Velkommen til online ph.d.-fejring på SDU
Syddansk Universitets mange nye ph.d.er skulle traditionen tro have været fejret ved en festlig ceremoni i juni måned. Men sådan blev det desværre ikke i år. Verden blev ramt af en coronapandemi, og ligesom så meget andet blev også ph.d.-fejringen aflyst.
Vi har derfor valgt at flytte en del af fejringen over på denne hjemmeside. Her kan du se rektors tale til de ph.d.-studerende samt professor Kaare Christensens festforelæsning. Desuden hædrer vi vinderne af de fem fakulteters ph.d.-awards, og vi hylder samtlige årets ph.d.er.
Det er vores lille plaster på såret her midt i en coronatid. Således at vi, de kedelige omstændigheder til trods, alligevel får fejret ph.d.-året 2020.