Skip to main content
DA / EN

Bioanalytisk karakterisering af nanpoartikler i fødevarer

Leadparter i INTERREG 4A-projektet var Flensburg University of Applied Sciences. Projektpartnere fra SDU var NanoSYD fra Mads Clausen Instituttet (MCI) i Sønderborg og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) i Odense. Fødevareinstituttet KIN e.V. Neumünster i Tyskland deltog ligeledes i projektet.

I mange moderne fødevarer er der i dag tilsat nanopartikler. De kan sørge for, at indholdet i en ketchupflaske ikke bliver hængende på indersiden af flasken eller at kryddersaltet risler bedre og ikke bliver fugtigt. De kan også findes i en chokoladebar, hvor de som et tyndt lag af aluminium eller aluminiumoxyd sørger for, at den også smager af chokolade flere måneder efter købsdatoen.

Tilsætningen af nanopartikler kan have indflydelse på fødevarens biokemiske processer, dvs. at nanopartiklerne kan have en negativ effekt på, hvordan fødevaren forholder sig, når vi indtager den. Denne effekt kan variere, alt efter hvor store eller små nanopartiklerne er, som tilsættes.

Forskerne i projektet undersøgte indflydelsen af forskellig store nanopartikler på fødevarer, dvs. på bakterier og animalske celler, for at finde frem til den størrelse med den mindste risiko for menneskets helbred. Hertil udviklede en analytisk metode og et apparat, der kan løse opgaven at vurdere faren for helbredet gennem nanopartikler.

Ud over disse videnskabelige aspekter skulle projektet også hjælpe med at øge bevidstheden om nanopartikler i fødevarer i den dansk-tyske grænseregion samt styrke samarbejdet mellem de forskningsorienterede institutioner, der således åbner op for mangfoldige muligheder for teknisk-videnskabelig erfaringsudveksling, både mht. forsknings- og uddannelsesaktiviteter.


EU logo med shInterreg logo

Mads Clausen Instituttet Syddansk Universitet

  • Alsion 2
  • Sønderborg - DK-6400
  • Telefon: +45 6550 1690
  • Fax: +45 6550 1635

Sidst opdateret: 16.08.2016