Skip to main content
DA / EN

Aftagerpaneler

De to aftagerpaneler for de juridiske uddannelser på Syddansk Universitet er nedsat med henblik på at opnå et samarbejde med eksterne aktører.

Det ene panel dækker uddannelserne HA(jur.) og cand.merc.(jur.), mens det andet panel dækker BA jur., cand.jur. og jura på åben uddannelse (deltid).

Aftagerpanelerne beskæftiger sig med såvel konkrete som generelle forhold vedrørende de juridiske uddannelser. Temaerne kan således være undervisning, uddannelsernes indhold og udvikling samt uddannelsernes generelle placering og betydning for samfundsudviklingen i det syddanske område. Andre samarbejdsområder er samarbejde om vidensdeling og forskning.

Sammensætning

Aftagerpanelerne er sammensat ud fra følgende kriterier:

  • De dækker såvel jura- som erhvervsjurauddannelsen
  • De dækker bredt i relation til sektorer (offentlig og privat)
  • De dækker hele SDU’s geografiske område

Medlemmer
Aftagerpanelernes medlemmer udpeges i første omgang for en etårig periode. Efter denne periode tages panelernes sammensætning såvel som virke op til revision. Udpegningen vil herefter ske for perioder af to år.

Juridisk Institut Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3250
  • Fax: +45 6593 0726

Sidst opdateret: 25.04.2024