Skip to main content
Boganmeldelse

Stjerneregn til ny bog

Bogen, der handler om krisehåndtering for SMV'er forklarer bl.a., at kriser ikke bare er en trussel, men en anledning til at ryste posen og afsøge nye muligheder.

Bogen ”STORE KRISER – Parathed og strategier i danske virksomheder” får anmelderroser i Jyllands-Posten og Finans med hele 5 stjerner ud af 6. Bogen er skrevet af professor Kim Klyver og lektor Suna Løwe Nielsen fra SDU Kolding.

Anmelderen Lykke Margot Ricard peger på flere styrker ved bogen som for eksempel:

”Bogen er både interessant, velskrevet, diskuterende og kaster en del nye spørgsmål op i luften.”

Anmelderen fremhæver også ”gode introduktioner til forretning, strategigreb og refleksioner på strategitilgange” samt ”gode redskaber til at opveje fordele og ulemper ved omstilling, inden man får lagt strategien”.

Bogen er udgivet på Akademisk Forlag, hvor den er redigeret af Sidsel Fabech. Forskningen bag bogen er finansieret af Industriens Fond og lavet i samarbejde med SMVdanmark, Business Kolding og Erhvervshus Sydjylland.

Der er et link til anmeldelsen her, men det kræver abonnement, hvis man vil læse den.


STORE KRISER

- Parathed og strategier i danske virksomheder

Læs mere om bogen her ...

Redaktionen afsluttet: 06.09.2022