Skip to main content

Læring

Fakultetets knudepunkt når det omhandler e-læringssupport er placeret i DKL-Hubben. Dette drejer sig både om de opgaver der omhandler den daglige pædagogiske support ift. konkret undervisningsafvikling, den support der omhandler brugen af læringsapplikationer og software samt hjælp til omlægning af fag – hvor der er brug for pædagogisk og digital sparring. Det er Hubbens opgave hele tiden at holde sig opdateret på relevant viden samt at opsøge og udbrede relevant viden internt i organisationen.

Vores målsætning er:

  • At bidrage med relevant og brugernær viden om gode modeller for undervisningsafvikling samt brugernær og målrettet support der hjælper. underviseren i undervisningsafviklingen.
  • At vi skal have kendskab til gode relevante it-værktøjer som kan understøtte undervisningen.
  • At vi vedligholder en webside hvor underviserne løbende kan finde vejledninger og opdateringer på relevante værktøjer, ideer og forløb.
  • At vi kan vejlede om omlægning af hele læringsforløb og er en naturlig sparringspartner i opbygningen af nye fag og nye uddannelser.
  • At vi varetager fakultetets interesser og deltager i relevante fora på SDU.
  • At vi understøtter underviserne i at anvende vores nye LMS (Itslearning) for at skabe den gode læringsoplevelse.

Yderligere har Hubben kendskab til forskellige eksamensformer og har mulighed for at komme med gode råd om, hvordan man bedst målretter eksamen ift. undervisningen, samt hvorledes man kan tænke alternative eksamensformer ind i sit undervisnings og udprøvningsforløb.

Sidst opdateret: 13.08.2020