Fra lærling til lektor – Kasper Paasch

Kasper Paasch har altid været interesseret i elektronik. Som 17-årig forsøgte han at komme i lære som radiomekaniker, men der var ingen læreplads at finde. I stedet tog han flyvevåbnets optagelsesprøve, slap igennem nåleøjet og blev uddannet til elektronikmekaniker med speciale i radarteknik. Som elektronikmekaniker arbejdede han først et halvt år på Bornholm, siden fire år på Flyvestation Skrydstrup. Derefter havde han i 16 en rådighedskontrakt (som den eneste tekniker af reserven)

-    Mens jeg arbejdede på Flyvestation Skrydstrup fik jeg lyst til at læse videre, men da jeg ikke havde nogen gymnasieuddannelse, så læste jeg HF enkeltfag på aftenskole i fire år. Herefter startede jeg på civilingeniøruddannelsen i 1986 i Aalborg. Jeg blev færdig i 1991 med elektronik og optik som speciale.

Mens Kasper Paasch skrev sit masterprojekt, fangede et jobopslag fra Danfoss hans interesse.

-    Det lød utroligt spændende, så jeg søgte det selvom jeg ikke var færdiguddannet. Man kan jo altid prøve, tænkte jeg.

Endnu engang slap Kasper Paasch igennem nåleøjet. Han fik jobbet. I en årrække arbejdede han med bl.a. optiske sensorer og andre nye teknologier i udviklingsafdelingen. Han var involveret i projekter, hvorudfra virksomheder som Danfoss Bionics og Danfoss Analytical senere udsprang. I december 2009 skiftede Kasper Paasch imidlertid arbejdspladsen ud med en ny på SDU. Efter et par år som projektleder opfordrede den daværende dekan for Det Tekniske Fakultet, Per Michael Johansen ham til at tage en ph.d.

-    Så måtte jeg jo starte som 50-årig.

Og så er vi ved at være der, hvor vi kan fortælle om Kasper Paasch’ katapult. Vi er nemlig nået til hans fritidsinteresser. Men først skal vi lige have sneget ind, at han i 2000 meldte sig til tv-programmet ’Den store Mission’, hvor 5.000 danskere kæmpede om at blive den første dansker i rummet, og på sigt sikre sig en tur til Mars. Denne gang slap Kasper Paasch dog ikke igennem nåleøjet. Han røg i anden runde. Og det var måske godt det samme. For hvis Kasper Paasch skal en tur i rummet, så burde han tage til Venus, hvor et døgn svarer til 243 dage på jorden.

Bachelor i religionsvidenskab

Sideløbende med sin karriere har Kasper Paasch nemlig ikke blot taget en bachelor i religionsvidenskab, hvor han i hovedopgaven skrev om den romerske Mithraskult. Han dyrker også stadig Jiu-jitsu. Derhjemme hygger han sig endvidere med istandsættelsen af en motorcykel fra 1929. Og så har han altså bygget en katapult.

-    Jeg er startet på en privat-ph.d. indenfor arkæologi, hvor jeg kombinerer mine tre helt store interesser, nemlig arkæologi, bueskydning og teknik. Så jeg har designet en katapult! Jeg fandt dog på et tidspunkt ud af, at jeg var ret meget på kant med våbenloven, så jeg lagde det på is, da jeg skulle lave ph.d. på SDU. Men nu er katapulten stort set færdigbygget. Og det skal siges, at jeg HAR fået en tilladelse af justitsministeriet til at bygge den. Jeg venter på skydetilladelsen – den har jeg ikke fået endnu. Dem som skal hjælpe til, skal også cleares af politiet.

Katapulten kan skyde over 300 meter med 70 cm lange spyd. Det var oprindelige antikkens grækere, som i år 220 før Kristus designede denne type katapult.

 

-    For mig handler det om den tekniske undersøgelse – hvor godt var designet dengang? Jeg har lavet to publikationer om det, som er fremlagt på konferencer. Og 3-4 publikationer i alt. Jeg har flere ideer, så nu skal jeg i gang igen.

Der er ikke tale om den slags stenslyngende katapulter som fans af Asterix og Obelix kender til.

-    Nej, den slags er mere primitiv.  Min har to tovsystemer på siden med hver sin buearm. Men det er ikke i buearmene, du har energilagringen. Det har du i torsionsfjedrene, hvor du kan lagre utrolig meget energi. I antikken brugte man sener fra okser. Det havde næsten samme energilagring som stålfjedre. Men det bedste er faktisk hår. Så jeg har været inde og kigge på struktur af hår. Der er SÅ meget teknologi i det her, det er der virkelig.