Skip to main content

Bevillinger

Bevillinger til projekter i psykiatrien

Tre IRS-forskere får del i millioner til bedre rammer for psykiatrien. Midlerne uddeles af Danmarks Frie Forskningsfond. Projekter om reduktion af tvang, støtte til pårørende og brug af psykofarmaka ved psykisk udviklingshæmning fået del i midlerne.

Danmarks Frie Forskningsfond har afsat 100 millioner kroner til det tematiske virkemiddel ”Bedre rammer til Psykiatrien” og her har 33 af de bedste forskningsideer nu modtaget midler. Der er i alt indsendt 167 ansøgninger. Formålet med programmet ’Bedre rammer for psykiatrien’ er at understøtte intentionerne i ’Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed vedrørende forskning’. 

De 100 millioner kroner skal skabe bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser: midlerne skal bl.a. være med til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser modtager indsatser af høj faglig kvalitet og skal styrke forskningen i at forebygge og behandle mistrivsel og psykiske lidelser.

Tre forskere fra Institut for Regional Sundhedsforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU har modtaget midler. Læs lidt om dem og deres projekter her:

The FSI forensic project: Family Support and Involvement in forensic mental health settings

I det seneste årti har et stigende antal patienter modtaget dom til behandling eller dom til anbringelse i retspsykiatrien. Dermed ses også et stigende antal familiemedlemmer at samarbejde med og give støtte til.

Studier viser, at familiemedlemmer til patienter i retspsykiatrien oplever store vanskeligheder ved at blive inkluderet af de sundhedsprofessionelle i behandlingen. Derudover oplever de det vanskeligt at få støtte til at varetage deres rolle som pårørende og håndtere de udfordringer i hverdagslivet, som rollen medfører. Disse udfordringer kan have store konsekvenser for familiemedlemmerne i form af eksempelvis nedsat livskvalitet. Ligeledes kan det have stor indvirkning på patientens liv. Det er nemlig veldokumenteret, at involvering af pårørende positivt indvirker på at forebygge tilbagefald af psykiske lidelser.    

Der er udviklet mange interventioner i psykiatrien der har til hensigt at give støtte til og involvere pårørende. Dog er få udviklet til en retspsykiatrisk praksis og de særlige livsomstændigheder, som familiemedlemmer til patienter i retspsykiatrien oplever. Derfor er formålet med dette projekt at tilpasse, teste og evaluere interventioner, der har til hensigt at give støtte til og involvere familiemedlemmer i retspsykiatrien.

PURE_CAP: Preventing the Use of Restrictive practices in Child and Adolescent mental health Patients: A Multiple case study and qualitative interview study

Undersøgelser har vist, at sammenlignet med voksne har børn og unge større risiko for at blive udsat for tvang under indlæggelse. Herudover udsættes den enkelte hyppigere for tvang, og de er ofte underlagt tvangen i længere tid.

Tvangen kan være i form af overvågning, fastholdelse, anvendelse af bælte og/eller remme og medicin. De fysiske konsekvenser af anvendelse af tvang mod børn og unge er øget risiko for blodpropper, for udvikling af læsioner, kvælning og for tidlig død.

De psykologiske konsekvenser er ikke undersøgt, men det formodes, at tvang skader relationen mellem barnet/den unge og personalet, at tvangen skader barnets muligheder for udvikling af sunde tilhørsforhold samt tryg og sammenhængende udvikling af identitet, selvopfattelse og relationære kunnen. Derfor er det vigtigt at nedbringe anvendelsen af tvang mod børn og unge.

Formålet med dette projekt er at skabe viden om brugen af tvang i blandt indlagte børn og unge i psykiatrien herunder igennem journaler, patienternes, de pårørendes og personalets perspektiver at udvikle viden om de udløsende og forværrende forhold før brug, forlængende forhold under brug og i forhold til pleje efter brug af tvang. Ved at forstå disse sammenhænge ønsker vi at kunne tilrettelægge målrettede interventioner, der kan nedbringe brugen af tvang i børne-unge psykiatrien.

Exploring the utilization and consequences of psychotropic drug use in individuals with intellectual disability

I Danmark lever ca. 53.000 mennesker med en psykisk udviklingshæmning. En del af disse mennesker behandles med psykofarmaka for adfærdsforstyrrelser eller samtidig psykisk sygdom.

Fordi psykisk udviklingshæmning er en kronisk tilstand, kan behandlingen med psykofarmaka være langstrakt, og derfor er risikoen for udvikling af bivirkninger betydelig. Mennesker med psykisk udviklingshæmning lever også betydeligt kortere end baggrundsbefolkningen, og det er uklart i hvor høj grad den psykofarmakologiske behandling bidrager til denne overdødelighed.   

Dette projekt skal belyse en række forhold omkring brugen af psykofarmaka, herunder særligt antipsykotisk medicin til mennesker med psykisk udviklingshæmning. Samlet set kan denne viden skabe afsæt for at nationale retningslinjer for hensigtsmæssig brug af psykofarmaka i behandlingen af mennesker med psykisk udviklingshæmning. På den måde kan projektet bidrage til en forbedre behandlingen og helbredet i denne udsatte gruppe af borgere.

 

Redaktionen afsluttet: 13.10.2023