Øget pres på akutmodtagelserne

Et hold af forskere fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet med ph.d.-studerende Marianne Fløjstrup i spidsen har publiceret det første studie, som viser udviklingen af akutte henvendelser til alle danske sygehuse. I studiet har forskerne set på 13,5 millioner henvendelser mellem 2005 og 2016.

- Når du kommer til skade eller bliver akut syg, så er det akutmodtagelsen, som tager sig af dig. I 2014 ændrede Sundhedsstyrelsen akutområdet i Danmark, så alle henvendelser går gennem en telefonisk visitation inden et eventuelt besøg på akutmodtagelsen, fortæller Marianne Fløjstrup.

- Da vi gik i gang med studiet forventede vi, at vi ville se en nedgang i antallet af besøgene på skadestuen efter indførslen af den nye visitation, men det er ikke tilfældet. I fire ud af fem regioner er antallet af kontakter stort set uændret.

Stor stigning i Region Hovedstaden

Samlet set er der dog en stigning i antallet af akutte kontakter. Det skyldes en stor stigning i antallet af kontakter i Region Hovedstaden.

Ifølge Marianne Fløjstrup skyldes det sandsynligvis, at Region Hovedstaden organiserer sig anderledes end de andre regioner med deres eget system, nemlig Akuttelefonen 1813. 

Tallene for Region Hovedstaden dækker altså både over kontakter til akutmodtagelserne og kontakter, som i de andre regioner går til vagtlægen.

Er omlægningen en succes?

Målet med omlægningen af akutområdet var bedre behandling, kortere indlæggelser og dermed mere for pengene. Siden 2007 er der investeret mere end 40 milliarder i at opdatere sundhedsvæsnet i form af nye hospitaler og renovering af eksisterende hospitaler.

Marianne Fløjstrup og hendes forskerkollegaer vil nu undersøge, om omlægningen rent faktisk har ført til kortere indlæggelser, og om omlægningen har ført til besparelser, eller om pengene bare flyttes rundt i systemet.

-  Vi manglede denne opgørelse for at komme videre. De næste studier bliver formentlig endnu mere interessante. Marianne skal nu til at dykke mere ned i tallene og forsøge at afdække om omlægningen har ført til en bedre overlevelse hos patienterne, siger Mikkel Brabrand, klinisk professor ved SDU, og Marianne Fløjstrups vejleder.