Skip to main content
DA / EN

Mithradates VI Eupator (132-66 f.Kr.), konge af Pontos

 Mithradates VI Eupator (132-66 f.Kr.), konge af Pontos. Hellenistisk, sidste århundrede f.Kr.

Naturlig størrelse. Musée du Louvre, Paris, nr. MA 2321


Kongeriget Pontos i det nuværende Nordtyrkiet var et af de mange småriger, der opstod i kølvandet på opløsningen af Alexander den Stores rige. Riget var styret af en græsktalende overklasse af iransk oprindelse. Mens Mithradates’ fysiognomi tydeligt røber hans iranske afstamning, symboliserer løveskindet, der er en attribut for helten Herakles, på én gang styrke og den græske kultur, der var fælles for de hellenistiske riger.

Mithradates’ egne ambitioner rakte ud over Pontos’ grænser. Han forsøgte flere gange uden held at samle de græsktalende områder i øst til en samlet front mod Rom, men blev besejret af Pompeius.

Læs mere om Mithradates










Sidst opdateret: 14.12.2022