Skip to main content
DA / EN

Den gode indledning til din ph.d-afhandling

Dato: Forår 2021
11. februar - 18. marts - 22. april
Tid: Alle dage kl, 09:00-15:00
Sted: Afvikles digitalt via Zoom 
Tilmelding: Via dette link - Deadline senest 15. januar 2021
https://events.au.dk/agoodintroductiontoyourphddissertationf2021 
Sprog:  Kurset gennemføres på engelsk (som udgangspunkt) eller (hvis alle er dansktalende) på dansk 
Undervisere:  Charlotte Appel (AU) - Søren Rud (KU) - Nils Arne Sørensen (SDU)
 ECTS: Det samlede kursus giver 4 ECTS. 
(1. gang, med størst forberedelse, giver 2 ECTS. De øvrige hver 1 ECTS)

 

 

Den gode indledning til din ph.d.-afhandling

Et ph.d.-kursus om ph.d.-afhandlingens indledning med problemformulering, forskningsoversigt, teori, emperi og fremgangsmåde


KURSETS FORMÅL OG IDÉ:

Formålet med dette kursus er at inspirere og hjælpe PhD-studerende til at skrive den bedst mulige indledning til netop deres PhD-afhandling. Ikke to PhD-projekter er ens, og derfor forløber kurset som en proces, hvor mere generelle målsætninger og metoder samt eksempler på gode indledninger præsenteres og diskuteres. Deltagerne vil komme til at arbejde med, hvordan de omsætter ideer og metoder i forhold til eget indledningskapitel (og den samlede afhandling), og de vil modtage løbende feedback fra undervisere og medkursister. Et supplerende formål for kurset er at stimulere til mere peer-feedback blandt PhD-studerende.

KURSETS MÅLGRUPPE

PhD-studerende i typisk 3.-5. semester inden for faget historie eller beslægtede fag (fx etnologi, klassiske studier, global studies eller kirkehistorie). Kurset vil primært være møntet på studerende, der skriver en monografi, men også PhD-studerende, der skriver en artikelbaseret afhandling med kappe, er velkomne. Det er optimalt, hvis man i samme semester arbejder på netop udkast til indledningskapitel.

KURSETS INDHOLD OG STRUKTUR

Kurset vil bestå af tre kursusdage (kl. 9-15). De ligger med ca. 5 ugers mellemrum, så kursusdeltagerne løbende kan arbejde med eget indledningskapitel. Der afleveres tekst til alle tre gange, og til første gang udleveres tre gode indledninger som fælles pensum til inspiration. Til alle tre gange skal man derudover læse afleveringer fra ca. tre medkursister.

 

Sidst opdateret: 09.08.2023