Tiltrædelsesforelæsning - Anne-Mette Hjalager

Værdikæder i turisme - En nøgle til erhvervets innovation, bæredygtighed og økonomiske succes

I lyset af de kernefagligheder omkring supply chain management, forretningsmodeller og relationsledelse, som Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse spænder over, vil professor Anne-Mette Hjalager i sin tiltrædelsesforelæsning oprulle en række tankevækkende eksempler fra turismen og pege på vigtige videnshuller og politikforslag.

Turisterhvervet leverer oplevelser, underholdning, oplysning, afslapning, spænding, nostalgi, status, tradition, fornyelse og meget mere til turister og besøgende. Men bag facaden og inde i maskinrummet er både små og store turistvirksomheder tæt bundet ind i relationer og alliancer i mange værdikæder med andre virksomheder og offentlige og private institutioner.

 

Hvis man vil forstå, hvordan der skabes vækst og innovation i turismen, må man sætte spotlys på de bagudrettede værdikæder af materielle varer og immaterielle ydelser.

 

Fordi turisme har mange berøringsflader med forbrugere og medier i ind- og udland, er erhvervet leveringsdygtigt i ydelser fremad i værdikæden. Helt andre typer af virksomheder og organisationer kan få strategiske fordele af samarbejder med turismen, for eksempel i form af produkteksponering, storytelling og fokus på store samfundsspørgsmål.

 

I lyset af de kernefagligheder omkring supply chain management, forretningsmodeller og relationsledelse, som instituttet spænder over, vil forelæsningen oprulle en række tankevækkende eksempler fra turismen og pege på vigtige videnshuller. Forelæsningen kommer også ind på, hvordan nye synsvinkler og mere viden kan bidrage til at målrette turismepolitikkerne.

Praktisk

Forelæsningen foregår på engelsk.

Efter forelæsningen vil der være lidt godt til ganen.

Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig til Pernille Holst Christensen på phc@sdu.dk.

Tilmelding til forelæsningen

Send en mail til Pernille Holst Christensen.

Send mail og tilmeld her ...

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies