Skip to main content
DA / EN

CfP - Ph.d.-kursus i Samtidshistorie

Dato: 27.-28. januar 2022
Time: Den 27.01.2022, Workshop - kl. 10:00-17:00 med efterfølgende fælles middag
Den 28.01.2022, Faglig temadag - kl. 09:00-16:00
Place: Selskabet for Samtidshistorisk Forskning, København
Tilmelding: Senest 1. december 2021 på mail til Nils Arne Sørensen - nils@sdu.dk
som også står til rådighed med henblik på yderligere oplysninger
Course fees: For Ph.d.-stipendiater tilmeldt de fagligt relevante forskeruddannelsesprogrammer på danske 
universiteter er deltagelse i kurset (inkl. forplejning) gratis. Mens deltagerne selv skal finansiere
udgifter til rejse og overnatning.
Ph.d.-stipendiater tilmeldt forskerskoler ved nordisk universiteter er også velkomne til at ansøge 
om deltagelse
Papers: Papers bør ikke overskride 8.000 ord. 
Deadline for papers: 15. januar 2022. 
 ECTS: Kurset er normsat til 3 ECTS, mens deltagelse uden paper normsættes til 1 ECTS
 Arrangører:  Forskeruddannelsesprogrammet i Områdestudier, Religion, Arkæologi og Historie, SDU
Selskabet for Samtidshistorisk Forskning 

 

CfP til

Ph.D.-kursus i Samtidshistorie

København, 27.-28. januar 2022

 

I samarbejde med Selskabet for Samtidshistorisk Forskning arrangerer vi et kursus, der kombinerer en faglig dag med en dagworkshop for Ph.D.-stipendiater med samtidshistoriske emner. Initiativet har rod i et fælles ønske om at styrke det samtidshistoriske miljø og ikke mindst kontaktnettet mellem unge forskere og de mere etablerede. Det er nu tiende gang, vi kan tilbyde et sådant kursus.

Workshoppen foregår torsdag den 27. januar (sted følger); vil vare fra ca. 10-17 og blive efterfulgt af fælles middag. Tanken bag workshoppen er at give stipendiater med samtidshistoriske projekter mulighed for at fremlægge delresultater og diskutere disse grundigt med både seniorforskere og medstipendiater. ”Samtidshistorie” defineres her bredt som det 20. og 21. århundredes historie, og den tematiske ramme er helt åben: vi ser meget gerne papers fra historiefaget i hele dets bredde. Diskussionerne vil foregå med udgangspunkt i fremsendte papers. Arbejdssproget er dansk/skandinavisk, men vi modtager naturligvis gerne papers på engelsk. Der er i år afsat tid til diskussion af seks papers, men deltagere uden paper er også meget velkomne og er erfaringsvis også meget glade for at deltage.
Papers bør ikke overskride 8.000 ord. Deadline for papers: 15. januar 2021.

Temaet for den faglige dag (der afholdes i Videnskabernes Selskabs bygning) er 1990’erne som historisk epoke.

Hvordan var det egentlig i 1990’erne? Spørgsmålet er værd at stille her mere end 20 år senere. Årtiet er blevet kaldt en ”ferie fra historien” og er nært forbundet med ideen om historiens afslutning. Da Eric Hobsbawm gjorde 1991 til afslutningen på det korte 20. århundrede, gjorde han også resten af årtiet til halehæng på en helt anden historie. 1990’erne havde ikke sin egen historiske identitet og betydning. Man kunne fristes til at sige, at årtiet er so last century. Det kan dog være, at netop dette gør årtiet mere interessant for historikere i dag. Hvad nu hvis 1990’erne i virkeligheden var et foranderligt årti, hvor historien begyndte på ny? Hvad hvis dets rolle som bro mellem det 20. og det 21. århundrede i virkeligheden tvinger os til at tilskrive det en langt større betydning som historisk æra? 1990’erne fortjener under alle omstændigheder at træde ud af sin egen skygge og blive underkastet den første historiske udforskning. Sandheden er nemlig, at 1990’erne udfordrer os på mange fronter. Det udfordrer os, fordi årtiet i så høj grad allerede har en veletableret selvfortælling, samtidig med at et nærmere blik på årtiet tvinger os til at reflektere dybere over en bred vifte af samtidshistoriens genstandsfelter og tage stilling til samspillet mellem danske, nordiske og internationale udviklinger. Selskabet for Samtidshistorisk Forskning har besluttet at tage hul på den diskussion. Selskabet har ladet sig inspirere til dette årsmøde af en fagdebat, ”Rethinking Britain in the 1990s: Towards a New Research Agenda”, som fagtidsskriftet Past and Present har præsenteret i blog-form i foråret 2021. Debatten kan findes her: https://pastandpresent.org.uk/when-was-the-nineties/. To af forskerne bag den britiske fagdebat holder åbningsoplægget på årsmødet

Kurset er normsat til 3 ECTS (mens deltagelse uden paper normsættes til 1 ECTS).

For Ph.-D.-stipendiater tilmeldt de fagligt relevante forskeruddannelsesprogrammer på danske universiteter er deltagelse i kurset (incl. fortæring) gratis., mens deltagerne selv skal finansiere udgifter til rejse og overnatning. Ph.D.-stipendiater tilmeldt forskerskoler ved nordiske universiteter er også meget velkomne til at ansøge om deltagelse.

Tilmelding: senest 1. december 2021 til Nils Arne Sørensen (nils@ sdu.dk) – som også står til rådighed med henblik på yderligere oplysninger.

 

Arrangør:

Forskeruddannelsesprogrammet for Områdestudier,Religion, Arkæologi og Historie, SDU, og

Selskabet for Samtidshistorisk Forskning

 

Sidst opdateret: 09.08.2023