Skip to main content

Hvad betyder titlerne?

Der findes et hav af fornemme forsker-titler, for hvad er det lige, forskellen på adjunkt og lektor er – og hvad betyder videnskabelig assistent? Hvis det forvirrer dig, eller du er nysgerrig på, hvad din undervisers titel egentlig betyder, så er der her en lille ordforklaring.

De fleste har set, hvordan deres underviser kan præsentere et hav af titler, når de præsenterer sig selv. Men hvad er det lige, de forskellige titler betyder?

Generelt er der to former for titler, som man kan bryste sig af: Dels den akademiske grad, de har opnået og så den universitetsstilling, de har. Det vil i det nedenstående blive uddybet, hvilke relevante akademiske grader samt universitetsstillinger, der findes.

De akademiske grader:

Når man som akademiker får godkendt en afhandling, får man en akademisk grad.På psykologi har vi to forskellige afhandlinger:

  • Bachelor: tildeles efter tre års fuldtidsstudie og en bachelor i psykologi fra SDU giver titlen Bachelor of Science (BSc).
  • Kandidat: tildeles efter endt kandidatuddannelse, og giver titlen cand.– med en kandidat i psykologi opnår man titlen cand. psych.

Ønsker man at blive forsker, skal man gennemgå en forskeruddannelse:

  • Ph.D.: en Ph.D. er en treårig forskeruddannelse, der kan påbegyndes efter kandidatspecialet, og som munder ud i en skriftlig afhandling. Mens man arbejder på afhandlingen, er man Ph.D.-stipendiat, hvor man både skal undervise og forske.
  • Doktorgrad: en doktorgrad (Dr.) er den højeste akademiske titel, man kan opnå. Den gives efter at have udarbejdet en doktordisputats, der er en dybdegående og omfattende afhandling (mere omfattende end en Ph.D.).

Som studerende på det sundhedsvidenskabelige fakultet er det ligeledes muligt at tage en prægraduat forskeruddannelse, som er en forskningspraktik, der giver mulighed for at deltage i Ph.D. kurser og muligheden for at blive udgivet.

Stillinger ved universitetet:

Udover at man kan skrive Ph.D., cand. psych. eller ligefrem Dr. på sin titelbetegnelse, kan man også skrive, hvilken stilling, man har ved universitetet:

  • Postdoc: en tidsbegrænset videnskabelig stilling, der tildeles forskere, der allerede har opnået Ph.D.-grad. Man lærer dog ikke at undervise, og stillingen kvalificerer derfor (modsat adjunkten) ikke til, at man bliver lektor.
  • Adjungeret professor: en ærestitel, der tildeles for en periode på op til fem år, for at anerkende vedkommendes særlige indsats inden for fagområdet.
  • Adjunkt: en tidsbegrænset videreuddannelsesstilling, hvor man både forsker og underviser. Man lærer at undervise og et adjunktur kvalificerer derfor til, at man på et senere tidspunkt kan blive lektor.
  • Forsker: en stilling, som meget liner adjunktens.
  • Lektor: en fast stilling, hvor man både underviser, forsker, vejleder Ph.D. studerende og oplærer adjunkter. Det er et krav, at man har Ph.D.-grad samt yderligere faglige og pædagogiske kompetencer, eventuelt en tidligere adjunkt.
  • Professor: I Danmark er et professorat den højest opnåelige akademiske stilling. En professor forsker og underviser ved universitetet, samt har medansvar for fagets udvikling og har ofte en doktorgrad.

Derudover findes der også universitetsstillinger under adjunkt-niveau:

  • Instruktor: typisk en studerende, der er ansat ved universitetet til at afholde og/eller planlægge den elementære undervisning – instruktorer holder fx ikke forelæsninger, men underviser ofte i holdundervisningen.
  • Videnskabelig assistent: en stilling, hvor man skal forske og/eller undervise. Ansættelsen varer i maksimum tre år.
  • Ekstern lektor: en timelønnet underviser, der bliver hyret af universitetet, fordi han/hun har en særlig viden. Man skal som minimum have en kandidatgrad i det fag, man underviser i.

 

Sidst opdateret: 22.03.2019