Neurologiske sygdomme øger risikoen for selvmord
Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord. Nyt studie har undersøgt alle større neurologiske sygdomme
Et nyt studie fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvmordsrisiko, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme.
Forskerne har fundet ud af, at op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.
- Vi har siden 1990’erne lavet flere studier om sammenhængen mellem neurologiske lidelser og selvmordsrisiko. Dette studie er dog det mest dækkende hidtil, fordi det undersøger alle større neurologiske sygdomme, fortæller Elsebeth Stenager, professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Op til fem gange højere risiko
Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA og viser, at mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig fire til fem gange højere end baggrundsbefolkningen.
Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.
- Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer, forklarer Elsebeth Stenager.
Selvmordsrisikoen ændrer sig
Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.
- Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en to til tre gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme, fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.
Han og forskerkollegerne ved endnu ikke hvorfor, der er denne varians i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud som om det har betydning hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.
Arbejder på bedre forebyggelse
Forskerne bag studiet, som består af danske og udenlandske eksperter inden for neurologi, psykiatri og selvmordsforebyggelse er glade for de unikke danske registerdata, som gør det muligt at beregne præcise selvmordsrater også for sjældne sygdomme som ALS og Huntington. De forventer også, at den nye viden kan få betydning i et internationalt perspektiv.
- Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, sociolog og adjungeret lektor ved SDU.
Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. Annette Erlangsen fortæller, at næste skridt nu er at overveje, hvilke sygdomme man bør sætte ind overfor og hvordan.
Fakta:
Studiet er baseret på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980 – 2016
Forskerne har sammenkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere
Neurologiske sygdomme, som er undersøgt:
- Hovedtraumer
- Blodprop eller blødning i hjernen (Apopleksi)
- Epilepsi
- Polyneuropati
- Myasthenia gravis
- Parkinson
- Multiple Sklerose (MS)
- Virusinfektioner i det centrale nervesystem
- Hjernehindebetændelse (meningitis)
- Hjernebetændelse (encephalitis)
- Amytrofisk lateral sklerose (ALS)
- Huntingtons sygdom
- Demens
- Intellektuelle funktionsnedsættelser
Selvmordsrate og selvmordsrisiko:
Selvmordsraten er hyppigheden af selvmord i en given gruppe. Det opgøres i antal pr. 100.000 personer, som begår selvmord.
Selvmordsrisiko beskriver risikoen for selvmord ud fra raterne. For eksempel er selvmordsraten for personer med neurologiske sygdomme 44, mens selvmordsraten for personer uden neurologisk sygdom 20. Selvmordsrisikoen er altså dobbelt så høj for personer med neurologiske sygdomme.
Læs studiet
Forskningsstudiet "Association Between Neurological Disorders and Death by Suicide in Denmark" er udgivet i The Journal of the American Medical Association
Mød forskeren
Annette Erlangsen - Adjungeret lektor, IRS Psykiatrien i Region Syddanmark, SDU. Sociolog med ph.d. i epidemiologi demografi, seniorforsker, Dansk forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP). Har beskæftiget sig med selvmordsforebyggelse fra et forskningsmæssigt perspektiv siden 1999.
Mød forskeren
Egon Stenager - Klinisk professor, IRS Sygehus Sønderjylland, Hjerne- og Nervesygdomme. Beskæftiger sig med klinisk forskning inden for neuro-fagene med hovedvægt på neurologiske lidelser. Har blandt andet etableret Skleroseklinikken i Esbjerg og den Fokuserede Forskningsenhed i Neurologi ved Sygehus Sønderjylland.
Mød forskeren
Elsebeth Stenager - Klinisk professor, IRS Psykiatrien i Region Syddanmark. Er forskningskoordinator og forskningsleder for den fokuserede forskningsenhed i Psykiatri i Åbenrå. Har forsket inden for områderne suicidal adfærd, socialpsykiatri og neurologi.
Finansiering:
- Projektet er finansieret gennem Psykiatrien i Region Syddanmark og Psykiatriens Forskningsfond.