I 1929 dannede det Radikale Venstre for første gang regering med Thorvald Staunings socialdemokrater, og i 1935 overtog den magtfulde radikale højskolemand og politiker Jørgen Jørgensen posten som undervisningsminister efter socialdemokraten Borgbjerg. Efter besættelsen blev traditionen for socialdemokratisk-radikale regeringer genoptaget, og Jørgen Jørgensen var efter tur undervisningsminister for Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Viggo Kampmann. Fra 1964 regerede socialdemokraterne alene med Jens Otto Krag som statsminister og K.B. Andersen som undervisningsminister.
Ved valget i 1968 fordoblede de radikale deres mandattal. I stedet for den traditionelle rolle som anden violin i samspil med socialdemokraterne gik partileder Hilmar Baunsgaard efter posten som leder af en borgerlig VKR-regering. I mange henseender var Hilmar Baunsgaard typisk for sin tid, og hans yndlings­frase ”det er jo helt klart at...” genspejlede den nye middelklasses forestilling om ideologiernes død og klassemodsætningernes opløsning.
Modsætningerne i samfundet var der imidlertid stadig, og regeringen Baunsgaard havde lige så vanskeligt ved at håndtere generationskonflikterne, der bl.a. kom til udtryk gennem studenteroprøret, som den borgerlige fløjs utopiske forventninger om bedre offentlig service kombineret med lavere skatter.
Heller ikke den radikale undervisningsminister Helge Larsens styrelseslov for universiteterne formåede at samle modstanderne: studenterne kritiserede den for ikke at være vidtgående nok , mens store dele af universitetslærergruppen mente, at ministeren havde givet studenter og TAP’er alt for megen indflydelse. Som tak for sin indsats fik ministeren tilnavnet ”onde Helge”.
Oprettelsen af Danmarks fjerde universitet i 1970 blev lige så kontroversiel. Regeringen ville lægge det i Roskilde, hvor det kunne aflaste Københavns Universitet. Oppositionen ønskede et nordjysk universitet. I det endelige lovforslag operede man med en vision om seks universiteter i 1980: to øst for Storebælt og fire vest for. De regionalpolitiske interesser var stærke, og også inden for regeringen var der uenighed, navnlig mindst om placeringen af det sjette universitet: i Sønderjylland (Haderslev) eller i Ribe-Esbjerg området.
Under lovforslagets tredje behandling foreslog Haderslev-tilhængerne en delt løsning, hvor medicinstudiet blev placeret i Kolding, de øvrige studier i Haderslev, men lige lidt hjalp det. Folketinget besluttede at etablere et universitet i Roskilde, at der senere skulle etableres et universitet i Aalborg, og at det sjette universitet skulle ligge i Ribe-Esbjerg området.
Topbillede: Fotograf Arne Bloch tog billedet af Helge Larsen (th.) og administrationschef Preben Larsen fra Undervisningsministeriets Bygningsadministration under et besøg i Odense 1969.
|
Andre begivenheder i 1968:
|