Skip to main content

Hvem underviser dig?

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på dansk

"Det er super spændende at føre de studerende ind i en ny teknologisk verden fx om kirurgirobotter, som jeg selv forsker i. Det er ikke et emne, man støder på i sin hverdag, og derfor bliver rigtig mange – ligesom jeg selv – fascinerede af de muligheder, teknologien tilbyder,” siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der ofte bruger kirurgirobotterne som cases i sin undervisning.

I faget kinematik lærer de studerende at beskrive en bevægelse matematisk. Hvis man fx skal modellere en robotarm, kan man se på, hvordan en menneskearm bevæger sig og så sammenligne de to arme.

”Vi arbejder fx med at beregne de kræfter, der virker på et system fx et nyt udstyr til genoptræning. Hvordan skal man dimensionere en maskine, der er beregnet til børn sammenlignet med udstyr til voksne? Det er et oplagt emne på sundheds- og velfærdsteknologi, hvor vi arbejder med spændingsfeltet mellem mennesker, robotter og medicinsk udstyr.”

”Jeg lægger vægt på, at de studerende forholder sig kritisk til den problemstilling, de arbejder med. Alle kan lave fejl, derfor er det vigtigt, at man ikke blindt stoler på beregningerne, men bruger sin kritiske sans – ikke mindst, når man udvikler robotter, der skal bruges til at operere mennesker med,” siger han.

Fakta om Rajeeth

  • Underviser på civilingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi og civilingeniør i robotteknologi i faget kinematik og i projektvejledning.
  • Adjunkt, 31 år.
  • Uddannet civilingeniør i robotteknologi og ph.d. i robotteknologi.
  • Forsker nu i kirurgirobotter til hospitaler.
  • Vandt i 2012 Dagbladets Informations ph.d.-cup.

Det Tekniske Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 27.07.2023