Jesper Lundsby Skov

I Danmark har der længe hersket den forestilling, at demokrati og retsstat er to sider af samme sag. Selv om konflikter mellem det politiske og det juridiske er kendt fra andre lande, så har det ikke været en dansk tradition - hverken politisk eller forskningsmæssigt - at tænke det som et brydningsfelt. Derfor har forholdet mellem politik og jura ikke været underkastet en historisk undersøgelse.
Dette projekt vil derfor i et internationalt perspektiv analysere forholdet mellem demokratiet og retsstaten fra den grundlovsgivende rigsforsamlings begyndelse i 1848 til den seneste grundlovsændring i 1953. Hvordan har politikerne set på retsstaten, og hvordan har juristerne på den anden side forholdt sig til demokratiet?
Teoretisk bygger projektet på ny politisk historie, der ser det politiske som en omstridt kommunikationssfære, der har et fluktuerende forhold til andre sfærer som fx jura. Hvornår noget er politik, og hvornår noget er jura, er ikke givet på forhånd, men er snarere et resultat af en løbende politiserings- og afpolitiseringsproces, hvor grænsen er blevet konstrueret, legitimeret og flyttet af aktører fra begge sider.
Det er projektets hypotese, at juraen i perioden 1848-1901 var stærkt politiseret, imens tiden 1901-1953 oplevede en gradvis afpolitisering. Det hang nøje sammen med den politiske udvikling, hvor mange af de ledende politikere hos de nationalliberale og senere partiet Højre var jurister og ønskede en liberal retsstat, men ikke demokrati. Med systemskiftet i 1901 blev det først gårdmænd og siden arbejdere, der blev de ledende politikere, og de ønskede en demokratisk og formel retsstat, der var i overensstemmelse med folketingsparlamentarismen.
Denne hypotese vil blive testet ved analytisk at fokusere på udvalgte nedslagspunkter i historien, hvor det politiske og det juridiske har kollideret med hinanden. Særligt følgende stridspunkter hos politikerne og juristerne vil blive undersøgt: 1. Synet på dommerne og domstolenes prøvelsesret. 2. Frihedsrettighedernes status og 3. Grundlovens stilling.
Det er håbet med projektet, at det kan bringe ny viden om, hvad der skal forstås ved den danske retsstat, hvordan den er blevet konstrueret, og hvem der har formet den. Projektet skal i et større perspektiv ses som et bidrag til dansk demokratihistorie, hvor det forhåbentligt kan bibringe større forståelse for det historiske forhold mellem demokrati og retsstat i Danmark.

 

Kontakt Jesper Lundsby Skov

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies