Menu

Kulturmøder

Forskningsprogrammet for kulturmøder er et tværfagligt forum, hvor ansatte på Institut for Historie udveksler ideer og forskningsresultater på tværs af fagdiscipliner til inspiration for alle interesserede. Gruppen mødes i løbet af semestret til foredrag og debat med udgangspunkt i oplæg fra gruppens egne medlemmer, fra inviterede forskere eller til diskussion af tekster (egne og andres). Medlemmerne af kulturmødegruppen kommer fra fagene Historie, Amerikanske studier, Mellemøststudier, Middelalderstudier, Klassiske studier og Religionsstudier.

Gruppen er samlet omkring en interesse for, hvad der sker når mennesker flytter sig i tid og sted. Fænomener og begreber relateret til migration, transformation og kulturel udveksling står således centralt for medlemmernes forskning. Der er i gruppen meget stor rummelighed i forhold til hvorledes kultur, kulturmøde, sted og rum informeres empirisk samt efterfølgende forstås, fortolkes og udfordres. Gruppens medlemmer arbejder historisk, sociologisk og antropologisk, og materialet spænder fra antikkens mønter og udveksling heraf over kartografisk dokumentation til belysning af landboreformer, 1600-tallets søfartskultur til problemstillinger knyttet til integration af etniske minoriteter i samtidens Europa. 

Udover interessen for kulturel praksis og praksisforandringer i tid og sted er gruppen samlet omkring dette succeskriterium: Det skal være sjovt og meningsgivende at være med. Der er derfor intet krav om fremmøde, men alle med mod, tid, lyst og gode idéer til fremtidige møder er meget velkomne.

Programleder
Lektor Kirstine Sinclair
tlf: 6550 2249
email: sinclair@sdu.dk

 

Program

Se forskningsprogrammets planlagte arrangementer

Program

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies