13 x 16 cm. Kunsthistorisches Museum, Wien, nr. IX A 63
Gemmer kalder man de små relieffer skåret i halvædelsten, som prydede grækere og romeres signetringe. En særlig kategori er de store pragtgemmer, som blev skåret for det romerske kejserhus, fx den såkaldte Gemma Augustea med afbildning af kejser Augustus og denne, den såkaldte Gemma Claudia. Materialet er sardonyx.
I forgrunden ses til venstre Claudius, til højre Germanicus, og bag dem deres hustruer, Agrippina den ældre og Agrippina den yngre. Overflødighedshornene er konventionelle symboler på velstand og fred.
Germanicus og Claudius var sønner af Drusus d.æ. (38-9 f.Kr.), kejser Tiberius’ storebror; deres mor var Antonia minor, niece til Augustus. Germanicus, som var udset til at efterfølge Tiberius på tronen, nød stor popularitet i Roms befolkning – ung, smuk, dynamisk og karismatisk, en kontrast til den aldrende Augustus og den menneskesky Tiberius. Stor var sorgen, da Germanicus blev syg og døde i 19 e.Kr.
Agrippina den ældre var datter af Augustus’ fortrolige Marcus Agrippa og hans datter Julia. Hun blev gift med Germanicus, med hvem hun fik i alt ni børn. En af drengene var Gaius som i 37 e.Kr. efterfulgte Tiberius på tronen, og som er bedre kendt under sit tilnavn, Caligula. Fire år senere blev Gaius Caligula myrdet og efterfulgt af Claudius, som ikke hidtil havde været regnet for et muligt kejseremne, men nød en vis popularitet blandt soldaterne, fordi han var bror til den legendariske Germanicus.
Efter tre tidligere ægteskaber giftede Claudius sig i 49 e.Kr. med Agrippina den yngre. Den nye kejserinde kunne bryste sig af Roms fornemste afstamning: ikke alene var hun datter af den berømte Germanicus, men gennem sin mor og mormor var hun oldebarn af dynastiets grundlægger Augustus.
Ægteskabet varede fem år, indtil Claudius døde efter en bedre middag i paladset. De fleste i samtiden mente, at Agrippina havde ladet Claudius rydde af vejen med gift, så hendes søn fra et tidligere ægteskab, Nero, kunne overtage tronen.
Gemma Claudia må være blevet til kort efter Claudius’ ægteskab med Agrippina d.y. i 49, muligvis som en bryllupsgave, og i alle tilfælde inden kejserens død i 54. Billedskæreren har lagt vægt på den nære familieforbindelse mellem det regerende kejserpar og den afdøde Germanicus; læg mærke til hvordan han fremhæver de ikke altid flatterende ligheder i ansigternes fysiognomi.