Skip to main content
Forskning

Center for Middelalder- og Renæssancestudier

Forskning

Center for Middelalder- og Renæssancestudier har i små 50 år været rammen om kollektive og individuelle forskningsprojekter. De seneste år har det store grundforskningsprojekt om middelalderens litteratur, Centre for Medieval Literature, været en trækkraft, og fremover vil studier i kirkens og kongens fælles fodslag efter reformationen, i form af forskningsprojektet GODWIT, være det. Dertil kommer fokusområder som Saxo Grammaticus, boghistorie, helgener, religiøs praksis, krigs- og konfliktstudier, fysisk antropologi og DNA-undersøgelser. Du kan læse mere om de enkelte bestyrelsesmedlemmers forskning på deres forskningsprofiler, som du finder ved at klikke på det relevante navn på listen over ledelsen og tilknyttede.

Centret afholder åbne seminarer, internationale symposier og samarbejder med andre forskningsinstitutioner. Lokalt sker det med Østfynske Museer og Museum Odense.

Link til pdf: The Book of Peder Madsen, Curate at St. Peters Church in Ribe, 1454-1483 af Anne Riising.  

 

Hans Frede Nielsen (1943-2021): en udvalgt bibliografi

Af Mette Bruus, Syddansk Universitetsbibliotek.

Hans Frede Nielsen blev ansat ved engelskstudiet på Odense Universitet i 1975 og udnævnt til professor i 1999. Han forskede især i det engelske sprogs historie og dets slægtskab med de øvrige germanske sprog, og var også kendt for sin forskning i sproget i de tidligste runeindskrifter.

Desuden redigerede han tidsskriftet NOWELE (North-West European Language Evolution), som han grundlagde sammen med Erik Hansen, fra 1983 til 2018. Han grundlagde også De tværfaglige Vikingesymposier sammen med Hans Bekker-Nielsen i 1982, og var tilknyttet symposierne som arrangør og udgiver af symposieberetninger indtil 2009. I de senere år arrangerede han flere internationale konferencer om det gotiske sprog i Odense.

Bibliografien omfatter hans eget forfatterskab, og udelader de mange udgivelser i bl.a. serierne NOWELE, Tværfaglige Vikingesymposier og Mindre Skrifter udgivet af Center for Middelalderstuder ved Syddansk Universitet, samt anmeldelser.

Se hele bibliografien her

Sidst opdateret: 15.11.2022