt med bedømmelseskriterierne, gav til gengæld udtryk for at de manglede et sprog til at kunne vurdere og beskrive de pædagogiske kompetencer (Kobayashi et al., 2017).

Et svensk studie har samtidigt vist, at bedømmere, som har gennemført træning i at bedømme undervisningsporteføljer, skriver mere fyldestgørende, mere kvalitative og mere systematiske udtalelser om ansøgeres pædagogiske kompetencer. De har fx et større fokus på overensstemmelsen mellem den pædagogisk grundholdning og den pædagogiske praksis, evidensen for fremsatte meritter, en reflekteret undervisningspraksis, og det teoretiske/videnskabelige fundament for undervisningspraksis. De gør også oftere opmærksom på utilstrækkelig information i porteføljen, fyldestgørende/manglende meritter, og i hvilken grad bedømmelseskriterierne er opfyldt eller ej sammenlignet med utrænede bedømmere (Bolander, 2018).

Der findes pt. ingen officielt vedtagne kriterier for bedømmelse af undervisningsporteføljer på institutionsniveau på SDU, men SDUUP har udviklet en guide til bedømmelse af undervisningsporteføljer på SDU, som kan understøtte bedømmernes arbejde med sikre ansøgeres pædagogiske kompetencer.

Porteføljer som udviklingsinstrument

En ny og endnu ikke offentliggjort spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på SDU indikerer, at for omkring 3/4 af SDU's undervisere spiller undervisningsporteføljen ingen rolle I deres forberedelse til medarbejderudviklingssamtalerne (MUS), og at I de fleste tilfælde (85%) er MUS ikke baseret på undervisningsporteføljerne. Her er måske et uudnyttet potentiale, for porteføljen kan (i lighed med andre tiltag, som fx kollegasupervision) også være med til støtte op om den løbende fremadrettede udvikling af undervisning. Det kræver imidlertid, at porteføljen indeholder andet og mere end blot de mere tilbageskuende, CV-agtige elementer (fx gennemført undervisning, gennemførte pædagogiske kurser og lignende).

At skrive en pædagogiske grundholdning (undervisningsfilosofi) i forbindelse med udarbejdelse af en undervisningsportefølje har fx vist sig at være vigtig for udviklingen af underviseridentiteter.

Hvis porteføljen skal bruges i udviklingsøjemed, fx i forbindelse med MUS, er det vigtigt at den inkluderer en beskrivelse af en oplevet udfordring i undervisningen, som baserer sig på evidens fra studerende (fx evalueringer, opgavebesvarelser etc.) eller fra kolleger (fx observationer), og som inkluderer undervisers egne refleksioner og løsningsforslag i forhold til udvikling af undervisning og undervisningskompetencer. Little-Wienert & Mazziotti (2018) har skrevet en overskuelig guide til undervisere, der vil i gang med at skrive en undervisningsportfolio.

Kurser og workshops

Hvis du sammen med dine kollegaer ønsker, at vi på SDUUP afholder en lokal skræddersyet workshop for jeres enhed omkring undervisningsporteføljer, er I velkomne til at kontakte os.