I december 1641 mødtes den danske kong Christian 4. og den gottorpske hertug Frederik med de slesvig-holstenske stænder på landdagen i Kiel. De to fyrster fremlagde i fællesskab et forslag om at oprette et universitet i Kiel ”til gunst og nytte for fyrstendømmernes stænder og samtlige indbyggere”.
Christian den 4. var en initiativrig monark, der ikke altid tog det så nøje, hvor pengene skulle komme fra. De slesvig-holstenske stænder var noget mere nøgterne og svarede efter at have overvejet sagen i fire dage nej tak. Trediveårskrigen rasede i Europa, økonomien var stram og stænderne mente, at man burde ”udskyde et så kostbart projekt til bedre tider”.
Trediveårskrigen sluttede i 1648, og fire år senere fik hertug Frederik den tysk-romerske kejsers tilladelse til at oprette et universitet ”et passende sted i hertugdømmet Holsten”. Ved Frederiks død i 1659 var projektet dog endnu ikke ført ud i livet, og det blev i stedet hans efterfølger, Christian Albrecht, som gav navn til det nye universitet, der blev indviet i oktober 1665.
Universitetet kom godt fra start og tiltrak studerende fra hele Nordeuropa. I løbet af 1700-tallet gik antallet af studerende fra de øvrige tyske stater tilbage, ikke mindst efter åbningen af universitetet i Göttingen, og Kiel fik karakter af et regionaluniversitet.
Indtil Treårskrigen 1848-51 var Kiel hele Slesvig-Holstens universitet. Omkring 10% af de studerende stammede fra ”udlandet” (herunder de øvrige tyske stater og kongeriget Danmark), mens resten var ligeligt fordelt på de to hertugdømmer med en lille overvægt til Holsten. Da dette svarede til befolkningsfordelingen mellem Slesvig og Holsten, kan man gå ud fra, at også sønderjyske studerende med dansk som modersmål søgte til Kiel snarere end til København.
Det slesvig-holstenske oprør og krigen med Danmark medførte en varig splittelse mellem dansk og tysk. De dansksprogede slesvigere søgte nu til andre universiteter, og i 1850’erne var der to holstenske studerende for hver slesviger, i 1860’erne tre holstenere for hver slesviger. Efter den anden slesvigske krig 1864 blev Kiel en del af kongeriget Prøjsen og studentersammensætningen entydigt tysk. I det akademiske år 1875-76 kom 66% af de studerende fra Slesvig-Holsten, 31% fra andre stater i det Tyske Rige.
I novellen Auf der Universität har forfatteren Theodor Storm (1817-1888) tegnet et erindringsbillede af studenterlivet i Kiel omkring 1840.
Topbilledet er et udsnit af planen over universitetsområdet i 1665.
|
Andre begivenheder i 1665:
|