Daglig sangtræning er nødvendig, hvis sangfugle-hanner vil holde sig attraktive
Det har længe været en gåde, hvorfor sangfugle bruger så meget tid og energi på at synge. Nu viser ny forskning, at hannerne skal synge hver dag for at holde deres stemmemuskler i form. Hunner kan høre, om en han pjækker fra træningen, og de foretrækker sang fra hanner, der passer deres daglige stemme-gymnastik.
Hvert år til jul bliver det tydeligt, at nogle mennesker er utroligt dygtige sangere – f.eks. kan sangere som Mariah Carey og George Michael vække stærke følelser hos deres lyttere.
For at synge skal man bruge de sandsynligvis mest komplekse og mest usynlige bevægelser, som mennesker og dyr kan frembringe, og for at blive en god sanger skal man lære at koordinere bevægelserne af hundredvis af muskler i kroppen med ekstrem præcision. Det kræver det både talent og træning.
Vi ved alle, at idrætsudøvere investerer meget tid i at træne kroppens muskler, men hvad med træning af vokalmusklerne?
Sangfugle
-
Sangfugle er en undergruppe af spurvefuglene. Der findes ca. 4000 arter. Alle sangfugle har 5-9 par muskler omkring stemmeorganet syrinx, nederst i luftrøret. Det gør dem i stand til at frembringe mangeartede lyde. En sangfugls hjerne har fire gange så mange neuroner pr. cm3 som en kats eller en hunds.
"Overraskende nok ved vi faktisk ikke ret meget om, hvilken effekt, motion har på disse muskler – og om de overhovedet reagerer på træning. Ingen sangere vil lade dig komme i nærheden af deres dyrebare stemmeorganer”, siger professor og ekspert i lydproduktion, Coen Elemans fra Biologisk Institut.
Sammen med adjunkt Iris Adam, også fra Biologisk Institut, har han ledet et studie af sangproduktion, der er publiceret i tidsskriftet Nature Communications. Øvrige forskere bag studiet er fra Leiden University, University of Umeå og University of Vermont.
Studiet viser, at sangfuglehanner skal synge dagligt for at træne deres vokalmuskler, hvis de vil levere smukke sange. Studiet viser også, at hunnerne bemærker det, hvis sangkvaliteten falder.
En zebrafinke-han synger for en hun på Biologisk Institut, SDU. Film: Susan Grønbech Kongpetsak/SDU.
Svækkes efter få dage
"At synge er afgørende for sangfugle. De synger for at gøre indtryk på kommende partnere, for at forsvare deres territorier og for at opretholde sociale bånd," siger Iris Adam og fortsætter:
"Det har længe været kendt, at deres sang kontrolleres af hurtige vokalmuskler, men indtil nu har vi kun haft meget lidt viden om, hvordan disse muskler reagerer på motion - om de reagerer på samme måde som fx vores benmuskler gør.”
I deres studie har forskerne vist, at hvis sangfugle overhovedet ikke bruger deres vokalmuskler, bliver disse meget langsommere og svagere allerede inden for få dage. Men selv hvis fuglene kun holder pause fra at synge i en kortere periode, svækkes musklerne: Efter syv dage mister de 50 pct. af deres styrke.
Use it or lose it
"Det overraskede os. Dels, at disse muskler reagerede så kraftigt, men også, at de så utroligt hurtigt mistede ydeevne. Det er virkelig ”use it or lose it”!, siger Iris Adam.
Da forskerne optog og analyserede hanners sang, opdagede de, at fuglene sang anderledes før og efter træning.
"Du og jeg ville næppe kunne næppe høre forskel, men vi kunne se det i vores analyser af optagelserne”, siger Dr. Adam.
Hvad syntes hunnerne?
Som den ultimative test for, om denne forskel er vigtig for fuglene, afspillede forskerne sange for hun-zebrafinker for at spørge dem, om de kunne høre en forskel, og hvilken sang, de bedst kunne lide.
"Hun-zebrafinkerne i afspilningseksperimentet kunne direkte høre forskellen, og 75 pct. af dem foretrak sang fra veltrænede hanner," siger lektor Katharina Riebel fra Leiden University, medforfatter til studiet og ekspert i dyreadfærd.
Da forskerne studerede zebrafinkens vokalmuskler, gjorde de endnu en vigtig opdagelse.
Det samme gælder formentlig for mennesker og andre dyr
"Når vi mennesker går i fitnesscentret for at træne f.eks. ben- og armmuskler, bliver disse muskler typisk langsommere," siger Per Stål, professor i anatomi ved universitetet i Umeå, medforfatter til studiet og ekspert i muskelfysioterapi hos mennesker.
Hos sangfugle bliver vokalmusklerne imidlertid hverken stærkere eller langsommere med motion, som f.eks. ben og armmuskler, men svagere og hurtigere – altså det modsatte.
"Dette fænomen kan være en unik egenskab for vokalmuskler, som vi tror kan gælde for alle hvirveldyr, inklusive mennesker, fordi alle vokalmuskler er udviklingsmæssigt relaterede," siger Iris Adam.
Kan have betydning for taleterapi
"Derfor kan vores fund have store konsekvenser for taleterapi og stemmetræning af mennesker," siger Coen Elemans.
Fordi det er så udfordrende at studere fysiologien af menneskelige strubemuskler, er behandling i dag baseret på det, man ved om træningsfysiologi af benmuskler.
”Men træning af vokalmuskler kan fungere meget anderledes," siger Coen Elemans og tilføjer: "Sangfugle kan være vores bedste allierede, når vi skal studere fysiologien af vokalmuskler for at forbedre stemmetræning og -rehabilitering hos mennesker".
Mød forskeren
Iris Adam er adjunkt i ”Lyd og Adfærd” gruppen på Biologisk Institut. Hendes forskning har været støttet af Villum Fonden, Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond.
Mød forskeren
Coen Elemans er professor i ”Lyd og Adfærd” gruppen på Biologisk Institut og ekspert i stemmeproduktion. Hans forskning støttes af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Danmarks Frie Forskningsfond og National Institutes of Health.