Skip to main content
DA / EN

IT-support, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og København

Syddansk Universitet uddanner IT-supportere. Vi har løbende omkring 14 IT-supportelever, som er fordelt på 5 af Syddansk Universitets campusser.

Som IT-supportelev bliver du en del af en stor og professionel organisation. Du vil indgå i en travl og spændende hverdag, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt. Som IT-supportelev hos os kommer du til at arbejde i en stor og moderne IT-infrastruktur.

Opgaver
Som IT-supporter vil du have en afvekslende arbejdsdag, hvor du vil være en del af Syddansk Universitets Servicedesk. Dine arbejdsopgaver er inden for forskellige områder som fx:

  • Yde support til universiteters medarbejdere og studerende.
  • Klargøring og installation af nye klienter.
  • Klargøring og installation af printere og mobiltelefoner.
  • Deltage i fejldiagnosticering og fejludbedring og IT-udstyr.

Fælleskab med andre IT- og datateknikelever
Vi holder løbende arrangementer for vores IT-support og datateknikelever. Vi har fx holdt fællesdage, hvor der både er faglige indlæg og individuelle eller gruppeopgaver. Eleverne får også tid til uformel snak på tværs af de afdelinger, de sidder i. Her sparrer de med hinanden og snakker om, hvordan det er at være elev.

Skole og svendeprøve
Din elevtid veksler mellem skoleophold og praktik på Syddansk Universitet, på det campus hvor du er blevet ansat. Skoleopholdene bliver tilrettet individuelt. Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

Adgangskrav
Du skal have bestået grundforløb fra en fagskole, før du kan begynde en uddannelse som IT-supporter hos os.

Ansøgning
Vi modtager gerne en ansøgning fra dig, når vi har slået en relevant elevstilling op. Alle elevstillinger slås op på vores hjemmeside og skal søges online.

Sidst opdateret: 31.03.2022