Skip to main content

Ph.d.-kursus: Værdiskabende workshops som metode

Dato: 19. maj 2022
Tid og sted:  Kl. 09:00-15:30 i mødelokale O77 
 Målgruppe: Målgruppe er ph.d.-studerende (og undervisere) der ønsker inspiration og metoder til at designe
og udvikle værdiskabende workshops, enten i forbindelse med egen undervisning, forskningspraksis
eller i anden sammenhæng. 
Ph.d.-studerende har første prioritet, men videnskabelige medarbejdere må gerne deltage i det omfang
der er plads. 
Tilmelding: Senest 5. maj 2022 inden kl. 12:00 
Tilmelding sker på mail til sekretær, Jeanet Dal på mail: dal@sdu.dk 
Ved tilmelding oplys venligst: Fornavn, Efternavn, Mail, Program, Universitet 
samt om du deltager som Ph.d.-studerende eller andet. 
 Materiale: Alle tilmeldte til kurset vil blive oprettet på platformen "ItsLearning".
Her kan man så tilgå materialet til kurset. 
Antal deltagere: Max. 22 
ECTS: 1,5

 

 

Ph.d.-kursus: Værdiskabende workshops som metode

Kurset udbydes i samarbejde mellem Forskeruddannelsesprogrammet i Sprog og Kommunikation og Forskeruddannelsesprogrammet i Design, It og Kommunikation 

Både i rollen som underviser og forsker kan man blive stillet over for opgaven med at designe og afholde workshops. Workshops indskriver sig i en større bevægelse hen imod et participatorisk paradigme, hvor der lægges fokus på demokratisk og aktiv deltagelse som en forudsætning for videnskabelse, læring og udvikling. Men potentialet i participatoriske processer indfries ikke uden videre. Med begrebet værdiskabende workshops indfanges det potentiale, der ligger i at kunne skabe reel værdi med workshops som metode. Værdien kan både ligge i et særligt læringsudbytte, i datagenerering eller i det demokratiske aspekt.

For at designe værdiskabende workshops af høj kvalitet må man både arbejde med systematiske forberedelsesprocesser og en høj grad af fleksibilitet i interaktionen med og facilitering af deltagerne. På kurset introduceres deltagerne til en struktureret model for arbejdet med værdibaserede workshops der inddrager både perioden før, under og efter afholdelse af selve workshoppen. Deltagerne får lejlighed til at afprøve en metode til at designe deltagerinvolverende aktiviteter, øve greb til facilitering og diskutere efterbehandling og evaluering i et vidensproducerende perspektiv. Temaer som diversitet, inklusion og etik vil indgå i diskussionen af de valg og fravalg, der tages i forbindelse med planlægning og afholdelse af workshops.

Kurset har et anvendelsesorienteret sigte og tager afsæt i bogen Værdiskabende workshops – trin for trin (Jensen & Albrechtsen, 2022) og der inddrages derudover udvalgt videnskabelig litteratur.

 

Målgruppe

Målgruppen er ph.d.-studerende (og undervisere) der ønsker inspiration og metoder til at designe og udvikle værdiskabende workshops, enten i forbindelse med egen undervisning, forskningspraksis eller i anden sammenhæng. Kurset er åbent for andre videnskabelige medarbejdere i det omfang, der er plads. 

Undervisere

Ph.d. Tine Wirenfeldt Jensen og ph.d. Charlotte Albrechtsen, forfattere til bogen Værdiskabende workshops – trin for trin, Samfundslitteratur, 2022.

Forberedelse

Som forberedelse til kurset bedes deltagerne:

  • Læse den til workshoppen tilknyttede litteratur
  • Indsende svar på en række refleksionsspørgsmål, der udsendes 1 uge før kursusstart. (Spørgsmålene har til formål at fremme refleksion over egen praksis og behov samt at gøre det muligt at målrettet kursets indhold bedst muligt til deltagernes behov).

Litteratur

Jensen, T.W. & Albrechtsen, C. 2022. Værdiskabende workshops – trin for trin, Samfundslitteratur.

Grundbogen på workshoppen. Bogen har et anvendelsesorienteret sigte og modeller og cases fra bogen vil blive inddraget på kursusdagen.

Bogen kan købes her: https://samfundslitteratur.dk/bog/værdiskabende-workshops-trin-trin

 

Albrechtsen, C., Pedersen, M., Pedersen, N., & Jensen, T. (2017). Mobile Probes: Exploring the Work Processes and Everyday Life of Danish Students Writing Their Master's Thesis.In SAGE Research Methods Cases. https://dx.doi.org/10.4135/9781473971950

Case, der illustrerer, hvordan workshops kan anvendes til forskellige formål i en undersøgelsesproces.

Gameiro, S., de Guevara, B. B., El Refaie, E., & Payson, A. (2018). DrawingOut–An innovative drawing workshop method to support the generation and dissemination of research findings. PloS one, 13(9), e0203197.

Præsenterer et framework for workshops der baserer sig på visuelle metoder og metaforer.

Langan, M. (2019). Playful Evaluation. In Playful Learning, red. N. Whitton & A. Moseley

Eksempler på, hvordan man kan inddrage legende elementer i evalueringsprocessen.

Lupton, D. (2017). Digital health now and in the future: Findings from a participatory design stakeholder workshop. Digital health, 3.

Case, hvor data er indsamlet fra en stakeholder workshop.

Tarr, J., Gonzalez-Polledo, E., & Cornish, F. (2018). On liveness: using arts workshops as a research method. Qualitative Research, 18(1), 36-52.

Præsenterer et performance-perspektiv på workshops, der sætter selve workshopprocessen i fokus og problematiserer databegrebet i relation til workshops.

Winther, H. 2012. “Kroppen som læremester - guide til kommunikationstræning, lederskab og personlig udvikling i professionel praksis”. I Winther, H. (red.), Kroppens sprog i professionel praksis - om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation. Billesøe & Baltzer.

Et forskningsforankret og anvendelsesorienteret bud på, hvilken rolle kroppen spiller i professionel praksis og hvordan man konkret kan træne lederskab, nærvær og relationskompetencer i sin personlige kommunikation.

Wright, G. B. (2011). Student-centered learning in higher education. International journal of teaching and learning in higher education, 23(1), 92-97.

                     Tilbyder med sit fokus på studenter-centeret læring, roller og ansvarsfordeling i undervisningen en pædagogisk ramme for at inddrage workshops i undervisningssituationer.

Ørngreen, R., & Levinsen, K. (2017). Workshops as a Research Methodology. Electronic Journal of E-learning, 15(1), 70-81.

Gennemgår tre forskningsperspektiver på workshops, herunder workshops som forskningsmetode, og diskuterer bl.a. udfordringer i forbindelse med dataindsamling under workshops.

 

________________________________________________________________

Our events are open free of charge to PhD students from our own program, and from all other programs provided they also offer tuition free of charge to our students. ’Soon-to-be’ Phd students may also attend with permission from the event instructors and the Program Director, whom you should first contact if this applies to you (Cindie Aaen Maagaard at cindiem@sdu.dk). We are also very happy if members of staff wish to attend, particularly PhD supervisors, and will accommodate them in lieu of space. We ask all who attend an event to register. You’ll find the online registration form on the same page as the event description.
http://www.sdu.dk/Forskning/PhD/Phd_skoler/Phd_humaniora/alle_kurser#IGS

Sidst opdateret: 08.08.2023