Skip to main content
DA / EN

Philis' Gravstele

 Philis´ gravstele. Fra øen Thasos, ca. 450 f.Kr.

Louvre, Paris MA 766

En ung kvinde i khiton og kappe, himation, sidder på en stol uden ryglæn, en diphros, og hviler fødderne på en lille skammel med løvefødder. Hun er i færd med at tage noget op af et skrin, formentlig smykker. Hendes hår holdes sammen af et klæde, en sakkos. Relieffet indrammes af en arkitektonisk ramme og på listen over billedfeltet står indskrevet at hun hedder Philis og er datter af Kleomenes.

Relieffet dateres stilistisk ud fra at kvindes draperi minder om Parthenon skulpturerne i Athen, men den noget stive profilkomposition og det stiliserede hårlokker peger lidt tilbage i tiden til måske ca, 450 f.Kr.

De græske gravsteler kendes især fra Athen, men i perioden ca. 500 – 440 f.Kr. forbød det nye strenge athenske demokrati overklassen at opstille sådanne private gravmonumenter. Da denne stele fra den nordgræske ø Thasos er fra perioden uden steler fra Athen udgør den et særligt vigtigt bidrag til denne monumenttype.


Sidst opdateret: 14.12.2022