Da det nordtyske kurfyrstendømme Hannover i 1734 fik sit eget universitet, blev det ikke placeret i kurfyrstens residensstad, men i den lille købstad Göttingen. Kurfyrsten af Hannover var samtidig konge af England, og måske kom ideen herfra, hvor de førende universiteter netop lå i mindre byer som Oxford, Cambridge og Durham. Det nye universitet blev hurtigt en succes, der tiltrak mange studerende, også fra Danmark. De to tidligste fortalere for et universitet i Kolding, filologen Jacob Baden og juristen Christian Paulsen, studerede begge i Göttingen, og det er sandsynligvis herfra de hjembragte ideen om et dansk provinsuniversitet i en lille købstad, fjernt fra hovedstadens fordærvende indflydelse.
Ved Wienerkongressen 1815 fik Hannover status af kongerige, men stadig i personalunion med Storbritannien. Kong William 4. af Storbritannien og Hannover (1830-1837) var åben over for politiske reformer, og i 1833 blev kongedømmet Hannover et konstitutionelt monarki efter engelsk forbillede.
Da William døde i 1837, gik den engelske krone videre til datteren Victoria, men da der ikke var kvindelig arvefølge i Hannover overtog Williams nærmeste mandlige slægtning, lillebroderen Ernst August, den hanoveranske trone. Straks efter sin tiltræden ophævede han den grundlov, som broderen havde givet fire år tidligere. Historikeren Christoph Dahlmann protesterede mod dette overgreb, og seks andre professorer sluttede sig til ham – blandt dem folkemindesamlerne Jacob og Wilhelm Grimm.
Kongens reaktion faldt prompte og hårdt. De syv professorer blev afskediget fra universitetet, tre af dem blev endog landsforvist fra Hannover og måtte søge tilflugt i Prøjsen. Sagen vakte opsigt over hele Europa og afslørede den latente konflikt mellem Wienerkongressens reaktionære statsideer og den nye tids nationalisme og frihedsidealer. For liberale intellektuelle fremstod ”de syv fra Göttingen” som martyrer for den frie tankes sag, mens konservative monarker så dem som eksempler på universiteternes skadelige indflydelse.
Topbilledet viser pladsen foran universitetets aula i Göttingen, opført 1837. I dag hedder universitetets centrale plads ”Platz der Göttinger Sieben”.
|
Andre begivenheder i 1837:
|