De fleste fra Instituttet kender hende. Anne-Christina Nielsen eller bedre kendt bare som Christina, der sidder som studiekoordinator. En del har skrevet til hende med spørgsmål om alt godt eller prøvet at stikke hovedet forbi hendes kontor. Men hvad er det egentlig, hendes job går ud på, for hvad vil det sige at være studiekoordinator?
En typisk dag for Christina starter i mailboksen. Som studiekoordinator er der rigtig mange mails fra både ansatte på Instituttet eller andre dele af universitetet samt studerende, der skal besvares. Som regel har Christina ofte planlagt på forhånd, hvad hun skal sidde med af arbejde efter mailbesvarelse. Det kan eksempelvis være vurdering af motiverede ansøgninger til kandidaten eller studienævnsarbejde. Særligt studienævnsarbejdet med forberedelse af sager og efterfølgende skrivelse af afgørelserne fylder meget for Christina: ”Det er vigtigt, at det bliver skrevet rigtigt, især hvis du giver afslag. Man skal være helt sikker på, at man behandler sagerne korrekt.” Dette skyldes især, at det er juridiske afgørelser, der bliver skrevet på baggrund af studienævnsmøderne med merit- eller dispensationsansøgninger.
Det er dog ikke altid, at planen kan følges fuldstændig: ”Der kommer rigtig tit ting ind fra højre, som man ikke har forudset,” forklarer Christina: ”Det vil jeg sige er halvdelen af tiden.” Dette kan både være undervisere, der har akut brug for hjælp til et eller andet, problemer med undervisningslokaler eller studerende, som kommer og har brug for hjælp.
Fra uddannelsessekretær til studiekoordinator
Christina er uddannet cand. mag. og har siden hun blev færdiguddannet været på SDU på både forskellige fakulteter og instituttet, på nær en periode fra 2006-2012, hvor hun var i privat firma. Hun kom til Institut for Psykologi tilbage i 2012 og har altså dermed næsten været med fra starten, på nær lige de første to år. Hun blev ansat som uddannelsessekretær, men det er hun egentlig ikke længere. I dag er hun studiekoordinator, hvor det er Charlotte Dickmeiss, der er uddannelsessekretær. Dog varetager Christina enkelte af arbejdsopgaverne såsom den praktiske del af praktikken på kandidaten med fordelingen af de studerende samt kontakt med de studerende og vejledere i forbindelse med specialet.
På spørgsmålet om, hvad forskellen er på de to stillinger, beskriver Christina: ”Når du er uddannelsessekretær, så sidder du med al administration og planlægning af modulerne. Skemalægning, eksamensplanlægning, studieguides m.v.,” inden hun fortsætter om studiekoordinatorerne: ”Vi er sagsbehandlere i fakultetet. Det vil sige, at en af de største opgaver er at behandle alle dispensations- og meritsagerne og alt andet, der går ind i studienævnet. Det er desuden os, der er ansvarlige for, at kvalitetspolitikken bliver udført i praksis på de enkelte uddannelser.” Samtidig er det også studiekoordinatoren, der står for at opdatere eller ændre studieordningerne. Studiekoordinatorerne fra SUND mødes desuden ugentligt for at sparre og hjælpe hinanden ift. de arbejdsopgaver, de sidder med, så de kan bruge hinandens erfaringer til råd og støtte.
Kontakten med de studerende
For Christina er kontakten med de studerende en stor og vigtig del af arbejdet, som hun også fremhæver som noget af det bedste ved jobbet. ”Det er også derfor, jeg tit siger, at det er bedre, hvis I kommer ned forbi ved mig fremfor at ringe,” forklarer hun, inden hun beskriver, at hun langt hellere vil den personlige kontakt fremfor mails, da det ofte flyder bedre, hvis man mødes rigtigt. Dog kan det selvfølgelig være rart at have tingene nedskrevet, men det er interaktionen med folk, som hun nyder.
Derudover fremhæver Christina hele studienævnsarbejdet som fedt, når hun får lov til at nørde med sagerne og hele proceduren der er for en sag gennem systemet til studienævnet. Det er desuden Christina, der fremlægger sager i studienævnet. ”Det er mig, der skal vide hvad rammerne og reglerne er ift. om og hvordan vi kan behandle det,” beskriver hun. Selvom skrivelsen af afgørelserne kan være udfordrende, så er det også noget, Christina nyder.
Alt i alt holder hun egentlig bare af arbejdet på universitet blandt gode kollegaer på Institut for Psykologi. Desuden nyder hun den stemning og diversitet, der generelt er på SDU, når man går ned af gangene og ser folk fra forskellige studieretninger og instituttet.