Skip to main content
DA / EN

Markedsmodningsfonden

  

Formålet med indsatsen er at gøre det lettere for offentlige institutioner at efterspørge nye innovative løsninger. Ved at efterspørge på nye måder, kan det offentlige være med til at målrette virksomhedernes innovation, så de udvikler bedre og måske også billigere.

Et innovativt indkøb kan være indkøb af kendte produkter, men kombineret med en ny og innovativ serviceydelse, som bringer driftsomkostningerne ned og samtidig giver en bedre service for borgerne.

Eller det kan være at efterspørge helt nye løsninger, som endnu ikke findes på markedet, og hvor den offentlige part må indgå i et offentligt-privat udviklingssamarbejde.

Hvad kan man få tilskud til?

Offentlige aktører som kommuner og regioner kan få tilskud til at dække udgifter forbundet med faserne op til selve købet af innovative løsninger fx til interne timer og eksterne omkostninger.

Faserne dækker opgaver som behovsafdækning, markedsdialog og analyse, valg af udbudsform samt selve udformning og gennemførelse af udbud. Markedsmodningsfonden kan ikke støtte selve indkøbet.

Læs mere på Markedsmodningsfondens hjemmeside.

Sidst opdateret: 22.10.2017