I dette afsnit fortæller vi mere om hvordan vi arbejder med rankings og hvilke tanker vi gør os, for at rankingresultaterne kan bruges meningsfuldt for universitetet og ledelsesinformation.
Hvorfor er det vigtig at forstå metoderne bag ranking?
Som nævnt kan metoden bag de enkelte rankings være vanskelige at sætte sig ind i. Og til tider er formidlingen af pointsystemerne i de forskellige rankings ikke ligefrem gennemsigtige.
Men hvorfor er det egentlig vigtigt at forstå, hvordan rankingen opgøres?
Overordnet er det vigtig at forstå opgørelsesmetoderne, hvis rankingresultaterne skal indgå som meningsfuld ledelsesinformation.
Formålet med ranking er at give den rigtige indsigt i, hvad universitetet kan gøre bedre. Derfor er det vigtigt at kunne tolke rankingresultater ud fra de metodiske præmisser, som kan portrættere universitetets præstationer enten mere eller mindre positivt.
Fordelen ved at rankings anvender kvantitative mål, er at de let kan anvendes på tværs af den internationale universitetssektor. Dertil er resultaterne i form af en rangliste relativt lette at afkode.
Omvendt kan der bag det kvantitative gemme sig mange forbehold, som kan have stor betydning for fortolkningen af et resultat eller præstation. Herunder for eksempel vægtningen af de enkelte indikatorer rankingen måler på.
Hvis universitet for eksempel klarer sig dårligt på en indikator som vægtes højt, kan det have stor betydning for den samlede scorer, uden det nødvendigvis betyder at universitetet klarer sig dårligt på samtlige måleparametre.
Som et andet eksempel kan der være tilfælde, hvor universitets præstation fremstår mangelfuld i henhold til pointscoren, men hvor det ikke nødvendigvis er udtryk for et problem eller mangel på kvalitet. I stedet kan årsagen ligge i den måde indikatoren måles på, eller hvad der måles. Den valgte metode kan gøre at udfaldet er ugunstigt i en bestemt national eller uddannelsesspecifik kontekst.
Hvordan arbejder vi med rankings?
Derudover er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad der måles i de rankings, som anvender indberetninger fra universiteterne selv. Metodeforståelse i relation til kontekst forhindrer i denne sammenhæng, at universitetet ”går glip af” point, som ellers ville være berettiget.
Det vil altid være en balancegang mellem at optimere de point, man har mulighed for at få, men stadig være oprigtig i sin afrapportering af universitetets praksis.
Det vil sige, man skal ikke afholde sig fra at afrapportere forhold, som virker banale i national kontekst. Det kan sagtens være en høj standard, når man sammenligner internationalt. Omvendt skal man heller ikke udnytte den vidensasymmetri, der er mellem de enkelte universiteter og rankingbureauet.
Derfor er det vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i, hvad det helt konkret er, som rankingbureauet er interesseret i at måle.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at tolke på intentionen i de enkelte målepunkter, således man ikke indrapporterer information, der giver anledning til misforståelser.
I den forbindelse kan det give god mening at række ud til rankingbureauet med afklarende spørgsmål. Rankingbureauet vil for det meste kunne være behjælpelige, og det vil gøre indberetningen både bedre og lettere i fremtiden.
Rankings kan som sagt være betydningsfulde redskaber til udvikling. Og så længe erfaringer fra disse rankings anvendes på et veloplyst grundlag undgår man, at ranking bliver målet i sig selv.
Det vil også sige, at man hele tiden har blik for, hvad der er formålet og vælger informeret imellem, hvem det giver mening, at sammenligne sig med på forskellige parametre. Samtidig bør man være opmærksom på eventuelle forbehold der giver mening at inddrage, inden man udleder en bestemt konklusion på baggrund af et rankingresultat.
Brugt rigtigt kan ranking give indsigt i både egen og ”best practice” og give drivkraft og inspiration til, at gå i de retninger, der skaber øget kvalitet, præcis på den måde, som det giver mening for det enkelte universitet.
