april
Universitetsbibliotekets budcykel
Syddansk Universitetsbibliotek og den interne transport i 1960-70’erne
Der var en gang Syddansk Universitetsbibliotek hed Odense Universitetsbibliotek, dvs. før fusionen 1998.
I 1965 etableredes biblioteket i foreløbige lokaler på Odense Amts og Bys Sygehus. 1966 flyttede det ind i en nedlagt skjortefabrik i Islandsgade 2, men også her blev der hurtigt for trangt. Sommeren 1968 lejede biblioteket sig tillige ind i en nedlagt savmølle i Østergade 32. Østergade-afdelingen blev nedlagt 2007, men SDUBs Musikafdeling befinder sig stadig ved Musikkonservatoriet i Islandsgade. 1972 udvidede SDUB endnu en gang med en afdeling i blok 4 i universitetets midlertidige bygninger ”barakkerne” på Niels Bohrs Allé tæt ved det daværende Odense Teknikum. I 1974 påbegyndtes bibliotekets flytning til Campus Odense, Campusvej, hvor det meste var samlet 1977.
Ovenstående er historien meget kort fortalt, da diverse afdelinger her er udeladt, men som det fremgår, har biblioteket altid ført en ’splittet’ tilværelse. Her har budcyklen på billedet haft en væsentlig funktion som internt transportmiddel. I 1968 ansatte biblioteket en piccolo (!), hvis væsentligste funktion var at transportere bøgerne mellem de forskellige afdelinger. Han har selv for nylig fortalt derom:
Normalt cyklede jeg så 2 gange om dagen over til Islandsgade på en budcykel med lad foran, hvor der kunne stå en trækasse som, når den var fuld, vejede ca. 75 kg. Det skete af og til, at der var så mange bestillinger, at de ikke kunne være i en kasse, og i stedet for at køre 2 ture satte jeg den første kasse på ladet og fik en til at trykke på bagdækket og holde cyklens balance, imens jeg satte den anden kasse oven på den første, og så skubbede han mig i gang. Vel ankommet til Islandsgade var en nødt til at komme ud og hjælpe mig ned af cyklen, for hvis jeg bare stod af, ville cyklen vippe forover på grund af vægten, og alle bøgerne ville dermed ligge på den våde asfalt, og det gik jo ikke. På tilbageturen til Østergade havde jeg så de afleverede bøger med, som skulle på plads i magasinet. Det skete også, at der var en hasteekspedition, så blev der ringet fra skranken i Islandsgade, og så var det bare om at finde bogen, op på cyklen og så af sted med den til Islandsgade.
Efter at vi rykkede teltpælene op og flyttede til universitetet, havde vi i flere år stadig Østergade som magasin, og jeg kørte stadig hver dag derhen med bøger. Det skete nu i bil, men det var lidt mere kedeligt.
Samtidig med budcyklen blev der overdraget et Reglement for brug af tjenestecykler i statsinstitutioner:
Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse (!) mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre tjenestecyklen på betrykkende måde. Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at føre cyklen på fuld betryggende måde.
Cyklen skal holdes i rengjort og velsmurt stand. De forniklede og lakerede dele renses med tør klud og/eller med tvist. Vand må ikke anvendes. Kæden skal rengøres en gang ugentlig og indsmøres i olie i hele sin længde. Sammenklistret snavs og olie fjernes ved hjælp af børste og petroleum. Cyklen smøres mindst én gang pr. måned i baghjul,
krank, pedaler og de to kuglelejer i styret. Olie der spildes på ringene må straks aftørres. Foruden rensning, smøring og pumpning skal tjenestemanden selv udføre sådanne mindre arbejder, som enhver cyklist bør kunne foretage. Misrøgt af tjenestecykel vil kunne medføre, at erstatningsansvar gøres gældende.
Beklageligvis må vi betragte reglementet som konstrueret til lejligheden, da det ikke er lykkedes at finde andet end uautoriserede uddrag. Et forlæg kunne være de cirkulærer om indkøb og vedligeholdelse af tjenestecykler, som blev udarbejdet i forbindelse med Forvaltningskommissionen af 1946's 8. betænkning 1951 (s. 177ff). Reglementet ser dog ud til at være overholdt, da piccoloen og cyklen begge er i rimelig god stand i dag. Bevares på SDUB til energifattige tider og som et kuriøst minde – cyklen!
Der var en gang Syddansk Universitetsbibliotek hed Odense Universitetsbibliotek, dvs. før fusionen 1998.
I 1965 etableredes biblioteket i foreløbige lokaler på Odense Amts og Bys Sygehus. 1966 flyttede det ind i en nedlagt skjortefabrik i Islandsgade 2, men også her blev der hurtigt for trangt. Sommeren 1968 lejede biblioteket sig tillige ind i en nedlagt savmølle i Østergade 32. Østergade-afdelingen blev nedlagt 2007, men SDUBs Musikafdeling befinder sig stadig ved Musikkonservatoriet i Islandsgade. 1972 udvidede SDUB endnu en gang med en afdeling i blok 4 i universitetets midlertidige bygninger ”barakkerne” på Niels Bohrs Allé tæt ved det daværende Odense Teknikum. I 1974 påbegyndtes bibliotekets flytning til Campus Odense, Campusvej, hvor det meste var samlet 1977.
Ovenstående er historien meget kort fortalt, da diverse afdelinger her er udeladt, men som det fremgår, har biblioteket altid ført en ’splittet’ tilværelse. Her har budcyklen på billedet haft en væsentlig funktion som internt transportmiddel. I 1968 ansatte biblioteket en piccolo (!), hvis væsentligste funktion var at transportere bøgerne mellem de forskellige afdelinger. Han har selv for nylig fortalt derom:
Normalt cyklede jeg så 2 gange om dagen over til Islandsgade på en budcykel med lad foran, hvor der kunne stå en trækasse som, når den var fuld, vejede ca. 75 kg. Det skete af og til, at der var så mange bestillinger, at de ikke kunne være i en kasse, og i stedet for at køre 2 ture satte jeg den første kasse på ladet og fik en til at trykke på bagdækket og holde cyklens balance, imens jeg satte den anden kasse oven på den første, og så skubbede han mig i gang. Vel ankommet til Islandsgade var en nødt til at komme ud og hjælpe mig ned af cyklen, for hvis jeg bare stod af, ville cyklen vippe forover på grund af vægten, og alle bøgerne ville dermed ligge på den våde asfalt, og det gik jo ikke. På tilbageturen til Østergade havde jeg så de afleverede bøger med, som skulle på plads i magasinet. Det skete også, at der var en hasteekspedition, så blev der ringet fra skranken i Islandsgade, og så var det bare om at finde bogen, op på cyklen og så af sted med den til Islandsgade.
Efter at vi rykkede teltpælene op og flyttede til universitetet, havde vi i flere år stadig Østergade som magasin, og jeg kørte stadig hver dag derhen med bøger. Det skete nu i bil, men det var lidt mere kedeligt.
Samtidig med budcyklen blev der overdraget et Reglement for brug af tjenestecykler i statsinstitutioner:
Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse (!) mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre tjenestecyklen på betrykkende måde. Tjenestecyklen må ikke føres eller forsøges ført af nogen, der har nydt spiritus i et sådant omfang, at han er ude af stand til at føre cyklen på fuld betryggende måde.
Cyklen skal holdes i rengjort og velsmurt stand. De forniklede og lakerede dele renses med tør klud og/eller med tvist. Vand må ikke anvendes. Kæden skal rengøres en gang ugentlig og indsmøres i olie i hele sin længde. Sammenklistret snavs og olie fjernes ved hjælp af børste og petroleum. Cyklen smøres mindst én gang pr. måned i baghjul,
krank, pedaler og de to kuglelejer i styret. Olie der spildes på ringene må straks aftørres. Foruden rensning, smøring og pumpning skal tjenestemanden selv udføre sådanne mindre arbejder, som enhver cyklist bør kunne foretage. Misrøgt af tjenestecykel vil kunne medføre, at erstatningsansvar gøres gældende.
Beklageligvis må vi betragte reglementet som konstrueret til lejligheden, da det ikke er lykkedes at finde andet end uautoriserede uddrag. Et forlæg kunne være de cirkulærer om indkøb og vedligeholdelse af tjenestecykler, som blev udarbejdet i forbindelse med Forvaltningskommissionen af 1946's 8. betænkning 1951 (s. 177ff). Reglementet ser dog ud til at være overholdt, da piccoloen og cyklen begge er i rimelig god stand i dag. Bevares på SDUB til energifattige tider og som et kuriøst minde – cyklen!
| I 1978 var det meningen, cyklen skulle overgå til at være instituttjenestecykel til brug på stien mellem barakkerne og campus, og tegningen til højre fra 1978 viser, hvordan det kunne have set ud. Det blev dog vist aldrig til noget. (ehm 27.04.2010) |
 |